p å a g e n d a e n
Hvis Per Brogaard skal pege på
noget positivt, som corona har ført
med sig, lyder svaret:
”Danskerne har fået øjnene op for,
hvor dejligt et land vi har, og hvor
meget Danmark har at byde på som
ferieland. Dermed har corona
indirekte været med til at brande
kystturismen og hyggen ved at tage i
sommerhus med familien. Det har et
langt stykke hen ad vejen opvejet de
gæster, vi ikke har kunnet få ind fra
udlandet. Ved den første nedlukning
af Danmark var det
svært at se noget positivt. Men nu
tror jeg på en langtidseffekt for
indlandsturismen.”
Han er kommerciel direktør i
Novasol, der er den største udlejer af
sommerhuse i Danmark med cirka
25 procent af markedet.
2021 var et fantastisk år
I skrivende stund har Novasol 18
procent flere bookede uger i
Danmark sammenlignet med
samme tidspunkt i 2021.
”2021 var et fantastisk år, og lige
nu tyder 2022 på at blive lige så godt.
I år vil cirka 60 procent af Novasols
udlejning gå til udenlandske turister.
Derfor er det fortsat også et stort
eksporterhverv, selv om vi ikke er
kendt for det.”
Ifølge Per Brogaard har coronaens
positive effekt for indlandsturismen
også bund i selve markedet og
kulturen omkring sommerhuse.
Begrebet staycation, som vil sige at
holde ferie i sit eget land, har især
vundet indpas i Danmark.
Vi holder balancen
Branchen betegner sig som garant
for, at kystområderne i Danmark kan
udvikle sig.
”Vi er meget vigtige for balancen
i samfundet. En gennemsnitlig
sommerhusgæst bruger cirka 750 kr.
i døgnet inklusiv lejen af sommer-
huset. Med 21,9 millioner ferie-
husovernatninger i 2021 genererede
branchen omkring 24.000 fuldtidsbeskæftigede
inden for eksempelvis
detailhandel, byggeri og håndværk,
restauranter, attraktioner, kultur-
events og servicevirksomheder.”
”I Novasol har vi hele paletten med
ingeniøruddannede teknikere,
analysefolk på priser, marketing-
medarbejdere, sælgere og folk, der
rekrutterer husene og servicerer
dem, samt alle dem, der servicerer
gæsterne.”
Gæsterne stiller større krav
Udefra kan det måske se ud som om,
at sommerhusudlejning består i at få
en nøgle af en sommerhusejer og
give den til en turist mod et gebyr.
Men så enkelt er det langtfra:
”Vi investerer stort i digitale
løsninger som for eksempel vores
husejer- og gæsteportal for at
forbedre brugeroplevelsen og sikre,
at gæsterne får en god oplevelse,
allerede når de booker. Novasol har
også fået et mere tidssvarende logo
og visuelt udtryk. Desuden kræver
det et avanceret setup at styre en
dynamisk prissætning på basis af
udbud/efterspørgsel. For at skabe
vækst er det vigtigt at kunne
tiltrække mange nye kunder fremfor
overvejende at satse på gengangere,
som naturligvis også er vigtige. Men
gengangere er væsentligt mere
prisfølsomme end nye kunder.”
En af branchens positive
udfordringer er, at gæsterne stiller
større og større krav til kvaliteten af,
hvad sommerhuset har at tilbyde.
”Gæsterne vil have flere oplevelser
inde i huset. Det er ikke nok med et
spil ludo. Der skal også være nogle
elektroniske spilmuligheder -
for ikke at tale om en pool. Lejerne
interesserer sig også mere og mere
for bæredygtighed og spørger til
solceller, varmepumper, ladestandere,
affaldssortering og grøn strøm.”
Der mangler sommerhuse
Ifølge Per Brogaard skal der flere
sommerhuse på markedet, hvis de
politiske turismemål, Danmark har
A F : K R I S T I A N K O N G E N S G A A R D F O T O : N I K O L A J B E Y E R
Kystturismen er klar
Kysten er klar, og det er sommerhusturismen ude ved vandkanten også. Landets største udlejer
af sommerhuse, Novasol, melder om en meget positiv udvikling oven på corona samtidig med,
at virksomheden må tænke kreativt for at løse manglen på arbejdskraft.
”Gæsterne vil have flere oplevelser inde i huset.
Det er ikke nok med et spil ludo. Der skal også
være nogle elektroniske spilmuligheder -
for ikke at tale om en pool”
kommerciel direktør, Per Brogaard, Novasol
48 Magasinet 1 ∙ 2022