”Når krisen er ovre,
vil der stadig være et
mindset om, at vi skal
skære i energiforbruget
og bruge grøn energi”
direktør, Daniel Lux, Seluxit
Magasinet 4 ∙ 2022 23
forbrug. Den viste blandt andet, at de
havde et stort spildforbrug på nogle
maskiner, der stod tændt hele tiden,
men kun sjældent blev brugt. Det var
spild, som vi kunne fjerne.”
Seluxit har også mange kunder i
landbruget, som har et stort energiforbrug
og dermed kan spare store
beløb ved at sænke forbruget:
”Eksempelvis har de store maskiner,
der kværner foder. De starter automatisk,
når de er tomme, men vores
system kan narre dem til at kværne,
når strømmen er billig. Det kan
virkelig give store besparelser,”
forklarer Daniel Lux.
Held i uheld
Seluxit har mange andre løsninger
og produkter på hylderne, men i
øjeblikket er det de energibesparende
løsninger, som kunderne virkelig
efterspørger.
”Tidligere skulle vores kunder
bruge vores system i cirka tre år, før
det tjente sig hjem. Nu er det under et
år. Det er krigen og de medfølgende
prisstigninger, der har gjort det, så
krigen har faktisk været god for
vores forretning. Det har jeg dog
ikke et problem med, for vores
løsning er god for virksomhederne og
for miljøet, og så stjæler vi fra Putin,
når vi sænker energiforbruget,” siger
Daniel Lux med et smil.
Danmark er førsteprioritet
Vinteren kommer, og der er ikke
umiddelbart tegn på, at energi-
priserne vil falde markant. Derfor
forventer Daniel Lux også, at efterspørgslen
på Seluxits produkter vil
stige.
”Og når krisen er ovre, vil der
stadig være et mindset om, at vi skal
skære i energiforbruget og bruge
grøn energi, og derfor tror jeg også,
at der vil være stor efterspørgsel på
vores produkter.”
I første omgang fokuserer Seluxit
på det danske marked, hvor der
stadig er stort potentiale, men på
sigt skal løsningen også bredes ud
til andre lande.
De muligheder bliver ikke mindre
af, at Seluxit barsler med tilsvarende
systemer for gas, vand og varme.
”Dem regner vi med at have klar i
første kvartal næste år, og det har vi
store forhåbninger til, fordi vi så kan
kortlægge hele energiforbruget og i
endnu højere grad hjælpe virksom-
hederne med at sænke både deres
forbrug og deres regning,” slutter
direktøren.