Sæt den
grønne omstilling fri
Hvis regeringen gav tilskud til
varmepumper, ville du så købe et
par for at energioptimere din virk-somhed?
Det er ikke utænkeligt, at
regeringen vil foreslå et sådan til-skud,
men samfundsøkonomisk er
tilskud til varmepumper bare ikke
den bedste og billigste strategi. Det
er uhyre vigtigt, at man målrettet
sikrer den billigste og mest effektive
reduktion af CO2-udslippet.
Et bredt flertal i Folketinget har
valgt en fremgangsmåde, hvor der
forhandles om ét område ad gangen.
På den måde vil man sikre, at der er
sammenhæng mellem klimamål-sætningen
og tiltagene, der skal
stilles for at nå målet – typisk
tekniske krav. Altså en form for
politisk detailstyring, hvor man
løbende vil kunne tilpasse tiltagene,
hvis den ventede klimaeffekt
udebliver.
Af regeringens ambitiøse 70-
procentsmålsætning kan Danmark
nå en 44 procent reduktion med de
allerede vedtagne politiske tiltag.
Det skyldes, at dansk økonomi
generelt kan bryste sig af at være
energieffektiv – ikke mindst i en
international sammenligning. Vi
har i dansk økonomi kunnet møn-stre
en høj økonomisk vækst siden
1990 uden samtidig at øge energi-forbruget.
Særligt den vedvarende
energi fra vindmøller har løftet
energieffektiviteten mærkbart.
Konkret er vores økonomi vokset
med cirka 60 procent siden 1990,
mens vores totale energiforbrug
har været konstant.
Danmark har dermed også for-mået
at bryde den negative kobling,
der tidligere har været mellem
økonomisk vækst og et øget energi-
forbrug. Det er den udvikling, der
26 Magasinet 1 ∙ 2021
A F T O R E S T R A M E R ,
C H E F Ø K O N O M , D A N S K E R H V E R V
Klimamålet er klart og ambitiøst – de årlige CO2 udledninger skal
reduceres med 20 millioner tons i 2030. Det svarer til en reduktion
på hele 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Vi kan nå de 44
procent – men hvordan kommer vi frem til de 70?
skal styrkes og intensiveres over de
kommende mange år, hvis vi skal
nå i mål med den ambitiøse klima-målsætning.
Politisk detailstyring
er ikke effektivt
Men hvorfor er politisk detail-
styring ikke måden at nå i mål med
regeringens egen ambitiøse klima-målsætning?
Jo, det er der flere
grunde til.
For det første er det meget
vanskeligt at detailstyre tiltagene
på en måde, der sikrer den billigste
og mest effektive reduktion af CO2-
udslippet. Hvis politikerne skal
sidde og udvælge nye teknologier og
løsninger, så vil det samtidig betyde et
indirekte fravalg af andre løsninger,
der kan vise sig at være langt mere
effektive. Der er simpelthen en
betydelig risiko for, at den rigide
detailstyring ender med at fordyre
og skævvride omstillingen.
For det andet er der risiko for, at
man ikke i tilstrækkelig grad hono-rerer
virksomhedernes grønne inve-steringer.
Simpelthen fordi det kan
være vanskeligt at måle, hvor stor
en reduktion investeringerne i ny
grøn teknologi giver den enkelte
virksomhed. Mange virksomheder
er i dag afhængige af internationale
forsyningskæder og leverancer, hvor
det hurtigt kan blive en overordentlig
vanskelig opgave præcist at beregne
reduktionen af en given grøn
investering.
For det tredje så giver den løbende
detailstyring anledning til unødig
usikkerhed: Virksomhederne mangler
simpelthen en fast og sikker strategi
til at styre deres investeringer efter.
Virksomheders investeringer i
teknologi afhænger i høj grad af de
regler, tilskud og afgifter, der gælder
nu og i fremtiden. Så længe der ikke
er klare politiske rammer, vil det
uundgåeligt skabe usikkerhed til
ø k o n o m i
DANMARKS BNP OG UDLEDNINGER
200 200
162
Indeks.1990=100
150 150
100 100
Bruttoenergiforbrug Drivhusgasser BNP
95
70
50 50
0 0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
1990
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Grafen viser, at mens Danmarks BNP er steget fra 1990-2018, så er Danmarks samlede udledninger faldet i samme periode.