fokus
Kvinder er i undertal, målt på, hvem
der stifter virksomheder i Danmark.
Vi har spurgt tre succesfulde kvinder,
hvad de mener, der skal til for at
udligne skævvridningen.
Da Suzanne Lauritzen var 29 år,
havde hun arbejdet i flere store
private virksomheder, men en dag
fik hun sammen med sin partner
en idé. Det blev startskuddet til
livet som iværksætter.
Siden 2002 har Suzanne Lauritzen
haft titel af virksomhedsstifter,
hvilket blandt andet har resulteret
i et salg af LogBuy til Visma i 2017.
Senest har hun startet raffle, der
er en slags google-søgemaskine til
virksomheder, som efter blot 2,5
år har 25 medarbejdere.
Men selvom den succesfulde
entreprenør høster frugten af sit
arbejde, er hun klar over, at der
også er omkostninger ved at være
iværksætter.
”Som iværksætter skal du gå på
kompromis med mange goder –
blandt andet løn. Derfor anbefaler
jeg, at du gør det på et tidspunkt i
46 Magasinet 3 ∙ 2021
dit liv, hvor du ikke er så afhængig
af en indtægt. Det betyder rigtigt
meget - særligt for kvinder, da
mange i forvejen er mere væk fra
arbejdsmarkedet end mænd, med
fødsler og barsel. Vinduet er altså
mindre,” fortæller Suzanne
Lauritzen, der har fået tankerne
om sagtens at kunne være
iværksætter med hjemmefra.
Forældrene havde egne tandlæge-
klinikker. Bedsteforældrene var
også selvstændige som hotelejere,
skomagere og musikere. Men det
var ikke givet, at Suzanne Lauritzen
skulle vælge at gå iværksættervejen.
”Det var bestemt ikke en selvfølge.
Dengang, da jeg var 29 år,
stiftede man familie og fik Volvo
og vovse – og hvad man ellers
definerede som succeskriterier. I
stedet kastede min co-founder og
jeg os ud i iværksætteri,” fortæller
den nu 49-årige iværksætter.
I dag har hun to piger på 12 og
14 år og mener, at børn skal lære
iværksætteri helt ned fra 2. klasse.
Hun mener, at det er en af de
vigtigste forudsætninger for, at
der sker en ændring, så flere
kvinder tør og tror på, de kan.
”Mine døtre taler allerede om
idéer og services, de vil have ud
i livet – at de sagtens kan blive
iværksættere er blot en reel
mulighed ud af mange.”
Fleksibilitet
Vejen til at få flere kvindelige
iværksættere kræver ifølge
Suzanne Lauritzen mere fleksi-bilitet
i forhold til at kunne få støtte
til pasning af spædbørn. Hun har
selv haft glæde af en au pair, der
kunne aflaste, hvis hun sad i et opkald,
når hendes datter vågnede.
Hvis du ikke kan det, skal der
være andre aflastnings-
muligheder, mener hun.
”En iværksætter kan ikke bare
gå på barsel i ni måneder. Det er
en umulighed,” fortæller hun.
Hun peger også på, at der er et
investeringsproblem i Danmark,
som tvinger virksomheder til at
flytte deres hovedkvarter til
udlandet. Når virksomheder har en
omsætning på 10 millioner kroner,
er det svært at få investeringer, der
er risikovillige. Først ved et sikkert
driftsstadie med en omsætning på
250 millioner er der penge igen.
”Jeg har indtryk af, at mange
ville foretrække at blive, hvis de
kunne,” siger hun og tilføjer, at
problemet langt hen ad vejen er
kulturelt, men at man også kunne
skrue på skattemæssige incitamenter
for investorerne.
Suzanne Lauritzen,
adm. direktør, raffle.ai
Du kan
godt!
O R D : M A T H I A S V E I S F O T O : J A K O B M Ø L L E R
Hvordan
får vi flere
kvindelige
iværksættere?