Store dele af dansk økonomi er
kommet flyvende ud af coronakrisen,
og behovet for en stramning af den
stærkt ekspansive finanspolitik
presser sig hastigt på.
Det er dog vigtigt, at eventuelle
finanspoliske stramning målrettes de
dele af økonomien, hvor risikoen for en
overhedning er mest udtalt. Opsvinget
er fortsat stærkt fragmenteret på tværs
af dansk økonomi. I øjeblikket går det
absolut hedest for sig i byggeriet, hvor
beskæftigelsen er steget til det højeste
niveau siden starten af 80’erne. Samtidig
har manglen på både arbejdskraft og
materialer nået de højeste niveauer
siden årene op til finanskrisen.
I modsatte ende finder vi turist-
erhvervene, hvor omsætningstabet
under coronakrisen løber op i over 50
milliarder kroner. Beskæftigelsen
inden for hotel- og restaurationsbranchen
befinder sig dertil fortsat
knap 20 procent under niveauet i
starten af 2020, før coronakrisen
ramte.
Et lignende billede ses inden for kultur
og dele af transportbranchen,
herunder særligt landets lufthavne.
Det bør der naturligvis tages hensyn
til, når eventuelle finanspolitiske
stramninger forhandles på plads i den
kommende tid.
Kraftig medvind til byggeriet
og den offentlige sektor
Medvinden til byggeriet er i øjeblikket
50 Magasinet 3 ∙ 2021
kolossal, og vi nærmer os den største
overophedningsrisiko siden årene op til
finanskrisen. Det vil derfor være
naturligt, at en eventuel stramning af
finanspolitikken i første omgang målrettes
dele af byggesektoren. Det kunne
konkret ske ved, at politikerne rullede
en del af de vækstinitiativer tilbage, der
har været målrettet byggesektoren
under coronakrisen.
Et andet særskilt fokus bør være på
størrelsen af den offentlige beskæftigelse.
Beskæftigelsen inden for den offentlig
sektor er steget med knap 25.000 personer
siden starten af 2020 og befinder
sig nu på et rekordhøjt niveau. Det skal
blandt andet ses i sammenhæng med, at
man i håndteringen af coronakrisen har
øget antallet af medarbejdere i
sundhedssektoren.
Også antallet af ansatte inden for
offentlig administration er blevet øget
mærkbart. Det har været nødvendigt
blandt andet for at håndtere admini-
strationen omkring kompensations-
pakkerne.
Finanspolitikken bør strammes
og arbejdsudbuddet hæves
I takt med at coronakrisen ebber ud, er
der nu behov for, at der sker en løbende
tilpasning, hvor en del af den offentlige
arbejdskraft søger ud i det private.
Selvom en del af tilpasningen vil ske
automatisk, i takt med at for eksempel
den offentlige testkapacitet neddrosles,
er det vigtigt med et politisk fokus på
størrelsen af den offentlige
beskæftigelse.
Erfaringerne viser, at det er klart
nemmere at ansatte end at afskedige –
også inden for det offentlige.
Endelig bør der være en stærk politisk
ambition om at udvide arbejds-
udbuddet generelt. Det kan blandt
andet opnås ved at styrke virksomhedernes
muligheder for at tiltrække kvalificeret,
udenlandsk arbejdskraft. Nedsættelsen
af beløbsgrænsen i beløbs-
ordningen vil være det mest effektive og
enkle instrument, der kan afhjælpe manglen
på arbejdskraft på den korte bane.
Hvis vi ikke får håndteret den stigende
mangel på arbejdskraft, vil konse-
kvenserne desværre hurtigt presse sig
på i form af kraftigt stigende lønninger,
tab af konkurrenceevne og ultimativt
faldende beskæftigelse. Det er derfor
også en absolut bunden politisk opgave
at få strammet finanspolitikken og
sikret tilstrækkeligt med arbejds-
kraft i den kommende tid.
Coronakrisen har givet kraftig medvind til byggeriet og
den offentlige sektor. Der venter nu en politisk opgave i at
få strammet finanspolitikken og hævet arbejdsudbuddet.
Analyse af
Tore Stramer,
cheføkonom, Dansk Erhverv
Kilde: Danmarks Statistik
Dansk økonomi
er rødglødende
Antal personer i offentlig beskæftigelse
875000
850000
825000
800000
’08 ’09 ’10 ’11 ’12 ’13 ’14 ’15 ’17 ’16 ’18 ’19 ’20 ’21
a n a l y s e