Magasinet 3 ∙ 2019 13
nationale selskaber som Mærsk, Nike eller
Chr. Hansen til at engagere sig. They get it!«
siger Katherine Richardson.
»De multinationale har overskud til at
bekymre sig om, hvad de skal leve af om 40 år.
De er velpolstrede nok til at investere i den
omstilling, der skal til, for at de kan være den
virksomhed, der kræves om fire årtier. Men jo
længere ned i virksomhedsstørrelse, du kom-mer,
desto sværere bliver det,« siger hun.
For at komme i gang med arbejdet med
verdensmålene anbefaler Katherine
Richardson, at man bryder udfordringen op
i mindre bidder:
»Det er ikke alle verdensmål, der er rele-vante
for alle virksomheder. Du kan begynde
med de 2-3 mål, hvor du kan gøre mest godt.
Men du er også nødt til at forholde dig til de
2-3 mål, hvor du har mest negativ indfly-delse.
Måske anvender virksomheden
emballage i plast, det er et sted at begynde,«
siger Katherine Richardson.
»Hvis du bare fortsætter med ’business as
usual’, så har du på sigt ikke et marked. For
der kommer regler for produktionen, både
fra EU og fra dansk side. Kunderne vil efter-spørge
bæredygtig produktion, og det er al-lerede
ved at ske.«
Verdensmålene er håndgribelige
udfordringer
Samme holdning har Bahare Haghshenas,
partner og leder af Deloitte SDG Services.
Hun står dermed i spidsen for Deloittes
arbejde med verdensmålene og en række
innovations- og acceleratorprogrammer,
der hjælper danske virksomheder med at
bruge verdensmålene som en løftestang for
vækst og innovation. Udgangspunktet for
at vi er blevet så mange mennesker, at vores
aktiviteter påvirker hele systemet. Vi skaber
miljømæssige påvirkninger på det globale
plan.«
Vi har gjort det før
Katherine Richardson trækker paralleller
tilbage i historien. Hvor vi med tiden har
indset, at det først var nødvendigt med lo-kale
og siden regionale og internationale
regler for at begrænse forureningen, er vi
altså nu nået til de globale regler.
»Vi har tidligere forstået, at hvis vi gerne
vil have adgang til rent vand og ren luft, så
dur det ikke, at vores nabolande forurener.
Derfor fik vi internationale regler. Klimafor-andringer
og andre globale udfordringer vi-ser
os, at vi nu er nødt til at lave samme
nummer på det globale plan,« siger hun.
»Miljøforkæmpere har i årevis sagt, at det
handler om at redde kloden. Men det er ikke
et spørgsmål om at redde kloden, det er et
spørgsmål om at redde os og vores fortsatte
muligheder for udvikling. Vi har i 30 år talt
om bæredygtig udvikling, og alle synes, det
er en god idé. Men langt de fleste ser på ud-fordringen
som om, at det er vigtigt, men
det er bedst, hvis der er nogle andre, der
tager sig af det, fordi ’jeg har vigtigere ting
at tage mig til’. De betragter bæredygtig ud-vikling
som ’nice to have’. Vores forskning
viser, at bæredygtig udvikling er ’need to
have’,« siger Kathrine Richardson.
SMV halter efter
En analyse fra Dansk Erhverv viste i februar
2019, at der er markant forskel på danske virk-somheders
kendskab til verdensmålene. Ifølge
analysen kender 79 procent af de større virk-somheder
til målene, sammenlignet med de
mindste virksomheder, hvor kun 35 procent
har et kvalificeret kendskab til verdensmålene.
»Det er ikke svært at få de store multiDer