Et normalt lægemiddel tager cirka 10 år fra idé til produkt, men Pfizer lykkedes med at have
en corona-vaccine klar på ni måneder. Det blev Pfizer Danmarks adm. direktør, Lars Møller,
der bragte verdens første corona-vaccine til Danmark. Hvilke beslutninger krævede det, og
hvad kan vi lære af det historiske forløb?
Den 17. marts 2020 annoncerede
medicinalvirksomheden Pfizer og
biotekvirksomheden BioNTech en
plan for at udvikle en corona-vaccine.
De to virksomheder udviklede vaccinen
på ni måneder – en proces der nor-malt
tager op til ti år. Fra 2018 havde
de to virksomheder samarbejdet om
at udvikle en vaccine mod influenza,
baseret på mRNA-teknologi. Samme
teknologi blev hjørnestenen i corona-vaccinen.
”Da jeg bliver klar over, at vi havde
tænkt os at udvikle en vaccine, var
det ikke helt overraskende. Pfizer har
jo det her motto: ’Breakthroughs that
change patients’ lives’ – og så kan
man så bare skifte ’patients’ ud med
’people’, nu hvor det rækker lidt
bredere ud. Men den teknologi, som
vi havde til rådighed via vores sam-arbejde
med BioNTech, var aldrig
før blevet brugt til at producere en
vaccine i virkeligheden. Det krævede
meget mod af vores globale ledelse.
Men den, der har evnen, har pligten,”
fortæller Lars Møller, administrer-ende
direktør for Pfizer i Danmark.
Normalt var ubrugeligt
Pfizer og BioNTechs plan resulterede
ikke bare i verdens første corona-vaccine,
men også den første mRNA-vaccine
nogensinde. For at lykkes
med at koge udviklingstiden ned til
ni måneder, valgte Pfizer at udvikle
fire forskellige vaccinekandidater
samtidigt. På den måde steg
sandsynligheden for at finde én
vindervaccine inden for perioden.
”Vi måtte virkelig tænke ud af
boksen og tage en stor risiko. Vi
risikerede at miste en masse (cirka to
milliarder dollars, red.) på det, hvis vi
fejlede. Men den chance ville vi gerne
tage,” fortæller Lars Møller.
Efter de første forsøg valgte Pfizer
vaccinen BNT16B2.
Nu kører bussen
Før vaccinen kunne sendes ud i
verden, skulle den igennem et stort
klinisk fase III-forsøg med over
40.000 forsøgspersoner i seks
forskellige lande fordelt på over 150
forskningssteder – et logistisk mare-ridt.
Den 1. december søgte Pfizer og
BioNTech om betinget godkendelse
hos EMA, det europæiske lægemiddel-agentur,
der godkender vacciner i EU.
Den 21. december kom godkendelsen
og seks dage senere fik den første
dansker Pfizers vaccine.
”Nu kørte bussen. Jo tættere vi
kom på en godkendelse, desto mere
travlt fik vi. Jeg tror aldrig, jeg har
haft så travlt. Det betød 24/7. Det
ramte blandt andet på juledagene.
Nogle nåede lige at synge første
vers af ’Glade Jul’, og så måtte de
tilbage foran computeren. Men der
var absolut ingen sure miner. Alle
ville virkelig gerne byde ind.”
I første omgang skulle Danmark
og de andre EU-lande modtage
10.000 doser, mens Danmark til og
med uge 19 i 2021 har modtaget 2,4
millioner doser af Pfizers vaccine.
”Vi var klar over, at vi sad i en
situation, hvor vi virkelig kunne gøre
en forskel. Datterselskaber af inter-nationale
pharma-selskaber får nor-malt
ikke den største bevågenhed.
Men vi vidste godt, at det her ville
blive helt anderledes.”
Trådt på bremsen
Fredag den 15. januar oplyste Pfizer,
at alle europæiske lande ville mod-tage
færre vacciner end oprindeligt
aftalt. Den kortvarige nedskalering
var en forudsætning for at kunne
opskalere produktionen på længere
sigt. Det betød i praksis, at Danmark i
en enkelt uge kun ville modtage halv-delen
af den forventede mængde vac-cine,
og at 30-35.000 færre danskere
ville modtage en vaccination i den på-gældende
uge.
”Vi blev også orienteret med kort
varsel, faktisk aftenen før. Det kom
meget pludseligt, men det var nød-vendigt.
Man havde set en mulighed
for at opskalere produktionen resten
af året, og den skulle der rykkes på.
Jeg forstår så absolut den frustration,
det medførte, men jeg glæder mig
over, at de ændringer, vi lavede i
januar, som nu betyder, at vi har kun-net
skrue væsentligt op for vores le-verancer,”
siger Lars Møller, som også
blankt anerkender, at situationen
langt fra blev håndteret optimalt.
”Vi kommunikerede ikke godt nok
omkring den kortvarige nedskaler-ing.
Reelt leverede vi 92 procent af
det, vi havde lovet på en periode over
to uger, men fordi vi kommuniker-ede
for lidt og for sent, og fordi det
gav myndighederne udfordringer
med deres planer, blev det til en
krise,” fortæller Lars Møller.
Pfizer befandt sig pludseligt i en
shitstorm, hvor tastaturkrigere og
meningsdannere fra hele verden
havde set sig sure på den amerikan-ske
medicinalvirksomhed.
Magasinet 2 ∙ 2021 09
O R D : M A T H I A S V E I S • F O T O : K E N H E R M A N N
Lars Møller blå bog
• Uddannet cand.pharm. fra Københavns
Universitet i 1992
• Igennem 25 år har han, trods et kortvarigt afbræk
som iværksætter, arbejdet i medicinalindustrien
• Blev i 2011 chef for Pfizers kræftforretning i
Danmark, derefter chef for Pfizers nordiske og
baltiske vaccineafdeling, og kort før sin adm.
dir-stillingen blev Lars Møller chef for Pfizers
vaccineafdeling i Norden og Irland
• Udnævnt til ny administrerende direktør for
medicinalvirksomheden Pfizer i Danmark i 2018.