Page 7

Dansk Erhvervsavis #9

DANSK ERHVERV detailhandel 6.-8. august 2014 S 7 at der eksisterer et B2C-marked for brugte returvarer, hvilket der ikke er i Danmark for ret mange varetyper,” understreger Lone Rasmussen og tilføjer: ”Siden lovforslaget blev vedtaget, har vi rendt alle beslutningstagere på dørene for at få fastlagt nogle principper for, hvordan værdiforringelsen skal beregnes. For os har det været afgørende, at virksomhederne ikke kommer til at bøde økonomisk for, at nogle forbrugere vælger at tage de varer i brug, de senere returnerer. Vores forslag til model har været, at virksomheden skal betale det tilbage til forbrugeren, den selv kan få for den brugte vare. Det, mener vi stadig, vil være det enkleste og mest ubureaukratiske,” siger Lone Rasmussen. Udfordringer på vej Forbrugerombudsmanden har nu sammen med blandt andre Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk udarbejdet et notat, der beskriver, hvordan værdiforringelsen bør fastsættes. Udgangspunktet er blevet, at værdiforringelsen udgør forskellen mellem den oprindelige salgspris for varen og den pris, den returnerede vare vil kunne sælges for i detailhandel i den stand, som den kommer retur i. ”Det er vigtigt, at vejledningen understreger, at udgangspunktet er varens værdi i den stand, den er kommet retur. Men vi ser også nogle udfordringer, da man sjældent ser tøj solgt med pletter eller elektronik med ridser. Selvom den valgte model ikke var Dansk Erhvervs foretrukne, så er vi glade for, at det af notatet klart fremgår, at værdiforringelsen kan udgøre 100 procent af varens værdi i de tilfælde, hvor der ikke er et detailmarked for brugte varer,” siger Lone Rasmussen. Markedschef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv. figur 53 E-Storbritannien handlen i vækst Norge Danmark Sverige Tyskland E-handlen er et af de mest markante vækstområder i detailhandlen, og udviklingen må forventes at fortsætte de kommende år. E-handlens nøgletal • Dansk Erhverv har estimeret, at danskerne e-handlede for 69 milliarder kr. i 2013. • Heraf blev knap 14 milliarder kr. brugt i udenlandske netbutikker. • E-handlen udgjorde i 2013 knap 8 procent, uanset om det sættes i forhold til privatforbruget, detailomsætningen eller antallet af dankorttransaktioner. • Danskerne køber især underholdning og rejser, når de handler oplevelser og services i danske netbutikker. Rejser hitter, når danskerne e-grænsehandler. • Tøj, sko og elektronik er de mest populære varetyper blandt danskerne, uanset om de handler i danske eller udenlandske netbutikker. • I 2012 havde 64 procent af de danske kæder etableret e-handel. • I 2013 havde 44 procent af de danske detail- og engrosvirksomheder med mindst 10 ansatte etableret fremtiden starter her... DETAILHANDLEN – FRA VARER TIL VÆKST 82 % 80 % 79 % 79 % 77 % 73 % 72 % 69 % e-handel. Det er langt over EU15- gennemsnittet på 21 procent. • Antallet af dankortbetalinger på nettet blev næsten fordoblet fra 2009-2013. • 30 procent af danskerne e-handlede via smartphone eller tablet inden for et halvt år i 2013. • E-grænsehandlen betyder, at cirka 3.700 e-handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark. • Dansk Erhverv anslår, at udenlandske e-handelsvirksomheders momsunddragelse årligt koster den danske statskasse mindst en halv milliard kr. Luxembourg Finland Holland detailhandel Af Malthe Munkøe og Marie Louise Thorstensen Danskerne er blandt de mest aktive e-handlende i EU, og mange forbrugere forventer allerede i dag, at virksomhederne er til stede på flere platforme. Det kan være en udfordring for virksomhederne, men er samtidig en mulighed for at få adgang til et udvidet kundesegment. Derfor vælger mange forretningsstrategier, hvor butikker og e-handel komplementerer hinanden. Idet e-handlen giver mulighed for salg til udenlandske kunder uden etablering af fysiske butikker, åbner der sig potentielt et kæmpe marked for de danske virksomheder. Omvendt skaber det også et større pres, fordi udenlandske netbutikker lettere kan sælge direkte til danske kunder. Det høje danske omkostningsniveau udgør også hér en væsentlig udfordring for den danske detailhandels konkurrenceevne. UDDRAG AF ANALYSEN ”DETAILHANDLEN - FRA VARER TIL VÆKST” Læs mere om analysen ”Detailhandlen - fra varer til vækst” andetsteds i bladet og i sin helhed på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk Hvilke af de følgende online-elementer anvender din virksomhed? figur 54 45 % 45 % 40 % 16 % 16 % 14 % 3 % 2 % 8 % 3 % Facebook-side Hjemmeside uden e-handel Hjemmeside med e-handel Mobil applikation (app) Hjemmeside tilpasset smartphone Tilbud/andre marketing værktøjer Blog Andet Ingen af ovennævnte Ved ikke I en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer har knap halvdelen af detailhandelsvirksomhederne angivet, at de har en Facebook-side. Lige så mange har en hjemmeside uden e-handel, mens 40 procent har en hjemmeside med netbutik. Desuden har 16 procent af virksomhederne i medlemsundersøgelsen udviklet en app, mens lige så mange har mobiltilpasset deres hjemmeside. Kun 8 procent af virksomhederne benytter ikke nogen af de nævnte onlineredskaber. Undersøgelsen viser også, at detailhandlen i stigende grad har omfavnet udviklingen inden for brugen af tablets og smartphones. Hvis man ser på de virksomheder, der allerede har e-handel, er det således 27 procent af virksomhederne, der har tilpasset deres hjemmeside til tablet og smartphone. (Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, oktober 2012).


Dansk Erhvervsavis #9
To see the actual publication please follow the link above