fleste danskere elsker deres netbank og
NemId. Men vi har stadig nogle danskere, som
ikke er med, og det skal vi håndtere. Og så skal
vi bevare det stærke sikkerhedsnet, som er så
vigtig for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.«
Hvad er den største udfordring, vi står over
for på arbejdsmarkedet i dag?
»På den korte bane kommer vi ikke uden
om, at der mangler arbejdskraft inden for en
række områder. Vel at mærke kvalificeret
arbejdskraft. Det bør vi tage hånd om,« siger
Laurits Rønn og fortsætter:
»På den længere bane er den største udfor-dring,
at vi skal have omstillet vores uddan-nelsessystem
til den digitale fremtid. Det
starter helt nede i folkeskolen, hvor vi skal
have styr på de basale færdigheder i dansk og
matematik og samtidig give de unge en for-ståelse
for det digitale sprog. Vi skal have
digitaliseringen ind i alle uddannelser, og vi
skal investere massivt i erhvervsuddannel-serne.
Vi kommer notorisk til at mangle fag-lærte,
hvis ikke vi gør en større indsats for at
åbne de unges øjne for den vej. Det har vi ikke
været dygtige nok hidtil.«
Livslang læring
At uddannelse bliver den vigtigste nøgle til
at låse porten til fremtiden op, kan Lizette
Risgaard godt bakke op om. Og til forskel fra
tidligere skal vi vænne os til, at uddannelse
bliver et livsvilkår, understreger hun:
»Helt tilbage fra gamle dage, hvor Laurits
og jeg mødtes til overenskomstforhandlin-ger,
har vi talt om nødvendigheden af livs-lang
læring. Vi har bare ikke rigtig fået det til
at virke endnu. Det er endnu vigtigere i dag.«
Hun fortsætter:
»Forandringer kommer glidende. Det er
vigtigt, at vi sørger for, at danskerne bliver
videreuddannet til det, der er brug for. Hvad
end det er nye løsninger inden for kunstig
intelligens, automatisering, en ny robot eller
et nyt it-system.«
»Vi skal være bedre til at se på, hvad forud-sætningerne
er for, at jeg kan klare mit job.
Der har arbejdsgiverne en forpligtelse til at
tilbyde efter- og videreuddannelse, men løn-modtagerne
har også en forpligtelse til at
være opsøgende. Det er et fælles ansvar,«
siger Laurits Rønn.
»Ja, det er et samspil. Vi kan være med til at
motivere til efter- og videreuddannelse, men
der er også brug for, at virksomhederne
begynder at planlægge uddannelse mere
28 Magasinet 2 ∙ 2019
strategisk. Fuldstændig ligesom de planlæg-ger
ferie,« supplerer Lizette Risgaard.
Disruption, what’s next?
Både Fagbevægelsens Hovedorganisation og
Dansk Erhverv sad i regeringens meget om-talte
Disruptionråd, der igennem de seneste
to år har mødtes til stormøder rundt om i
Danmark for at drøfte digitaliseringens ud-fordringer.
Hvad er det vigtigste, vi fik ud af arbejdet i
Disruptionrådet?
»I mine øjne er det vigtigste initiativet til at
sætte sig sammen i sig selv. Det er stærkt
dansk grundprincip, at vi sætter os sammen
– fagbevægelse, erhvervsliv og regering – og
får defineret, hvad er udfordringerne, og
hvad er mulighederne. Der er en enighed om,
at ny teknologi og digitalisering vil skabe
store forandringer i samfundet og på
arbejdsmarkedet, men sammenlignet med
mange andre lande er vi godt rustet i
Danmark,« siger Laurits Rønn.
Lizette Risgaard fortsætter:
»Disruptionrådet har været et eksperimen-tarium
for regeringen. Jeg vil anbefale, at den
næste regering fortsætter ad det spor. Vi har
som arbejdsmarkedets parter masser af
muligheder for at drøfte disse emner, men
med Disruptionrådet har man fået udbredt
kredsen til også at involvere virksomheder,
eksperter og lægmænd, så vi har fået en bred
diskussion og en fælles forståelse.«
»Der har i det hele taget aldrig tidligere væ-ret
så mange trepartsmøder som i den sene-ste
tid,« siger Laurits Rønn, og Lizette
Risgaard slutter:
»Nej. Det er en god idé at fortsætte. Uanset
hvem den tredje part så bliver.«
p å a g e n d a e n
»Forandringer
kommer glidende.
Det er vigtigt, at vi
sørger for, at dan-skerne
bliver videre-uddannet
til det, der
er brug for.«
Lizette Risgaard