»Virksomheden
behøver ikke længere
gætte rigtigt om frem-tiden.
Nu er Unity selv
med til at skabe den.«
Derfor har leverandørerne af chips og platforme
for spil – Intel, Microsofts Xbox, Sonys Playstation,
Apples iPhone etc. – en interesse i at udvikle de nye
generationer sammen med Unity. Virksomheden
behøver ikke længere gætte rigtigt om fremtiden.
Nu er Unity selv med til at skabe den.
»For ti år siden var vi bare så tyndt kapitaliserede.
Vi kunne lave overskud, og vi kunne vokse, men der
skulle ikke ret meget til, før det hele kæntrede. Så
længe vi bare var gamle venner, så kunne folk godt
acceptere, at lønnen nogle gange først kom ind den
10. Men når du får tolv-femten ansatte, så går det
ikke. Folk har boliglån og alting. Den slags fucker
virkelig med folk. Når du går gennem så aggressiv
vækst, som Unity har gjort, så skifter virksomheden
form mange gange. På et tidspunkt er det en udfor-dring
at få svaret ordentligt på telefonopkald. På et
andet skal du forstå, at Japan på et år er vokset 1.500
procent og er gået fra en afrunding i regnskabet til
dit næststørste marked. Pludselig brugte jeg en fjer-dedel
Magasinet 2 ∙ 2019 41
af min tid i Asien.«
– Hvad sagde fruen til dét?
»At jeg var meget i Asien«.
Hos Zuckerberg
I 2017 hentede Unity 2,6 milliarder kroner ved at
sælge en mindre ejerandel. John Riccitiello, som
tre år før havde efterfulgt David Helgason som di-rektør,
forklarede på afvæbnende californisk vis
den tilkaldte presse, at nu ville stifterne få råd til
biler.
– Hvilken bil har du?
»Øh... det er en... Volkswagen, tror jeg«. Mens Da-vid
Helgason tænker, bevæger hans øjne sig sø-gende
rundt, så når han frem til en slags konklu-sion:
»Et eller andet, det står foran. En stationcar.«
– Kan du huske farven?
»Er den ikke grå?«