Magasinet 2 ∙ 2019
1 9 9 4
Online-boghandleren Ama-zon
ser dagens lys. I 2018 er
Amazons stifter, Jeff Bezos,
verdens rigeste mand.
1 9 9 7
Reglerne for internetdo-mænet
.dk liberaliseres.
Nu kan alle registrere
domænet, hvor det før
var forbeholdt juridiske
institutioner. I januar
1997 er der cirka 8.000
danske domænenavne. I
slutningen af 1999 er der
140.000.
1 9 9 5
Yahoo! er søgemaskinen,
som ingen kan slå. Alle
søgeresultater oprettes
manuelt, men med en
voksende hær af redak-tører
og tjenester i et
komplet portal-univers er
det svært at se nogen slå
Yahoo af tronen.
11
m a r t s
i gang med at udvikle en ny form for kommunika-tion
– det såkaldte ARPAnet – i computerudviklin-gens
spæde ungdom.
I dag tager vi det som en selvfølge, at alle appa-rater
– telefoner, computere og alskens forbruger-elektronik
– kan tale sammen på tværs af lande,
typer, mærker og styresystemer. Men det var nyt
og visionært i 1970’erne. Og nogle af de grundlæg-gende
teknologier, der blev udviklet dengang, er
fundamentet for internettet i dag.
Teknologien gav nærmest uendelige muligheder
for innovation, og det var det, Berners-Lee byggede
videre på med sit Word Wide Web. Hans idé var at
skabe en verden uden fysiske mure eller politiske
skel. En utopi om en slags global virtuel landsby.
Mange af tankerne bag World Wide Web stam-mede
fra andre praktiske eller teoretiske koncep-ter,
men det var Berners-Lee, der samlede koncep-terne
i en funktionel prototype med alle
komponenterne: Det tekniske sprog, HTML, som
man i dag skriver hjemmesider i, softwaren til at
vise og redigere hjemmesider og server-softwaren
til distribution. En komplet pakke.
For at realisere drømmen om et verdensomspændende
net besluttede Berners-Lee, at
World Wide Web skulle være gratis at bruge, og
han forærede derfor sin opfindelse – software,
sprog, koncepter og rettigheder – til verden.
Fra eksperimenter til forretning
De første par år var World Wide Web et europæisk
fænomen. Den første webserver i USA så først da-gens
lys i 1991, hvor entreprenante amerikanere øj-nede
kommercielle muligheder i teknologien, ikke
mindst fordi den var frit tilgængelig.
1 9 9 8
Kinesiske Tencent
lancerer sit første
produkt, chattjenesten
OICQ, og sagsøges af
amerikanske AOL, der
mener, at det er en kopi
af den tilsvarende tje-neste
ICQ. Den konflikt
er for længst glemt. I
dag er Tencent en vidt-forgrenet
koncern med
computerspil, kunstig
intelligens, e-handel og
sociale medier.
1 9 9 9
Første Dankort-betaling over
internettet. To år senere har
transaktionerne rundet svim-lende
1 mio. transaktioner. I 2018
rundede den samlede danske e-handel
142 milliarder kroner.
2 0 0 0
Summen af opskruede forventninger topper,
og »dotcom-boblen« brister. Før det skete,
havde flybillet-tjenesten Lastminute.com en
børsværdi, der var fire gange højere end de
flyselskaber, den formidlede flybilletter for.
2 0 0 0 - 2 0 1 0
De virksomheder, der senere skulle
blive kendt som de danske tech-uni-corns
– virksomheder med en værdi
på mere end en milliard dollars – stif-tes:
JustEat, Netcompany, Sitecore,
Zendesk, Unity og Tradeshift.
1 9 9 8
To studerende fra Stan-ford
University, Larry
Page og Sergey Brin,
knækker koden til at
indeksere internettet. I
stedet for at lade men-nesker
besøge hjem-mesider,
kategorisere og
registrere dem, udvikler
de avanceret matematik,
som de slipper løs på det
åbne internet. Projektet
bliver kaldt Google.