Hvad betyder
Brexit for dig?
En aftale mellem EU og Storbritannien faldt på plads den 24.
december 2020. Et centralt element er den frie bevægeligheds
ophør. Men hvordan kan danske virksomheder bedst ruste sig
mod det bøvl, som Brexit har bragt?
38 Magasinet 1 ∙ 2021
Analyse af
Lasse Hamilton Heidemann,
EU-chef i Dansk Erhverv
a n a l y s e
den 1248 sider lange aftale vil
særligt et centralt element
medføre mere bureaukrati,
bøvl og papirarbejde for
danske virksomheder: de fire
friheders ophør. Den frie bevægelighed
for varer, tjenesteydelser, kapital og
personer mellem Storbritannien og
EU eksisterer ikke længere.
Den såkaldt femte frihed for data
bliver også berørt, men er udskudt for
nuværende.
Fri bevægelighed for personer
Medarbejdere fra danske og europæiske
virksomheder kan ikke længere frit
bevæge sig ind og ud af Storbritannien.
Det vil muligvis kræve en opholds- og
måske en arbejdstilladelse, om end
den præcise implementering fortsat er
uklar. Der er undtagelser for visse
koncern-interne udstationeringer og
kortvarige arbejdsophold. Uanset skabes
en betragtelig ekstra administrativ
byrde, der vil hæmme danske virksom-heders
handel med Storbritannien.
Fri bevægelighed for varer
Der kommer ingen toldtariffer eller kvo-ter
på handlen mellem Storbritannien
og EU, men handlen skal dokumente-res,
registreres og toldbehandles,
selvom der ikke skal betales told-tarif-fer.
Storbritannien er nemlig et
fuldgyldigt tredjeland uden for EU.
Storbritannien vil kunne indføre
egne krav til produkter, mærknings-krav,
standarder osv., som skal over-holdes.
CE-mærket vil heller ikke være
gældende i Storbritannien, og CE-mærk-ning
kan ikke testes i Storbritannien til
salg på det indre marked. Der er dog
undtagelser for en række varer, hvor
CE-mærket anerkendes indtil 1. januar
2022. Disse regler vil medføre en del
ekstra byrder, som ikke eksisterede før
Brexit, og som vil gøre samhandelen
dyrere mellem EU og Storbritannien.
Fri bevægelighed
for tjenesteydelser
Udover de problemer, der knytter sig
til selve det, at man som person eller
virksomhed ikke længere frit kan
bevæge sig og opholde sig i UK, så
I