ikke tilbyder lige så gode vilkår.
Kapitalavancebeskatningen
er næsten
dobbelt så høj i Danmark, som den er i
Sverige. Og Sverige er jo ikke ligefrem
noget liberalistisk land, men et social-demokratisk
land med en god velfærds-stat.
Alligevel er man i Sverige bevidst
om, at det er en fordel ikke at brandbeskatte
den fordel, som folk har, hvis
de laver en risikofyldt investering og
tjener penge på den. I Danmark er det
42 procent, der forsvinder ind i stats-kassen,
og som derfor ikke er til rådig-hed
for den næste investering, som folk
typisk laver. Hvis du har tjent penge på
aktiemarkedet, går du tilbage og inve-sterer
mere i aktier – de forsvinder ikke
til forbrug,« siger Hans Schambye.
Hos Dansk Erhverv spejder Mette Fei-fer
også over Øresund efter inspiration:
»Vi ser gerne, at beskatningen af
aktieindkomster
bliver sænket fra 42 til
27 procent, så vi kommer på niveau
med den svenske. Jo højere beskatning,
des lavere incitament til at investere i
mere risikobetonede aktier, og det
hæmmer startups i dansk life science.
Vi kan lave en direkte sammenligning
med Sverige, hvor der i 2017 var 36 life
science-virksomheder, der blev noteret
på den svenske børs. I Danmark var der
én. Og det var i øvrigt den første life
science-notering siden 201o, så vi er
håbløst bagud,« siger hun.
Sæt skub på forskningen
Da regeringen lancerede sin vækstplan,
indeholdt den blandt andet et tiltag,
der betyder, at forskningsaktive virk-somheder
kan trække forskningsaktivi-teter
fra i skat med mere end 100 pro-cent.
Ordningen indfases over en
årrække, indtil man når 110 procent
fradrag i 2026. Hans Schambye aner-kender
tiltaget, men der skal mere til,
mener han:
»Vi snegler os afsted med 1,5 procent
ad gangen, til vi når de 110 procent fra-drag,
og fradraget er desværre langt
mindre end i andre lande. Det er meget
beklageligt, for her var en mulighed for
at gå ind og hjælpe de virksomheder,
der er forskningsaktive. Det er jo en in-vestering
fra staten, som kommer til-bage
i form af arbejdspladser og eks-port,
« siger Hans Schambye, der gerne
så, at Danmark lod sig inspirere af
Frankrig:
»Man bør sørge for, at fradraget også
gælder virksomheder, der endnu ikke
tjener penge – altså startups. Det ser vi
i Frankrig, der er meget aggressive på
det her område. Der har man et højere
og differentieret fradrag, så man kan
trække lønudgifter til forskning og ud-vikling
fra i et endnu højere omfang.
Det betyder, at man er meget mere ind-stillet
på at ansætte flere medarbej-dere,
fordi det ikke er så økonomisk
tungt for de små virksomheder,« siger
Hans Schambye.
Også hos Dansk Erhverv ses et højere
fradrag for forskning og udvikling som
et stærkt redskab, der bør sættes i spil:
»Nogle af life science-virksomhe-derne
investerer 15-20 procent af deres
omsætning i forskning og udvikling, så
fradraget har afgørende betydning for,
hvor man placerer sin forskning. Hvis
en udenlandsk virksomhed kan få 130
procent fradrag i Frankrig, ja, så place-rer
de deres forskning dér. Vi så gerne,
at Danmark i det mindste kom op på
130 procent fradrag, så vi kommer på
niveau med vores konkurrenter,« siger
Mette Feifer.
Forskerskatteordning
Life science-branchen er kendetegnet
ved et stort behov for højt uddannet ar-bejdskraft.
Og her er det nødvendigt at
være i stand til at tiltrække de rigtige
udenlandske medarbejdere. Derfor me-ner
Hans Schambye, at det er nødven-digt
at skrue på et tredje håndtag, hvis
man for alvor vil styrke konkurrenceev-nen
for dansk life-science: forskerskat-teordningen.
»Det er svært at rekruttere til Dan-mark.
Det er typisk en hel familie, der
skal flyttes hertil, du skal skaffe ægte-fællen
et job, og du skal have en inter-national
skole til børnene. De store
virksomheder rekrutterer udlændinge i
et stort antal. Det er relativt nemt at
tiltrække dem, men det er svært at få
dem til at blive,« siger Hans Schambye.
»Forskerskatteordningen betyder
ganske vist, at det skattemæssigt er at-traktivt
at komme hertil som udlæn-ding.
Problemet er, at ordningen for-svinder
efter syv års ophold, og så bliver
man ramt af en skat på 56 procent i ste-det
for 27 procent. Hvis de udenlandske
medarbejdere har været her så længe, så
forsvinder de i hvert fald dér. Det ideelle
ville være en permanent og ubegrænset
ordning – eller i det mindste, at man
blev udfaset fra ordningen over en
årrække,« slutter han.
p å a g e n d a e n
50 Magasinet 2 ∙ 2019
»Vi så gerne, at
Danmark i det
mindste kom op på
130 procent fradrag,
så vi kommer på
niveau med vores
konkurrenter.«
Mette Feifer
»Vi høster frugten
af mange års hård
indsats, viljen til at
tage chancer og til at
investere store beløb
i at udvikle nyt.«
Hans Schambye