Anmeldelser, mistanke
og kampagnemetoder
Skjult identitet er en fremgangsmåde
for at komme ulovlige produkter til livs.
”Det er en mulighed, som vi både kan
anvende reaktivt i forhold til en anmeldelse
eller mistanke og i forbindelse
med en kampagne. Med kampagnemetoden
undersøger vi bestemte produkter
og virksomheder bredt, for eksempel i
fyrværkeribranchen, uden at vi nødvendigvis
på forhånd har mistanke om
ulovlige produkter eller har fået anmeldelser
herom,” siger Lone Saaby.
Virksomheder, der bliver kontrolleret
i det skjulte, og hvor Sikkerhedsstyrelsen
ikke finder noget ulovligt, lever videre
i lykkelig uvidenhed. De bliver
ifølge Lone Saaby ikke orienteret om, at
de har været i myndighedens søgelys.
Virksomheder har fået
nok af unfair konkurrence
Foruden bedre kontrolmuligheder har
Sikkerhedsstyrelsen fået flere og hårdere
sanktionsmuligheder. Blandt andet
større bøder og fængselsstraf.
Det er imidlertid Lone Saabys indtryk,
at det ser dansk erhvervsliv positivt på:
”Generelt reagerer virksomhederne
med en vis metaltræthed. Forstået på
den måde, at de har fået nok af unfair
konkurrence fra ulovlige produkter, især
fra virksomheder uden for EU. Sikkerhedsstyrelsens
nye værktøjer skulle
gerne bidrage til, at vi bliver bedre til at
slå ned på de brodne kar og dermed
styrke danske virksomheders retssikkerhed.
Men det er også vores indtryk,
at de virksomheder og portaler, der tidligere
har været problemer med, følger
grundigt med i, hvilke redskaber og
sanktionsmuligheder Sikkerhedsstyrelsen
får og tager dem alvorligt,” siger
hun.
Hjemmesider kan blokeres
Siden 1. juli har Sikkerhedsstyrelsen
også haft mulighed for at tage initiativ
til at blokere hjemmesider, hvis de groft
overtræder gældende lov.
Endnu er ingen blevet blokeret, og
Lone Saaby vil indtil videre helst holde
for sig selv, om der er nogen i pipelinen.
”Det er jo en meget alvorlig sanktion
for en virksomhed at få blokeret sin
hjemmeside. Så det er ikke noget, man
gør uden videre. Under alle omstændigheder
ligger den endelige beslutning
herom heller ikke hos Sikkerhedsstyrelsen.
Det skal altid afgøres af domstolene.”
Fra kontrol- til servicemyndighed
Lone Saaby ser især frem til digitalt
også at kunne spotte og forudse potentielt
farlige produkter, inden de kommer
på markedet:
”Så langt er vi dog ikke i dag, at vi kan
forudse problemer. Men vi venter os
meget af de risikomodeller, vi kan
bygge op,” fastslår hun.
Risikomodellerne vil give Sikkerhedsstyrelsens
arbejde et ændret perspektiv.
Det vil kunne flytte noget af
vægten fra tilsyn og kontrol til vejledning
og forebyggelse.
Denne transformation fra tidligere
at have været en lukket kontrolmyndighed
til at blive en åben servicemyndighed
hører også til Sikkerhedsstyrelsens
igangværende strategi over for sine
’kunder’, der tæller både virksomheder
og forbrugere.
”Som forbruger kan det være svært at
gardere sig fuldstændig. Men med
sund fornuft og indledende overvejelser
om hvor og hvad, man køber, kommer
man et langt stykke ad vejen. Især
hvis man også husker at fokusere på,
om der er CE-mærket sikkerhedsdokumentation
knyttet til de produkter,
man har udset sig.”
Magasinet 3 ∙ 2020 45
Lone Saaby,
direktør for Sikkerhedsstyrelsen.
»Det er jo en meget alvorlig
sanktion for en virksomhed
at få blokeret sin hjemmeside.
Så det er ikke noget,
man gør uden videre«
Direktør i Sikkerhedsstyrelsen
Lone Saaby