mødets start. Det gik hurtigt over. Jeg behø-vede
kun at låse døren et par gange, så løb folk
afsted. Mennesker, som aldrig i deres liv havde
løbet, piskede ned ad gangene.«
– Det må have frydet en gammel sergent.
»Yes! Al gang foregår i løb!«
Soldatertiden har en betydning for Hell-manns
senere karriere. Det var ikke nogen
målrettet mand, studenten fra Helsinge, som
ved sessionen trak nummer 1612 og skynd-somt
meldte sig til livgarden for ikke at blive
sendt til Varde eller Bornholm. Men de me-nige
gjorde ham til talsmand, og kaptajnen
prikkede Hellmann ud og sendte ham på ser-gentskole.
Som delingsfører kunne han moti-vere
og samle, så hans hold vandt konkurren-cerne
– march, ud og lave kampstilling, to
døgn med øvelser, hvad det nu var. I livgarden
mødte Hellmann alle Rungsted-drengene,
som havde planer med deres liv, og det tog
han farve af. Hellmann lærte, at han var en af
dem, der kunne lede uden at råbe og skrige og
bede folk samle ting op fra gårdspladsen med
deres læber. Men derfor kan det stadig, som
de opdagede i Lyon, være nødvendigt at låse
en dør en gang eller to.
Kødbyens fare
Carsten Hellmann er opmærksom på, at
selvom nogle kulturer kan flyttes, så bliver det
ikke i hans tid, at danskerne accepterer en
forskningsdirektør, som springer kaffekøen
over. Men ellers skubbes der gevaldigt til ALKs
selvforståelse. Virksomheden er vokset ud af
forskningen, og produkterne med ny medicin
har typisk været rettet mod allergispecialister,
som så har ordineret dem til patienter, enten
som injektioner, dråber eller senest tabletter.
Nu skubber Hellmann på med blandt andet en
helt ny webshop, Klarify.me, hvor der skal sæl-
– I et velfærdssamfund som det danske har vi
måske alle sammen lidt flere Fuck You Money end
i eksempelvis Frankrig?
»Ahr, herhjemme overgør vi nogle gange de
kulturelle forskelle. Selvfølgelig har vi en an-den
tilgang til hierarki og autoritet – på godt
og ondt. I Frankrig er directeur général jo le pa-tron.
Jeg havde chauffør, og jeg tror nok, at det
var et chok for dem, når jeg om morgenen på
mountainbike piskede efter bilen, hvor min
chauffør kørte attachetasken. Men der gik ikke
lang tid, så kunne jeg se flere, som cyklede på
arbejde. Efter et år var der 30, som løb i fro-kostpausen.
Der er en sammenhæng mellem
motion og langtidsholdbar high performance,
og det går jeg op i. I Lyon lærte lederne, at hvis
man starter med at drikke 1-2 glas vand om
morgenen, så er der videnskabelig evidens for,
at præstationerne er højere klokken 11. Jeg
drikker altid vand om morgenen. I Danmark
har du ikke den autoritet, bare fordi du er le-der.
Det er godt, at folk ikke uden videre tager
forskningsdirektørens ord for pålydende,
alene fordi han er forskningsdirektør. Men det
er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at
forskningsdirektøren skal bruge tyve minutter
på at stå i kø efter en kop kaffe som alle andre,
fordi han ikke skal tro, at han er noget.«
– I Frankrig låste du døren, når møder star-tede.
»Ja, i Merial havde de en kultur med, at man
kunne komme dalrende med en kop kaffe efter
MISSION »EN AF MENTORERNE VAR
AMERIKANER. HAN KALDTE DET
‘FUCK YOU MONEY’. JEG KALDER
DET MIT SIKKERHEDSNET, OG
DET HAR JEG ALTID SØRGET
FOR AT HAVE.«
Magasinet 3 ∙ 2019 39