Kunstig intelligens er på alles
læber, men danske Corti
går forrest for at vise, hvad
teknologien rent faktisk kan
bruges til. Mød én af de mest
lovende danske tech-startups.
Magasinet 2 ∙ 2019 23
Du skal huske at tage skoene af, når du går
ind ad døren hos Corti i Store
Strandstræde.
»Det har medarbejderne besluttet i ple-num,
« fortæller CEO Andreas Cleve, mens han på
strømpesokker viser rundt i virksomhedens kontorer,
et ejendomsmægler-stenkast fra Nyhavn. Lyse lokaler,
indrettet med specialbyggede snedkermøbler, kunst
og designerlamper. Corti har brug for højt specialise-ret
udenlandsk arbejdskraft, og skal de lokkes til Dan-mark,
skal adresse og arbejdsforhold være i orden.
Virksomheden blev stiftet i 2016 og har i dag om-kring
25 medarbejdere: Fysikere, ingeniører, mate-matikere.
Når Corti skal rekruttere, kæmper man
med spillere som Google og Apple, men det er ikke
umuligt, forklarer Andreas Cleve:
»Jeg siger, at vi gerne vil ændre verden, og det gi-ver
genklang hos dem. De kommer fra IBM, BMW …
eller de har måske arbejdet i reklamebranchen med
store data-analysenetværk. Men de vil alle gerne
være med til at lave noget, som gør en forskel.
Noget, der har en impact,« siger Andreas Cleve.
Kunstig intelligens, der redder liv, kalder Corti
selv sit produkt. Det er ikke CEO-pral, men skal
forstås helt bogstaveligt. Corti har udviklet en
kunstig intelligens, der ved at lytte med på nødop-kald
til 112 kan hjælpe med at spotte kritiske lidel-ser
såsom hjertestop.
En løsning, der har vakt interesse både her-hjemme
og i udlandet.
S Å D A N F U N G E R E R C O R T I
Andreas Cleve forklarer:
»Corti fungerer omtrent, som hvis man satte en kollega
med klæbehjerne til at lytte med på samtalen.
I det her tilfælde er det så blot en computer. Enheden
tager lyden og laver om til mønstre, tal. Computeren
leder efter kombinationer, som den har hørt før, som den
kender til, og som den vurderer ’stikker ud’. Det gør den i
realtid ved at sende lydfiler igennem en række matema-tiske
modeller i løbet af opkaldet, og sammenligne med
de forståelser, den har af historiske samtaler. Ved hjælp
af pop-up-beskeder giver computeren besked til alarm-operatøren,
når den genkender et mønster fra tidligere
opkald, hvor der var hjertestop.«
Det viste sig, da kapitalfondene Heartcore Capital,
byFounders, NordicMakers og ID Invest valgte at
investere i den unge startup, og da EU-Kommissionen
i 2017 satte Corti på listen over de 50 mest in-novative
virksomheder i Europa. Eller da Corti vandt
titlen som Best AI/Machine Learning Start Up ved Nor-dic
Startup Awards 2018. Og da der blev lavet en aftale
med alarmcentralerne i København og King County i
Seattle om at teste den kunstige intelligens.
»Vi har endnu ingen sælgere ansat. Vi er så privi-legerede,
at alarmcentralerne selv henvender sig,
fordi de tror på det samme, som vi tror på, og gerne
vil afprøve Corti. Men vi ruller teknologien ud i et
kontrolleret tempo,« siger Andreas Cleve, der godt
vil afsløre, at der om kort tid bliver annonceret nye
kunder.
Kropsliggjort kunstig intelligens
For enden af kontorgangen har Corti indrettet et
skrivebord med en computer og en af den slags
stationære telefoner, man bruger på en alarmcen-tral.
Ved siden af telefonen står Cortis Orb, det
fysiske
hjem for den kunstige intelligens, der deler
navn med virksomheden.
Orb’en ligner en stuebordslampe, designet af den
danske lys- og lampekunstner Tom Rossau. Og
netop formgivningen af den kunstige intelligens
har været et centralt udviklingsområde.
»Corti er den næste bølge af kognitive teknolo-gier,
der gør op med, hvordan vi tænker teknologi.
Vi vil ikke bare være til rådighed for at besvare
banale
kommandoer. Vi vil hjælpe mennesker i kri-tiske
situationer, hvor de står alene med store be-slutninger,
der kan betyde liv eller død. Men for at
bygge en tillidsfuld relation til brugeren af en sådan
teknologi var vi nødt til at gøre op med de klassiske
tanker om teknologien og dens udformning for der-ved
at prøve at legemliggøre den kunstige intelli-gens,
så den ikke længere er en kold og kynisk robot,
men i stedet en understøttende entitet, der facilite-rer
mennesket og ikke forsøger at erstatte det,« for-tæller
Andreas Cleve.
»Hele vores tese er jo, at kunstig intelligens bliver
behandlet enormt forkvaklet i medierne, som om
det er en selvtænkende entitet, der kommer for at
snyde sig til en plads i vores samfund på menne-skers
bekostning. Men det er jo nu engang matema-tisk
modellering, som typisk blev opfundet for
mange år siden, som nu har fået løbepas på en com-puter,
der er stor nok til at facilitere den,« siger han.
Skaber mening i datahavet
»Dét, som kunstig intelligens kan, er at skabe et
overblik i dybe, kontekstuelle lommer af mening,
der kan være svær at konkretisere for os som men-nesker.
Der, hvor der er så meget data, at menne-