Den grønne energi
kommer fra haven
Brændslet til fremtidens el og varme
skal ikke længere bores og pumpes op
af Mellemøstens ørkener eller Nord-søens
havbund. Brændslet ligger ikke
længere væk end ude i haven, når
hækken er klippet, græsset slået og
buskene beskåret.
Grundlæggeren af og direktør for
Dall Energy, Jens Dall Bentzen, har
taget patent på en teknologi til bære-dygtig
energiproduktion baseret på bio-masse.
Teknologien er tilmed renere
end traditionelle forbrændingsanlæg,
fordi der kun udledes meget lidt støv.
Som eksempel på den praktiske
udmøntning af teknologien er Dall
Energy ved at opføre et anlæg i Sorø for
seks sydvestsjællandske kommuner.
Anlægget skal tages i brug i sommeren
2021 og baseres på indsamlet have- og
parkaffald. Borgerne i Sorø vil i gen-nemsnit
spare cirka 4.000 kr. på at
opvarme et hus fra det grønne anlæg,
og miljøet vil hvert år blive skånet for
10.000 ton CO2.
Indtil videre har Dall Energy stået
bag seks anlæg af forskellig størrelse,
spændende fra 2-20 megawatt. Fire an-læg
ligger i Danmark i henholdsvis Bo-gense,
Sindal, Sønderborg og Sorø. Det
femte og største ligger i Rouen i Frank-rig
og er lige blevet igangsat.
Begyndte ved spisebordet
Historien bag Dall Energy går tilbage
til 1989, hvor Jens Dall Bentzen blev
optaget på energilinjen på DTU -
Danmarks Tekniske Universitet. Her
deltog han i forskningsprojekter med
biomasse både under og efter studi-erne.
Med tiden fik han lyst til at
arbejde med at bringe teknologien ud
i praksis og var i en længere årrække
ansat hos ingeniørvirksomheden Cowi.
Men Jens Dall Bentzens ambitioner
om at udnytte teknologien anderledes
og bedre tog over, og i 2007 stiftede han
Dall Energy.
”Jeg begyndte ene mand hjemme ved
spisebordet, hvor jeg både var opfinder,
designer og sælger,” fortæller han.
Omtrent samtidig fik Jens Dall
Bentzen også del i en ny støtteordning
under Energistyrelsen (EUDP). Siden
har han flere gange fået offentlige
midler til yderligere innovation og
udvikling, også fra EU.
”Uden denne støtte havde det ikke
været muligt for os at udvikle vores
grønne løsninger,” fastslår Jens Dall
Bentzen.
Tragikomisk lovændring
I dag har Dall Energy 15 medarbejdere,
der leverer et til to anlæg om året.
Alligevel føler energidirektøren sig
slået lidt tilbage. Ved en ”fejl”, som Jens
Dall Bentzen udtrykker det, vedtog
politikerne i 2019 at sætte en stopper
for at anvende biomasse i energi-
produktion i Danmark.
Det dybere formål var at forhindre
import af biomasse til store energi-
anlæg.
”Men lovændringen skelnede ikke
mellem import til store anlæg og dansk
rest-biomasse, som kan udnyttes lokalt.
Reelt betød det, at vores klimavenlige
mindre anlæg er blevet forbudt i
Danmark. Det er tragikomisk, idet
intentionen med loven netop var at
opnå et bedre klima. I stedet ”kom man
til” at forbyde den mest klimavenlige
måde at producere fjernvarme på,”
siger Jens Dall Bentzen.
Både politikere og myndigheder har
erkendt, at det var en smutter, og nu er
der hjælp på vej.
”Jeg har derfor stor ros til Dansk
Erhverv, der på vores vegne har taget
hånd om problemstillingen og knyttet
forbindelse til det politiske system,”
siger Jens Dall Bentzen.
Perfekt til det franske marked
Trods det lovgivningsmæssige ben-spænd
i Danmark har Dall Energy gang
i flere projekter, som også understreger
eksportpotentialet. Kunden i Frankrig er
Europas største fjernvarmevirksomhed,
Dalkia, med 440 værker. Dall Energy har
i kølvandet på den første ordre givet
tilbud på tre andre af Dalkias projekter.
Den første kontrakt kom i stand efter,
at repræsentanter for Dalkia havde
deltaget i en præsentationsrundtur i
Danmark. En fransk driftsleder viste
stor interesse for teknologien i det
anlæg, Dall Energy havde bygget i
Sønderborg.
”Bortset fra størrelsen svarer vores
anlæg i Frankrig til anlæggene her i
Danmark. I Frankrig er der fokus på at
udnytte lokal rest-biomasse til energi,
så vores teknologi passer perfekt til det
franske marked,” lyder det fra Jens Dall
Bentzen.
22 Magasinet 1 ∙ 2021
O R D : K R I S T I A N K O N G E N S G A A R D | F O T O : D A L L E N E R G Y
Jens Dall Bentzen, grund-lægger
af og direktør for Dall
Energy, har udviklet og paten-teret
ny teknologi til bæredyg-tig
energiproduktion baseret
på biomasse som for eksempel
haveaffald. Med et spritnyt
anlæg i Frankrig tegner dette
bidrag til grøn omstilling
også til at blive en succes
på eksportmarkedet.
fokus |
Jens Dall Bentzen, direktør, Dall Energy