Den jyske vej gennem
verdenshandlen
42 Magasinet 1 ∙ 2022
Et godt tilbud. Det har Jysk lovet
sine kunder siden 1979, hvor den
første forretning åbnede i Aarhus
samme sted, som den ligger i dag. Det
er den slags tilbud, du kan stole på.
Det er følelsen af et solidt håndtryk
med din lokale købmand, der tør se
dig i øjnene, når han lukker handlen.
Spørgsmålet er, om du kan blive ved
med at sikre de gode tilbud og holde,
hvad du lover, når du er en kæmpe
global virksomhed, der årligt
omsætter for mange milliarder
og er til stede på 50 markeder?
Svaret er et stort ja, hvis du spørger
Peter Andsager, Executive Vice
President Purchasing i Jysk.
”Det har været en del af vores DNA
altid. Vi er til at stole på, og selvom vi
er en stor international virksomhed,
holder vi fast i de værdier, som vi altid
har haft,” siger han.
Peter Andsager begyndte som elev i
Jysk for 30 år siden. I dag har han
blandt andet ansvaret for alt, der har
med virksomhedens varer at gøre –
fra det kommercielle til compliance.
For Peter Andsager har de seneste
to år derfor været en øvelse i at finde
fodfæste, når alt er lidt i ubalance.
Især har pressede forsyningskæder
været et tema, der har fyldt meget –
ikke kun for Jysk – men blandt alle
virksomheder, der er afhængige af at
få leveret sine varer fra nær og fjern.
Og Peter Andsager lægger heller
ikke skjul på, at hans afdeling har
været på overarbejde for at få enderne
til at mødes.
”Forsyningskæden har fyldt meget.
De ordrer, vi normalt skulle lave én
gang, hvorefter de automatisk kom
hjem til butikken, dem var vi nu nødt
til at genbesøge tre eller fire gange,
fordi rejserne undervejs blev ændret, og
forhindringerne krævede rettelser,”
fortæller han og understreger, at
Jysk alligevel har formået at bevare
kontrollen hele vejen igennem – og at
hylderne i butikkerne aldrig nåede at
stå tomme.
Med over 3.000 butikker og
webshops i 50 lande verden
over, er Jysk vant til at navigere
i alt fra politiske uroligheder til
naturkatastrofer. Men hvordan
håndterer virksomheden et
øget pres på forsyningskæder
og en pandemi, der gør
planlægning mildest talt
umulig, når man samtidig
gerne vil holde sine løfter
overfor kunden?
O R D : S I G N E H V A S
F O T O : S A R A H N Ø R G A A R D
f o k u s