STÆRKT VÆRDISÆT Adm. direktør Anne Engdal Stig Christensen fortæller om at stå i spidsen for
TV 2s digitale transformation midt i en global krise og om at stå på et stærkt
værdisæt og søge svarene i dialog med andre.
O R D : T I N E Ø S T E R G Å R D F O T O : J E P P E C A R L S E N
Magasinet 4 ∙ 2022 31
“Hvad der står øverst på min dagsorden
som leder?”
Anne Engdal Stig Christensen fastholder
blikket og svarer prompte.
“Det gør den globale krise. Den optager mig
meget. TV 2 afspejler, at de globale udfordringer
står i kø. Der er krig i Ukraine, klimakrise,
historisk høj inflation, høje energipriser og
en masse andet, der optager og påvirker
danskerne i deres hverdag. Verden er blevet et
usikkert sted. Det skal TV 2 oplyse og fortælle
om. Vi er et nationalt samlingspunkt i en
global krise, og vi har et ansvar for at gøre
medieforbrugere til samfundsborgere,” siger
hun og fortsætter:
“TV 2 skal oplyse om det, der sker i verden,
men vi skal samtidig sørge for, at man kan
kapere den verden, der er udenfor.”
Anne Engdal Stig Christensen har siden
2019 været adm. direktør for TV 2, hvor hun
har arbejdet størstedelen af sin karriere.
Det er her, hun har fået sin grundlæring i
tv-mediet og sin passion for TV 2.
Vi sidder hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense,
hvor Anne Engdal Stig Christensen har kontor
i stueetagen, blandt medarbejderne og ved
siden af den pulserende Play-redaktion.
Direktørkontoret ligger egentlig i en
tilbygning på 1. sal, men hun bliver siddende
her – tæt på medarbejderne, med adgang til
redaktionerne.
Vi taler om, hvordan det er at stå i spidsen
for TV 2s digitale transformation, og hvordan
det var – midt i alt det andet – pludselig at stå
i orkanens øje, da #MeToo-debatten ramte TV 2.
Digital omstilling
Øverst på Anne Engdal Stig Christensens
dagsorden som leder er, udover global krise,
den digitale omstilling. I dag er der flere
danskere, der har adgang til streaming end
til lineært tv.
”Vi skal hele tiden have for øje, at vi skal
bevæge os derhen, hvor danskerne er, og vi
har stort fokus på at fastholde momentum på
den digitale udvikling og på TV 2 Play. Det er
et område, som vi ikke må fravige,” siger Anne
Engdal Stig Christensen og fortsætter:
”TV 2 og alle vores medarbejdere har de
seneste år vist en stor vilje til at omstille
D E T E R V I G T I G T M E D E T