Grønne indkøb går
hånd i hånd med både
klima- og erhvervspolitik
Med årlige offentlige indkøb for 380 milliarder kroner, svarende til 17 procent af Danmarks BNP,
kan staten, kommunerne, regionerne og offentlige virksomheder i samarbejde gøre en markant
forskel for den grønne omstilling – men det kræver en kulturændring og kompetenceudvikling.
O R D : M O R T E N J U N G , M A R K E D S C H E F , D A N S K E R H V E R V
Danmark har en bunden opgave i at
forbruge smartere og producere mere
klimavenligt. Vi har et ansvar i at være
proaktive og arbejde for at undgå
klimaudfordringerne. Derfor foreslår
Dansk Erhverv, at det offentlige bruger
sin handlekraft, når der købes ind.
Lad os købe grønt ind sammen
Den mest effektfulde måde, som det
offentlige kan være bannerfører på,
når det kommer til 70-procentmålet,
er gennem udbud og indkøb. Forskning
fra Center for European Economic
Research viser, at det offentlige indkøb
er det stærkeste værktøj til at fremme
offentlig innovation i tysk erhvervsliv.
Det samme gør sig gældende i
Danmark. Derfor er det offentlige med sin
store indkøbsmuskel vigtig, når vi skal
reducere Danmarks udledning af CO2.
Men potentialet bliver langt fra ind-friet.
Dansk Erhverv har undersøgt 62
nye udbudssager, og selvom udbud-dene
ofte indeholder grønne mindste-krav,
så bliver grønne hensyn sjældent
brugt som decideret konkurrence-
parameter, når opgaver tildeles.
Verdens førende grønne nation
Samtidig vil et grønt offentligt indkøb
også være med til at drive markedet i
en grønnere retning og på sigt være
med til at skærpe den danske konkur-renceevne.
Og virksomhederne er klar.
En medlemsundersøgelse fra Dansk
Erhverv viser, at hele 75 procent af virk-somhederne
hilser krav til klima og
miljø velkommen, når det offentlige
køber ind.
Bliver klima et konkurrenceparameter
i Danmarks offentlige udbudsrunder –
og gør vi det som de første i verden – så
bliver grøn innovation automatisk en
international konkurrencefordel for
danske virksomheder, når de skal sælge
produkter og ydelser i udlandet. Efter-spørgslen
på grønne løsninger vil kun
stige frem mod 2030, hvor verdens
lande skal i mål med Parisaftalen.
Men selvom viljen er der, kommer vi
ingen vegne uden ambitiøse og bindende
mål. Derfor skal vi fortsat gå efter et
mål om reduktion af drivhusgasser fra
det offentlige indkøb og forbrug på 70
procent i 2030. For at målene ikke for-bliver
pyntegrønne hensigter, foreslår vi
en løbende monitorering af kommuner,
regioner og statens præstation, kaldet
”Det offentlige grønne barometer”.
Vi kan lære af vores nabolande
Med de rette krav kan det offentlige
flytte markeder i en grønnere retning.
I Norge har det offentlige gode erfarin-ger
med at efterspørge endnu ikke
udviklede grønne løsninger på det
private marked.
For et par år siden udbød en norsk
kommune en opgave med krav om en
emissionsfri byggeplads. Markedet
responderede ikke, fordi opgaven var
for lille. Derfor indgik en række
kommuner et samarbejde og udbød
en tilsvarende opgave i fællesskab.
Volumen var nu tilstrækkelig til, at
flere bød ind med løsninger, og en
emissionsfri byggeplads er i dag en
realitet. Markedet valgte at investere i
udviklingen af maskiner, der kunne
leve op til de miljøkrav, som det offent-lige
havde sat. I dag eksporteres maski-nerne,
der blev udviklet på baggrund af
en lokal efterspørgsel, til verdensmar-kedet.
Dansk Erhvervs medlemsunder-søgelse
viser, at danske virksomheder
er klar til at gøre det samme.
Stop med ”dem og os”
Derfor ønsker Dansk Erhverv et opgør
med ”dem og os”, fortællingen om det
offentlige og private som hinandens
modsætninger. Under coronaen har vi
fundet ud af, at det private erhvervsliv
og det offentlige ikke er hinandens
modsætninger, men derimod hinan-dens
forudsætninger.
Det private og det offentlige er gen-sidigt
afhængige. Vi skal væk fra tanke-
24 Magasinet 1 ∙ 2021
fokus |