
 
        
         
		sparring, at det var det, han gerne  
 ville og kunne bruge sin baggrund  
 til,” fortæller hun. 
 Vil give andre succes 
 Jutta Baltodano kunne blandt andet  
 give ham større indsigt i egne styrker: 
 ”Han var fra starten meget opsat på  
 at lægge en konkret plan og følge den,  
 for han er meget handlekraftig. Men  
 han var ikke helt bevidst om alle sine  
 egne styrker, eksempelvis hvor god  
 han er til at lede andre. Han trives  
 bedst, når folk omkring ham har det  
 godt, og han sætter værdi i at få det  
 bedste frem i mennesker og give dem  
 succeser. Alexandre så det ikke selv  
 som noget særligt: ”Sådan er jeg bare”,  
 sagde han, og det er netop en god medmenneskelig  
 kompetence som leder.” 
 Om sin sparring med Jutta siger  
 Alexandre: 
 ”Jeg lærte hurtigt, at jeg ikke har  
 ”spildt” 11-12 år af mit liv på at være  
 soldat. Jeg kommer faktisk ud med  
 nogle bundsolide kompetencer, som  
 er eftertragtet på jobmarkedet. Det  
 absolut bedste, Jutta har gjort for mig,  
 er, at hun har banket en masse selvtillid  
 ind i mig i forhold til, hvad jeg  
 kan, og hvem jeg er.” 
 Personlige kompetencer er  
 vigtigere end faglighed 
 Alexandre de Azevedo blev så her i foråret  
 2020 ansat hos Øland, rekrutteret  
 blandt 72 ansøgere. Virksomhedens  
 driftchef, Flemming M.Z. Andersen,  
 har selv været professionel soldat og  
 gik i ansættelsesprocessen efter en  
 teamleder med en baggrund i enten  
 eliteholdsport eller militæret. 
 ”Først og fremmest var det de   
 personlige kompetencer, vi kiggede   
 efter. Det behøvede ikke at være en  
 dygtig fagperson, for det faglige skal vi  
 nok lære vedkommende. Med personer  
 med militær baggrund ved vi, hvad de  
 kan på et vist grundniveau. De har lært  
 at være tro mod principper og arbejde  
 inden for klare rammer. De har en  
 teamfølelse, hvor de skal have alle med.  
 De har en holistisk tilgang til   
 opgaverne og kan samarbejde og   
 prioritere. Det nytter jo ikke at  
 komme dagen efter, hvis artilleriet er  
 under beskydning og mangler ammunition,” 
  siger Flemming Andersen. 
 Javel, hr. oversergent! 
 På spørgsmålet om, hvilke forskelle der  
 er på at arbejde i Forsvaret og i det   
 civile, svarer Alexandre: 
 ”Det er muligt at ændre på vilkårene  
 og gøre en forskel. I Forsvaret er der  
 ofte for få ressourcer, og de kan ikke  
 flyttes rundt. Det kan vi her.” 
 Flemming Andersen supplerer: 
 ”Her skal problemerne løses på   
 lavest mulige niveau. Det passer godt  
 med, at soldater er vant til at træffe  
 hurtige beslutninger.” 
 Alexandre begyndte i jobbet midt  
 under coronakrisen, og han føler sig  
 godt modtaget af sit team og har ikke  
 mødt fordomme: 
 ”Medarbejderne skulle lige se mig  
 an, og de kan godt lave sjov med min  
 militære fortid. De kalder mig ”oversergenten” 
  eller siger ”javel”, når jeg  
 beder dem om noget. Militæret er  
 kendt for korte, præcise meldinger  
 som for eksempel ”det er modtaget”.  
 Dem er medarbejderne stille og roligt  
 ved at tage til sig,” fortæller han. 
 Glem alt om Basserne 
 VELKOMMEN HJEM ledes til daglig af  
 karriererådgiver Helene Djursø. Hun  
 fortæller, at der kan være flere barrierer  
 for en soldat, hvis den militære karriere  
 skal skiftes ud med en civil arbejdsplads. 
 ”Barriererne ligger hos både virksomhederne  
 og soldaterne. Virksomhederne  
 har tendens til at rekruttere, som  
 de altid har gjort. De har ikke altid blik  
 for, at erfaringer og andre uddannelser  
 end de traditionelle kan være lige så  
 gode. Eksempelvis har en soldat, der  
 har været udsendt, tilegnet sig kulturforståelse, 
  som kan gavne en interna-  
 tionalt orienteret virksomhed,” siger hun. 
 Helene Djursø peger også på fordomme  
 hos virksomheder: 
 ”De tænker på billedet af den stereotype  
 soldat fra tegneserien Basserne,   
 eller veteraner med psykiske udfordringer  
 som for eksempel PTSD. Men det er  
 heldigvis kun et lille mindretal, langt  
 størstedelen har masser af ressourcer.” 
 Bagud på point 
 Om soldaternes barrierer siger hun: 
 ”Personer med en militær karriere er  
 bagud på point, når de vil skifte spor. De  
 har oftest aldrig været på den anden side  
 af hegnet, men er gået lige fra skolen. De  
 har en stor identitet i Forsvaret, hvor de  
 primært har deres netværk og taler et  
 specielt sprog. Derfor kan det være  
 svært for dem selv at oversætte, hvad de  
 er gode til uden for militæret. Vores   
 opgave er at udfordre dem og gøre dem  
 bevidste om, hvad de kan og vil - og  
 hvad de brænder for - så de ikke   
 risikerer at gå forkert.” 
 Til gengæld er veteraner ikke bagud  
 på point, når det gælder disciplin: 
 ”Ude på de civile arbejdspladser er det  
 dem, der undrer sig, når kolleger kommer  
 for sent til møder eller ikke har   
 forberedt sig,” siger Helene Djursø.    
 Helene Djursø, karriererådgiver  
 og leder af   
 VELKOMMEN HJEM. 
 Jutta Baltodano, Senior Recruitment Consultant i  
 Nets Denmark og mentor i VELKOMMEN HJEM. 
 Magasinet  2 ∙ 2020 39 
 VELKOMMEN HJEM 
 •	 Foreningen er stiftet af en række  
 virksomheder, der ønsker at støtte  
 veteraner med at sætte fokus på,  
 hvordan deres militære kompetencer  
 og erfaringer kan bringes i spil i det  
 civile erhvervsliv. 
 •	 Siden etableringen i 2016 har   
 foreningen bistået cirka 330   
 veteraner med at finde et civilt job. 
 •	 Foreningen samarbejder med 40  
 danske virksomheder og en række  
 organisationer i Forsvaret. 
 •	 Virksomheder, der er interesseret i  
 at vide mere om foreningen og/eller  
 gerne vil rekruttere en ny   
 medarbejder med militær   
 baggrund, kan henvende sig her: 
 www.velkommenhjem.net