a n a l y s e
Europæisk industripolitik
Hvad betyder det
for Danmark?
Valget til Europa-Parlamentet er netop overstået. Et måske
lidt undervurderet tema var industripolitik. Skal vi skabe
»European Champions«? Hvordan forsvarer vi os mod
statsstøttede konkurrenter?
34 Magasinet 3 ∙ 2019
lig høj betydning for samfundet, og at staten
aktivt skal støtte og deltage i udvikling af
specifikke industrier.
Samtidig foreslås det, at EU’s konkurren-ceregler
ændres. Fusioner skal skabe mulig-heder
for monopoler på EU-markedet, så
virksomhederne kan være konkurrencedyg-tige
på globalt plan. Derudover skal EU kun
give udenlandske virksomheder adgang til
at deltage i offentlige udbud eller investere i
EU, hvis europæiske virksomheder får
samme adgang i det pågældende land. Sam-let
set kan de tysk-franske løsninger i store
træk ses som et forsøg på at kopiere dele af
de kinesiske strategier. Et klart brud på de
markedsøkonomiske spilleregler, vi har be-nyttet
i EU i mange år.
Frihandel efter europæisk tradition
– Dansk Erhvervs løsning
Danmark er en lille åben serviceøkonomi,
der lever af at handle med verden, ikke af
tung industri. Det er en grundforudsætning
for vores globale konkurrenceevne, at vi ikke
statsstøtter specifikke erhverv, men i stedet
sikrer konkurrence, produktivitet og inno-vation
på vores hjemmemarked, herunder
det indre marked. Derfor er den tysk-fran-ske
løsning ikke interessant for Danmark.
Op til Europa-Parlamentsvalget blev
der etableret et tysk-fransk samarbejde,
der var et svar på den stigende globale
konkurrence særligt fra store statsstøt-tede
kinesiske virksomheder. Det er nu
blevet tydeligt, at mange af de traditio-nelle
industrier, som meget af EU og sær-ligt
Tyskland og Frankrig historisk set har
baseret store dele af deres økonomi på, er
presset af konkurrence fra tredjelande, i
særdeleshed Kina. Kina spiller ikke efter
de markedsøkonomiske spilleregler. Ud-viklingen
har ført til et stigende pres på
regeringerne i de industritunge europæi-ske
lande. Dette pres har Tyskland og
Frankrig nu ført videre til EU.
Import af kinesisk handelstradition
– Den tysk-franske løsning
Frankrig og Tyskland foreslår en samlet
EU-strategi for industri, hvor visse sek-torer,
herunder bil-, kemikalie- og stålin-dustrien,
udvælges som fokusområder.
Disse sektorer skal kompenseres for den
EU-regulering (fx inden for miljø- og ar-bejdsforhold),
de er underlagt, via stats-støtte.
De foreslår, at staten i tidsbe-grænsede
perioder delvist kan overtage
ejerskabet af virksomheder, der har sær-
Analyse af
Lasse Hamilton Heidemann,
EU- og International Chef
Konkurrencen fra Kina foregår ikke på lige
vilkår, men i stedet for at begynde at konkur-rere
med Kina på statsstøtte, en konkurrence
vi uundgåeligt vil tabe, mener vi i Dansk Er-hverv,
at EU skal stå fast på de markedsøko-nomiske
principper. EU skal ikke udvælge
specifikke sektorer og statsstøtte dem, men
sikre de bedste rammevilkår for alle typer
virksomheder i EU. EU skal i stedet straffe de
statsstøttede, eksempelvis gennem straftold
og håndhæve EU-regler for kemikalieindhold,
produktsikkerhed, forbrugerrettigheder,
momsbetaling osv., så snart varer fra tredje-lande
kommer ind på det indre marked.
Konkurrence på hjemmemarkedet er en
forudsætning for konkurrencedygtighed glo-balt.
Derfor skal EU ikke tillade fusioner af
virksomheder, som i effekt får monopol på
markedet i EU. Det vil være til stor skade for
de virksomheder, der vil blive udkonkurreret;
forbrugerne i EU, der vil skulle betale en hø-jere
pris og have mindre udvalg; og underle-verandørerne,
der kun vil have én kunde.
Samtidig bør EU ikke lukke sig om sig selv
og afskære udenlandske virksomheder fra of-fentlige
udbud og investeringer, så længe det,
der tilbydes, ikke er dumpet, eller der ikke er
tale om investeringer, der kompromitterer
den nationale sikkerhed. Det er første skridt
mod protektionisme, og det vil aldrig være i
det danske erhvervslivs interesse. Lukker EU
sig om sig selv, er der stor risiko for, at det vil
have en negativ indflydelse på vores import-
og eksportmuligheder, og dermed vores øko-nomiske
vækst og konkurrencedygtighed.
Hvad nu?
Uoverensstemmelsen mellem vores og den
tysk-franske løsning er til at få øje på. Heldig-vis
har vi en række ligesindede medlems-lande.
Allerede i februar underskrev 17 lande
et fælles brev til formanden for det Europæi-ske
Råd om en mere handelsliberal linje. Men
midt i Brexit tyder alt på, at vi mister en vig-tig
allieret i kampen mod industrifokuserede
og slet skjulte protektionistiske tiltag. Og in-dustripolitikken
bliver et af de første sværd-slag
efter Brexit. Resultatet afgør fremtidens
EU. Dansk Erhverv kæmper kampen.
Foto: Ritzau Scanpix