
 
		a n a l y s e 
 Medieforhandlinger skal  
 sikre et stærkt grundlag  
 for dansk indhold 
 Regeringen har varslet medieforhandlinger. Det skyldes, at der ikke  
 længere er et politisk flertal bag medieaftalen for 2019-2023, som  
 blev indgået mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti i juni  
 2018. Hvad er hovedtemaerne i forhandlingerne, og hvem får hvad? 
 38 Magasinet  1 ∙ 2020 
 Charlotte Enevoldsen,  
 fagchef for medier og kreative erhverv,   
 Dansk Erhverv 
 Der tegner sig allerede et klart billede  
 af, at regeringen lægger en helt anden  
 kurs end den forrige regering, når   
 kulturministeren inviterer de politiske  
 partier til forhandlingsbordet. 
 Streamingtjenesters bidrag til dansk   
 indhold 
 Et af hovedtemaerne i forhandlingerne  
 vil være de audiovisuelle streaming-  
 tjenester som for eksempel Netflix m.fl.  
 De er på relativt kort tid blevet enormt  
 populære blandt danskerne, men har  
 også skubbet til den økonomiske balance  
 for dansk indhold. Regeringen og dens  
 støttepartier (RV, SF og EL) har derfor  
 givet hinanden håndslag på at tage   
 initiativ til, at tjenesterne skal bidrage  
 mere til danskproduceret indhold.  
 I efteråret 2019 udgav Kultur-  
 ministeriet en større rapport, som kortlagde  
 de audiovisuelle streaming-  
 tjenester på det danske marked.   
 Rapporten oplistede hele 41 tjenester og  
 estimerede, at den samlede omsætning  
 for dem var cirka fire mia. kr. i 2018.  
 Rapporten viste også, at hvor danske  
 public service-virksomheder, som fx DR,  
 investerer op mod halvdelen af deres  
 omsætning i nyt dansk indhold, så   
 investerer udenlandske aktører kun   
 nogle få procent af deres danske   
 omsætning. Det resulterer i mindre  
 dansk indhold, hvilket er en reel,   
 politisk udfordring.  
   
 Public service og DR’s økonomi 
 Et andet stort tema i medieforhandl-  
 ingerne vil være public service. Reger-  
 ingen og støttepartierne lægger vægt på,  
 at dansk public service skal stå stærkt.  
 Her spiller DR en hovedrolle som indholdsleverandør  
 og som samarbejds-  
 partner til de kommercielle medie-  
 aktører.  
 Politisk vil man helt sikkert også drøfte  
 DR’s finansielle muskler. Ifølge medie-  
 aftalen fra 2018 skulle DR’s økonomi  
 frem mod 2023 gradvist reduceres med  
 20 procent. DR har allerede besluttet,  
 hvordan der skal spares 420 mio. kr.  
 årligt fra 2020, men kæmper med næb  
 og klør for at undgå yderligere   
 besparelser. 
 Dansk Erhvervs anbefalinger 
 Dansk Erhverv, som repræsenterer   
 bredden af de kommercielle medie-  
 aktører, lige fra producenter til   
 distributører og broadcastere, ser frem  
 til medieforhandlingerne. Vores mål er,  
 at danskerne skal have adgang til et  
 mangfoldigt udbud af dansk indhold af  
 høj kvalitet, og her har de kommercielle  
 spillere en absolut hovedrolle.  
 For at nå det mål skal den nye   
 medieaftale således bidrage til et fortsat  
 godt samarbejde mellem DR og de   
 kommercielle aktører. Det bedste udbud  
 af dansk indhold opnås ved at sikre et  
 stærkt og mangfoldigt dansk mediemarked, 
  hvor de offentligt støttede   
 aktører og de kommercielle spiller   
 hinanden gode. Der skal skabes fair og  
 lige konkurrencevilkår for alle aktører på  
 det danske mediemarked, uanset om de  
 udbyder streamingprodukter, tv-pakker,  
 brugergenereret indhold eller andet.   
 Dansk Erhverv opfordrer også det  
 politiske niveau til, at den kommende  
 medieaftale bliver baseret på et bredt  
 flertal og med lang holdbarhed. Alt   
 andet giver usikkerhed om rammerne,  
 hvilket vil være gift for den investeringslyst, 
  som skal skabe fremtidens gode  
 danske indhold.