krisen vil vare ved også på længere
sigt for flygtninge og fordrevne.
”Marginaliserede grupper bliver
særligt hårdt ramt af en krise som
corona-pandemien. Som flygtning er
du blandt de mest sårbare i et samfund,
og du bliver ofte skubbet ud af arbejds-markedet
først. Det er ekstremt hårdt
for mange,” siger hun.
En hel barndom som flygtning
Charlotte Slente er netop nu i fuld gang
med at lægge sidste hånd på organisatio-nens
femårsstrategi, og her bliver et vig-tigt
punkt at arbejde med netop de socio-økonomiske
konsekvenser af pandemien.
Det er en strategi, hvor hun skal
forholde sig til den barske realitet, at
der kommer flere og flere flygtninge og
fordrevne på verdensplan.
Årsagen er at der er et stigende antal
nye konflikter på verdensplan, samtidig
med at gamle konflikter ikke er blevet
løst. Oftest er folk fordrevet som følge
af konflikt i 15-20 år. I den tid er der
brug for, at andre lande vil være vært
for mennesker, der fordrives på tværs
af landegrænser. Derfor er der brug for
indsatser fra organisationer som DRC.
”Det er en hel barndom, en ungdom
eller et halvt voksenliv. Det er rigtig
mange år,” siger generalsekretæren,
der derfor vil have større fokus på,
hvordan organisationen kan skabe
langsigtede løsninger for de berørte
mennesker.
”Hvordan kan vi være med til at
bringe folk videre? Det handler om
beskyttelse af fordrevne og deres
rettigheder. Det handler også om at
give folk mulighed for selvforsørgelse
og muligheden for at tage situationen i
egen hånd, så man ikke er afhængig af
humanitære ydelser i 15-20 år,” siger
hun.
Tørke og oversvømmelse
Højt på generalsekretærens dagsorden
står også et nyere begreb i nødhjælps-organisationernes
ordbog:
Klimaflygtninge.
Charlotte Slente fortæller, at klima-krisen
er med til at fordrive flere og
flere mennesker på grund af tørke eller
oversvømmelser. Vejr der gør, at det
eksempelvis ikke længere er muligt at
dyrke afgrøder.
”Klimaændringer sætter sine
tydelige spor, og vi skal være endnu
stærkere på det her område,” siger hun
og uddyber, at organisationen både skal
kunne hjælpe med at rådgive om
klimatilpasset landbrug samt sætte
problemstillingen på agendaen i det
internationale samfund.
I dag er klimaflygtninge ikke officielt
anerkendt som flygtninge, og derfor
har organisationen også en kamp at
kæmpe rent politisk.
”Det er en problemstilling, der vil
komme til at fylde meget i de stor-
politiske diskussioner i den kommende
tid,” fortæller Charlotte Slente.
Der er dermed nok at se til for
generalsekretæren.
”I den ideelle verden er der ikke brug
for os. Men det er der - og behovet
stiger,” siger hun og fortsætter:
”Udfordringen bliver større, fordi der
er flere fordrevne i verden. Vi skal nå
ud til endnu flere mennesker og dække
endnu flere behov.”
Samarbejde er nøglen
For at lykkes med at skabe bedre
forhold for flygtninge og fordrevne
peger Charlotte Slente på en fak-tor,
der bliver afgørende i DRC’s
arbejde og strategi: Samarbejde.
”Det kræver et samarbejde med
myndighederne og civilsamfun-det
i de lande, vi arbejder i, for
det er sammen med dem, vi skal
finde løsninger,” siger hun og
fortæller, at også samarbejde
med lokale virksomheder og
andre organisationer er essen-tielt
for at løse opgaven.
I den forbindelse er også part-nerskaber
en vigtig del af DRC’s
arbejde. Charlotte Slente ønsker i
højere grad at have fokus på partner-skaber
med virksomheder og sam-
arbejde med fonde, fortæller hun.
”Vi skal søge partnerskaber i det
private for at løse de her store opgaver.
Ligesom alle andre virksomheder og
organisationer har vi brug for at være
innovative,” siger hun og uddyber:
”Vi har brug for både nye metoder og
nye måder at nå vores målgruppe på.
Det kan være nye teknologiske løsninger
eller nye digitale løsninger.”
Organisationen har både partnerskaber
med store virksomheder og mindre
iværksættere. Det er både i fattigere
lande, hvor virksomheder kan hjælpe
med eksempelvis tekniske løsninger, og
i Danmark, hvor samarbejdet med det
private erhvervsliv især handler om at
løse udfordringer med beskæftigelse på
integrationsområdet.
”Vi tror, at direkte samarbejde mellem
os, kommuner og virksomheder skaber
en vigtig treenighed. Vi har en faglig
ekspertise, vi gerne vil bringe endnu
mere i spil og udvikle i vores strategi,
og vi har et stort netværk af frivillige i
Danmark, som hjælper nye beboere i
Danmark på vej med integrationen,”
siger hun.
Opgør med negativ retorik
Ud over kortsigtet humanitær hjælp og
langsigtet bistand til flygtninge og for-drevne,
ligger det også Charlotte Slente
på sinde at gøre op med den negative
retorik og medfølgende opfattelse af
flygtninge, hun oplever i den politiske
debat. Både i Danmark og i resten af
verden.
”Vi skal arbejde for at gøre folk
opmærksomme på, hvilken positiv
ressource flygtninge og fordrevne kan
være – for eksempel i Danmark, hvor vi
mangler arbejdskraft i en række sektorer.
Her kan flygtninge være en del af
løsningen,” siger hun.
Derfor vil DRC i højere grad sætte sin
store faglighed og viden i spil, når det
kommer til flygtninge og integration.
”Vi vil gerne have mere fokus på
løsningerne og mindre fokus på
problemerne i den politiske debat.
Vi vil være den løsningsorienterede
stemme i en debat med en meget
negativ retorik,” siger hun.
Magasinet 3 ∙ 2020 07
Dansk Flygtningehjælp
• Danmarks største humanitære
organisation.
• Hjælper flygtninge og internt fordrevne i
40 lande.
• Blev grundlagt i 1956 og har i dag 9.000
ansatte og 7.000 frivillige i Danmark.
• Har en årlig omsætning på 3 mia. kr.,
heraf 10 procent i Danmark.