F O K U S
s i d e t i t e l
12 Magasinet 2 ∙ 2019
olie- og forsyningsselskaber – af top-pen
på listen over verdens mest værdi-fulde
selskaber. I dag kæmper Micro-soft,
Amazon, Google og Apple om
topplaceringerne – med kinesiske Ten-cent
og Alibaba i hælene.
I de tidlige tech-år blev der udviklet
adskillige virksomheder, der dengang
blev betragtet som giganter, men som
siden er gået fuldstændig i glemmebogen.
Det gælder eksempelvis
MySpace, en verdensomspændende
social platform, der for længst er ble-vet
overhalet af Facebook og nu lever
en nærmest usynlig tilværelse med
skiftende ejere. Samme skæbne fik
»Second Life« – en hypet virtuel ver-den
for både privatpersoner og virk-somheder.
En overgang gik diskussio-nen
herhjemme på, om Danmark ville
falde bag om den digitale udvikling,
hvis vi ikke oprettede en virtuel
ambassade i lighed med Sverige. I dag
ligger platformen øde hen.
The end of history?
Det store spørgsmål er nu, om de tech-giganter,
der sidder tungt på markedet
i dag, kan blive ved med at vokse. Vil
den markedskoncentration, som vi har
set de seneste ti år, fortsætte?
Har tech-selskaberne nået en naturlig
grænse for vækst? Eller er de digitale
giganter netop født med en helt særlig
evne til at skifte form og forretnings-model,
når det er opportunt? Her er
Amazon det bedste eksempel: boghand-len,
der udviklede sig til et milliardkon-glomerat
med ben i adskillige brancher.
Man kan også pege på den bevægelse
af skepsis over for tech-giganterne, der
har rejst sig blandt både forbrugere og
lovgivere i USA og Europa. Såkaldt tech-lash,
affødt af de seneste års skandaler,
datalæk og hackerangreb.
En skepsis, der også udmønter sig i
politiske tiltag. I EU har persondatafor-ordningen
sat nye grænser for, hvorvidt
man kan drive udnyttelsen af de store
mængder data, som de digitale forret-ningsmodeller
rummer. Og samtidig
har konkurrencekommissær Vestager
taget kampen op mod tech-giganternes
potentielt konkurrenceforvridende ad-færd
på det europæiske marked.
Det bringer os tilbage til Tim Berners-
Lee. På 30 års dagen for World Wide
Web offentliggjorde han et brev, hvor
han gjorde status på sin opfindelse. Han
glædede sig over de talrige kreative og
vanvittige retninger, webbet har udvik-let
sig i. Fra katteentusiaster til menne-skerettighedsaktivister.
Det bekræfter
hans oprindelige drømme.
Men bekymringerne om teknologiens
skyggesider fyldte endnu mere. Fra
undertrykkende overvågning, datalæk og
hævnporno til fake news og brug af net-tet
til radikaliserende og terroriserende
formål. Derfor har han lanceret kampag-nen
#ForTheWeb med et manifest om en
global opstrammer, som borgere, myn-digheder
og virksomheder skal støtte op
om. For »if we give up on building a bet-ter
web now, then the web will not have
failed us. We will have failed the web.«
Ingen havde forudset webbets udvik-ling
de første 30 år. De kommende år
kan vi kun gisne om. Men én ting er sik-ker:
Internettet og World Wide Web for-andrer
verden på måder, som statsle-dere
kun kan drømme om.
Og herfra stak det af. Med etablerin-gen
af World Wide Web kunne enhver
lave en hjemmeside, og mange benyt-tede
muligheden.
Meget af det havde karakter af eksperi-menter.
Såsom kaffemaskinen på Univer-sity
of Cambridge, der blev udstyret med
et kamera, så de ansatte fra deres pc
kunne følge med i, om der var mere kaffe.
Fordi teknologien var universel, kræ-vede
det kun en beskeden indsats at lade
hele planeten følge med via World Wide
Web. Det var selvfølgelig nørdet og for
sjov, men det gav et glimt af den legende
tilgang til teknologi, der siden skabte en
ny generation af tech-virksomheder.
Fra midten af halvfemserne og frem
mod årtusindskiftet tog den kommer-cielle
udvikling fart. Flere af de store virk-somheder,
som vi kender i dag, har rødder
i denne periode. Amazon blev grundlagt
som en online boghandel i 1994, og Wiki-pedia
blev etableret i 2001. Og i 2004
skabte 20-årige Mark Zuckerberg Face-book.
Og i de følgende år udviklede Apple
sig fra producent af nichecomputere til
dagsordensættende mainstream.
De store og de glemte
Udviklingen var ikke forbeholdt Silicon
Valley. I Kina opstod pendanter til ameri-kanske
sociale medier og teknologivirk-somheder
i form af blandt andet Ten-cent,
Huawei og Alibaba. I dag buldrer
Kina derudad med tech-giganter, som er
mindre kendte end Amazon, Google og
Facebook, men som mere eller mindre er
det hele på én gang.
Tech-giganterne var født. Og de vok-sede
sig store med rekordfart. I dag be-sidder
de største af dem en markeds-værdi,
der overgår Danmarks BNP med
flere længder. Samtidig har de skubbet
fortidens giganter – heriblandt de store