Page 10

Dansk Erhvervsavis nr. 4

DANSK ERHVERV reklamer 19.-21. marts 2014 S 10 Lad os nu få de politiske reklamer på TV Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danske bureauer går glip af knap 100 millioner kr. i omsætning hvert år, fordi vi holder fast i et forbud mod politiske reklamer på TV. Dansk Erhverv kalder forbuddet antikvarisk og spørger, om det ikke i virkeligheden ville være godt for demokratiet, hvis ytringsfriheden også kom til at gælde tv-reklamer. Af Kristian Kongensgaard Markedet for tv-reklame i Danmark er vigende, og omsætningen er faldet med cirka 4 procent fra 2010-2013. Det skyldes især, at andre - primært digitale - medier vinder frem. Men branchen går også glip af en betydelig omsætning, fordi politiske tvreklamer ikke er tilladt i Danmark. Ifølge den amerikanske brancheforening Television Bureau of Advertising bidrager politisk kommunikation via tv-spots med gennemsnitligt 4,29 procent af reklameomsætningen i USA. God reklame kan engagere I Danmark forbyder Radio- og fjernsynslovens § 71 og reklamebekendtgørelsens § 14 reklamer for politiske partier. Hvis disse bestemmelser Der er masser af tv-kanaler at vælge imellem - også i Danmark. Men der er ingen med politiske reklamer, for det er forbudt. Men blandt andre Dansk Erhverv ser gerne, at forbuddet snart bliver ophævet. blev fjernet, kunne det potentielt betyde en tilsvarende fremgang i den danske omsætning. Ifølge Mediaindex, der udarbejdes af brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, annonceres der herhjemme for cirka 2,2 milliard kr. på TV. Det udgør 46 procent af det samlede annoncemarked på cirka 4,8 milliard kr.. En liberalisering rummer altså potentialet til at øge omsætningen med over 97 millioner kr. årligt, og vil efter Dansk Erhvervs opfattelse være meget enkelt at indføre. ”Vi har et puritansk, grænsende til det knibske, forhold til reklame. Vi tænker på det som noget farligt og forførende. Men god reklame kan også engagere. Hvis der er noget, moderne politik lider under, så er det manglende engagement og stigende fremmedgørelse,” påpeger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. ”Hverken politikerne eller bureauerne kan narre vælgerne, og politiske tv-reklamer skal lige som al anden reklame leve op til ret skrappe standarder og regler.” Tine Aurvig-Huggenberger, administrerende direktør, Kreativitet & Kommunikation Udviklingen løbet fra forbud Ser man bort fra økonomien, er det i et nutidigt perspektiv og mediebillede også svært at få øje på rationalet i at regulere så specifikt omkring ét medie, mener Søren Friis Larsen. I dag føres der valgkamp og reklameres for politiske synspunkter på tværs af en række medieplatforme, hvoraf almindeligt tv blot er én. Fjernsynet har med fremkomsten af højhastighedsinternet og filmdelingstjenester som for eksempel Youtube og Vimeo for længst mistet sit monopol på levende billeder - men forbuddet gælder stadig. Mere demokratisk uden forbud Reglerne er utvivlsomt udarbejdet for at sikre, at ikke kun pengestærke politiske partier eller holdninger kommer til orde i debatten. ”Det er et fornuftigt sigte. I et demokrati er der al mulig grund til at regulere, hvilke indtægter politiske partier kan have. Men det er ikke specielt oplagt at regulere, i hvilke medier de efterfølgende bruger disse indtægter,” lyder det fra Søren Friis Larsen, der fortsætter: ”Man kan spørge sig selv, om for eksempel græsrodsbevægelsen med den begrænsede økonomi ikke i virkelig- Medieomsætningen i Danmark Medieomsætningen i Danmark (I DKK) 2010 2011 2012 2013 2012-13 Dagblade 671.055.031 669.869.832 570.648.406 454.298.650 -20,4% Magasiner og ugeblade 240.656.960 235.659.319 212.663.943 198.994.130 -6,4% Fagblade og tidsskrifter 43.293.467 48.113.032 41.637.109 33.978.181 -18,4% Lokale/regionale ugeaviser 152.990.855 176.935.499 173.266.739 175.580.175 1,3% TV 2.197.257.710 2.437.413.909 2.320.053.431 2.222.933.693 -4,2% Radio 69.776.533 102.863.193 100.986.413 92.346.979 -8,6% Biograf 45.364.077 41.258.751 48.124.194 55.395.126 15,1% Outdoor 292.930.321 272.326.883 236.580.230 236.580.230 0,0% Andel Digital 674.051.973 729.594.456 771.367.947 934.603.406 21,2% Search 168.164.942 172.134.917 198.111.616 230.650.050 16,4% Adresseløse 191.504.417 192.170.946 190.698.222 160.097.364 -16,0% Diverse media 32.099.153 14.790.785 13.911.371 14.832.358 6,6% I alt danske media 4.779.145.438 5.093.131.522 4.878.049.621 4.806.283.393 -1,5% I Danmark annonceres der årligt for cirka 2,2 milliard kr. på TV, og det udgør 46 procent af det samlede annoncemarked på cirka 4,8 milliard kr. I USA udgør politiske reklamer på tv 4,29 procent af det samlede annoncemarked på tv. Hvis det også gælder for Danmark, vil markedet for politiske tvreklamer kunne udgøre cirka 97 millioner kr. om året. (Kilde: MediaIndex 2013, Kreativitet & Kommunikation). reklamer Foto: Colourbox.


Dansk Erhvervsavis nr. 4
To see the actual publication please follow the link above