24 Magasinet 2 ∙ 2019
»En computer kan minde
lægen om ting, han
måske selv har glemt.
Den bliver aldrig træt
torsdag eftermiddag.«
det, ville jeg da gerne have to læger, men det er des-værre
for dyrt, så hvorfor skal vi så ikke lave en assi-stent,
der har hørt millioner patienter fortælle om
deres symptomer før, og som aldrig glemmer?«
siger Andreas Cleve.
»En computer kan minde lægen om ting, han
måske selv har glemt. Den bliver aldrig træt torsdag
eftermiddag. Den har ikke brug for kaffe og sand-kage
og 10 timers søvn. Men computeren har ingen
intuition, og derfor skal vi finde de lommer, hvor
det giver mening at bruge den.«
Andreas Cleve taler om, at vi er i en transitions-fase:
Vi skal gå vores første spæde skridt sammen
med den kunstige intelligens: Derfor er det vigtigt,
at den har en håndgribelig fysisk form – som en lys-kilde.
Selv om den lige så godt kunne være indbyg-get
i telefonen eller ligge i ’skyen’.
»I transitionsperioden – nu hvor du ikke længere
skal flyve flyet alene eller besvare alarmopkaldet
alene – er det vigtigt at have en visuel dialog mellem
brugeren og teknologien, som gør det tydeligt, hvad
den kunstige intelligens betyder. Det er mennesket,
der leder ordet, den kunstige intelligens hjælper blot
med at facilitere samtalen, den overtager ikke arbej-det,
« siger han.
»Den kunstige intelligens kan spotte et hjerte-stop,
men den kan ikke lige pludselig finde intuition
til at regne ud, hvordan du får et 6-årigt barn, der er
alene hjemme og ringer 112, til at falde til ro … hvor
skulle den have lært det henne? Det er en evne, selv
mange voksne ikke besidder.«
F O K U S
sker ikke har kognitiv kapacitet til at have det i ho-vedet
på én gang,« siger Andreas Cleve.
Og for at den kunstige intelligens ikke skal opfat-tes
som farlig, men derimod som en assistent, spil-ler
designet en afgørende rolle:
»Brugeren oplever, at der står noget fysisk på
bordet, der faktisk er der med dig. Det er ikke inva-sivt,
det overtager ikke.«
Inde i Corti-lampen sidder teknologi, der i en vis
grad kan sammenlignes med Amazons stemmestyrede
Alexa-computer eller Apples Siri-assistent.
Men hvor Alexa kan tage imod talte kommandoer
og bestille en ny pakke vaskepulver hos Amazons
webbutik, kan Corti altså lytte med på læge-patient
samtaler. Og hvor Alexa og Siri håndterer begræn-sede
kommandoer, der bliver afgivet i en stue eller
en bil, kan Corti lytte med under anderledes van-skelige
akustiske forhold:
»Folk kan ringe til alarmcentralen, mens de står
ude på gaden, hvor der er biler, der dytter, og folk,
der råber. Måske er det regnvejr, måske er personen
oprørt og lægger telefonen på jorden. Måske er der
en patient, der har raspende vejrtrækning i bag-grunden.
Så den akustiske udfordring for talegen-kendelsen
er massiv,« forklarer Andreas Cleve.
Corti er allerede testet hos alarmcentralen i
Region
Hovedstaden, og her har den kunstige intel-ligens
været i stand til at spotte hjertestop, som
alarmoperatøren ikke havde opdaget alene. Via små
beskeder på sin monitor bliver alarmoperatøren ad-varet
om, at der muligvis er fare på færde, og at der
skal startes hjertemassage hurtigst muligt. Det er
den fordel, som alverdens alarmcentraler er ved at
få øje på.
»Alarmcentralen i King County i Seattle er ver-dens
bedste. De er hurtigst og bedst til at triagere
(sortere og prioritere, red.) patienter, sende den rig-tige
hjælp, og de har den højeste overlevelsesrate i
verden på dette område. Vores tese var derfor, at
hvis vi kunne hjælpe King County, så kan vi hjælpe
alle alarmcentraler,« siger Andreas Cleve.
Paradigmeskift
Når Andreas Cleve skal forklare, hvad perspekti-verne
er for den kunstige intelligens, bruger han
en flyrejse som eksempel:
»Vi vil gerne ændre et paradigme: Hvis du skal ud
at flyve, men får at vide, at der på dagens tur kun er
én pilot ombord, så vil de fleste nok skynde sig af.
Men du har det okay med, at din læge, sygeplejerske
eller speciallæge er alene, når han eller hun skal
stille din diagnose. Selv om hun diagnosticerer lige
så mange mennesker hver dag, som der kan være på
et lille passagerfly. Vi har accepteret præmissen om,
at diagnostik foregår på den måde, selv om vi ved,
hvor fejlbehæftet det kan være. Hvis vi havde råd til