O R D : F R A N K S T O K H O L M • F O T O : L A R S J U S T
Busten af Tietgen står stadig i foyeren,
men selvfølgelig er den prunkløse treeta-gers
betonbygning i Ballerups erhvervs-kvarter
noget andet end mahogniindgan-gen
til datidens historiemættede hovedkontor på
Kongens Nytorv. Headsets, høreapparater og tråd-løse
høretelefoner til fitness-segmentet placerer
sig bare et andet sted i verdenshistorien, end da
manden med bakkenbarterne for 150 år siden trak
det første telegrafkabel fra Europa til Asien.
Stadig er GN Store Nord her, 150 år efter. Med
6.000 ansatte, tretten procent organisk vækst og
indtjening på tolv procent af omsætningen, er der
masser af fremdrift i virksomheden, som er delt i
GN Hearing med fokus på hørehæmmede, og GN
Audio med fokus på headsets og lignende produk-ter.
Virksomheden er, som det står et sted i seneste
årsregnskab, »still connecting people«, og lige præcis
den formulering må glæde direktør René Svendsen-
Tune, som undervejs i karrieren har været den hø-jest
placerede dansker i Nokia. I 2007 gik han ind i
GN Store Nords bestyrelse, og i 2015 tog han over
som direktør for det mindste af koncernens to for-retningsben,
Magasinet 2 ∙ 2019 19
GN Audio.
Udefra kunne man måske godt have forestillet
sig, at den da 60-årige mest skulle holde pladsen
varm, men tallene sidenhen tyder på, at den snart
64-årige mand, som tager imod på hjørnekontoret i
slipseløs mellemblå skjorte, ikke vil have noget
imod engang at aflevere sin forretningsdel som
koncernens største. Blikket er venligt, men fast.
Stemmen behagelig, men præcis. Lytter man
til klangen, når René Svendsen-Tune siger
»bare snak« og umiddelbart efter »imple-