One of the boys
I modsætning til de fleste i bygge- og udlejningsbranchen har formand for Materielsektionen
Stine Egsgaard ikke et særligt forhold til store maskiner. Til gengæld har hun erfaring med
at skabe succesfuld forretning i en branche, hun landede i ved et tilfælde.
Store kapitalbindinger
og tungt maskinel
Materielsektionen blev i sin tid dannet
af medlemmer fra Entreprenør-
foreningen, der fik flere og flere
maskiner. Siden kom liftudlejerne
med, og i dag udgør entreprenørerne
kun en lille del af Materielsektionens
medlemmer, mens udlejere af maskinel,
skurvogne og letvogne udgør langt
størstedelen.
Fælles for dem er, at de har store
kapitalbindinger. Hver eneste maskine
udgør en stor investering, og det har
også en vis betydning i omstillingen
til grønne byggepladser, hvor man
skelner mellem at være fossil- eller
emissionsfri.
”Vi kan ikke i dag levere store gravemaskiner
på el. Det findes simpelthen
ikke, fordi der ikke er den fornødne
kapacitet i det endnu,” siger Stine
Egsgaard.
Til gengæld er det langt lettere at
skifte diesel ud med bæredygtighedscertificeret
biodiesel.
“Det her er piece of cake. Vi kan ikke
i morgen, og slet ikke fordi der er krig,
men ellers kunne vi lave omstillingen
sådan her,” siger Stine Egsgaard og
knipser med fingrene.
Seje træk
Stine Egsgaard er vant til at sige
sin mening og tage ansvar for den
virksomhed eller branche, hun arbejder
for. Også når beslutningerne er
Stine Egsgaard kan ikke føre en
gravemaskine, og da hun for et par år
siden blev hævet over Københavns
hustage i en lastbillift på 60 meter,
var det med en vis ængstelighed.
”De første meter var ikke så sjove,
jeg har lidt højdeskræk,” siger hun og
fortsætter smilende:
”Men efter jeg var kommet op, var
der ingen problemer.”
Som formand for brancheforeningen
Materielsektionen skiller Stine
Egsgaard sig på mange måder ud i
toppen af et erhverv med udlejning
af milliondyre maskiner til bygge- og
anlægsbranchen som omdrejningspunkt.
Hun er kvinde. Hun er uddannet
civilingeniør fra DTU med speciale i
kvantefysik. Hun fik som 28-årig fem
minutter til at beslutte, om hun ville
være direktør for et mere end 100 år
gammelt selskab. Og så er hun ikke
bleg for at stikke til den branche, hun
selv advokerer for.
For eksempel mener hun, at
udlejnings- og byggebranchen skal
sætte ind med flere hestekræfter, når
det kommer til uddannelse og diversitet
for også at klare sig godt i en fremtid,
hvor der stilles stadig højere krav til
virksomhederne indenfor sikkerhed,
teknologi og grøn omstilling.
”Vi ved godt, at vi skal hæve uddannelsesniveauet,
fordi tingene er mere
komplekse i dag,” siger Stine
Egsgaard.
svære eller kræver en ekstra indsats.
Senest gjaldt det, da Materiel-
sektionen i sommer brød med vante
rammer for at blive en del af Dansk
Erhverv-familien.
”Det var faktisk en svær beslutning at
tage, og vi har brugt rigtig lang tid på at
finde ud af, hvad vi skulle. Det er ikke
nogen hemmelighed, at det i virkeligheden
havde været nemmere for os at
blive, hvor vi var,” siger Stine Egsgaard.
Men beslutningen handlede i sidste
ende om at skabe de bedste muligheder
og få de bedst mulige rammevilkår for
branchen. Og så er Stine Egsgaard glad
for måden, Materielsektionen er blevet
taget imod på, understreger hun og
tilføjer:
”Selvom vi godt ved, at vi ikke lige
passer ind i Dansk Erhverv – og så
alligevel, for vi synes jo selv, vi er lidt et
handelshus som maskin- og materiel-
udlejere.”
Det gælder om hele tiden at være
et skridt foran, når krav, regler og
ambitioner skal forenes i virksom-
hedernes hverdag, hvor der er brug for
færre, ikke flere administrative byrder.
Derfor er det ifølge Stine Egsgaard
også afgørende at gå all in på omstillingen
til grønne byggepladser, så det ikke
er halvt det ene, halvt det andet.
”Vi som branche hjælper med at gå
ind og vurdere, hvor grænserne er,
hvad vi kan kræve, og hvad der giver
mening af konkurrencehensyn,” siger
hun.
46 Magasinet 4 ∙ 2022
O R D : L I V Ø S T E R S T R A N D R A S M U S S E N F O T O : J A K O B M Ø L L E R
m e d l e m s p o r t r æ t