a n a l y s e
Kurven er knækket
Investeringer spiller en nøglerolle i samfundsøkonomien. Hvis dit job er at
grave huller, så kan du grave flere huller, hvis der er investeret i en gravko
og uddannelse i at bruge den. Hvis du arbejder i et supermarked, så kan du
arbejde mere effektivt, hvis du har stregkoder, scannere og kasseapparat. Med
den formular har vi år efter år skabt mere værdi for hver arbejdstime. Men den
udvikling er aftaget – investeringskurven er knækket.
Analyse af
Katrine Ellersgaard Nielsen,
chef for samfundsøkonomi
og analyse i Dansk Erhverv
Nettoinvesteringerne
i de private serviceerhverv i mia. kr.
1800
1600
1400
1200
1000
Investeringer er utilstrækkelige
Der er flere mulige forklaringer på udvik-lingen,
bl.a. at et højt udgangspunkt for
produktiviteten i sig selv gør det svært at
blive mere produktive. Men der er også
en anden forklaring: et massivt investe-ringsefterslæb
siden finanskrisen.
Historisk har investeringsniveauet fulgt
konjunkturudviklingen. Når der er fart på
økonomien, bliver der investeret mere,
mens der bliver holdt igen, når økono-mien
taber fart. Over tid har investerin-gerne
sikret, at kapitalapparatet (dvs. red-skaber,
maskiner, hjælpemidler og
lignende) er vokset i forhold til mængden
af arbejdskraft. Ved at investere i kapital-apparat
er vi blevet i stand til at producere
mere og mere pr. times udført arbejde.
I dag er der et samlet investeringsef-terslæb
i private serviceerhverv på ca.
220 mia. kr. efter finanskrisen. I kølvan-det
på finanskrisen blev investeringerne
så små, at de ikke engang kunne kom-pensere
for den løbende nedslidning og
afskrivning af kapitalapparatet. Siden
2012 er investeringerne blevet store nok
til, at kapitalapparatet igen vokser. Men
i samme periode er beskæftigelsen også
galopperet afsted. Derfor forslår inve-steringerne
som en skrædder i Helvede;
De er ikke store nok til, at kapitalappara-tet
vokser i forhold til mængden af ar-bejdskraft
– ligesom det har gjort histo-risk.
Det er en oplagt forklaring på
afdæmpet udvikling i produktiviteten i
serviceerhvervene.
Hvad skal vi gøre?
Udfordringen er særligt stor i serviceer-hvervene,
som ofte får på puklen for lav
produktivitetsudvikling. Det er alvorligt,
for dansk økonomi er en serviceøkonomi.
Over 70 pct. af alle privatansatte i Dan-mark
arbejder i serviceerhverv. Derfor er
Nettoinvesteringerne i de private serviceerhverv har
historisk udviklet sig med positive vækstrater. Efter
Finanskrisen blev investeringerne så små, at de ikke
kunne opveje løbende nedslidning og afskrivninger.
Nettoinvesteringerne er vokset igen de seneste syv år,
men ikke nok til at kompensere for det tabte.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger i kædede værdier.
der et særligt stort potentiale i at hæve
investeringsniveauet her.
I de danske servicevirksomheder sidder
forretningslivets beslutningstagere med
en skævvredet business case for investe-ringer
i nye hjælpemidler og teknologi.
Business casen er nemlig afhængig af ad-gangen
til kapital, skatteregler og andre
rammevilkår, som er fastsat politisk.
I Dansk Erhverv arbejder vi for at for-bedre
erhvervslivets rammebetingelser
og styrke vilkårene for vækst, så investe-ringerne
kan komme tilbage på sporet og
bidrage til produktivitetsvækst.
800
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Nettoinvesteringer i private serviceerhverv Lineær trend 1990-2010
42 Magasinet 3 ∙ 2019
Nettoinvesteringer i private serviceerhverv
Lineær trend 1990-2010