Magasinet 1 ∙ 2022 7
”Det var ikke fordi, jeg så big
business.”
Boreplatforme og slagterier
Pentabase kom derfor hurtigt til at
spille en stor rolle i håndteringen af
COVID-19. Både i forhold til at hjælpe
det offentlige, hjælpe leverandører til
det offentlige og til at hjælpe private
virksomheder og uddannelses-
institutioner.
Ulf Bech Christensen var især
bekymret for, hvordan pandemien skulle
påvirke de mindre erhvervsdrivende.
”Det gik op for mig, at det her kunne
komme til at gå ud over virksom-
hederne,” siger han og tilføjer, at det
offentlige er vant til at håndtere den
enkelte borgers behov.
Pentabase har i stedet specialiseret
sig i at tilbyde hurtige PCR-tests
målrettet blandt andet erhvervslivet.
”Vi tester folk, der skal ud på en
boreplatform, vi tester på slagterier,
steder hvor det virkelig er vigtigt, man
ikke får smittekæder ind, men hvor vi
kan hjælpe med at sikre kerneydelsen i
virksomheden,” siger han.
Derfor har ansatte i Pentabase været
sendt ud med privatfly, de er blevet sejlet
ud midt på havet, og de har været klar til
at gå dét skridt længere. Ulf Bech Christensen
fortæller, at smitten blandt dem,
Pentabase tester, er en syvendedel af
smitten i resten af samfundet.
”Vi kan virkelig gøre en forskel. Vi
har altid kunnet levere til de kunder, vi
havde aftaler med. Vi har sagt ja til det,
vi mente, vi kunne håndtere. Og
medarbejderne har knoklet en vis
legemsdel ud af bukserne,” siger han.
For udover at se, om en coronaprøve
er positiv, ser Pentabase også på, hvor
du er i smitteforløbet; om du allerede
kan have smittet andre, eller om det er
for tidligt i forløbet samt hvilken
variant, der er tale om.
En meget lang spurt
Men hvad så, når der ikke længere er
bud efter Pentabase på boreplatforme?
Hvad skal der så ske med virksomheden
og de mange nye medarbejdere?
Pentabase
• Stiftet i 2007 af ejer og
adm. direktør Ulf Bech
Christensen.
• Før pandemien var
Pentabase blandt
andet specialist i at
udarbejde kræft-
diagnoser for udenlandske
hospitaler
og det danske
sundhedsvæsen.
• Siden corona kom til
Danmark har virksomheden
oprettet
ti laboratorier i hele
Danmark.
• Kunderne er blandt
andet det offentlige,
hospitaler, virksomheder
og uddannelses-
institutioner. Med
en PCR-test fra
Pentabase er det
muligt at få svar
inden for få timer.
• Inden corona havde
Pentabase cirka
95 procent af sin
omsætning uden for
Danmark.
Pentabase i Odense er
en forskningsbaseret
virksomhed.