O R D : K R I S T I A N K O N G E N S G A A R D • F O T O : K E N H E R M A N N
I sommeren 2018 fik de daværende
11 partnere i reklamebureauet
Hjaltelin Stahl en diskret henvendelse
fra virksomheden Accenture Interac-tive,
der er den kreative gren af den
globale konsulentkoncern Accenture.
Henvendelsen var en invitation til
et møde i Cannes i Frankrig. Det var
en føler for, hvorvidt reklamebureauets
ejere var interesseret i at
sælge virksomheden.
»Kaffemøderne« sluttede hurtigt
»Gennem de seneste 3 år havde vi fået
5-10 tilsvarende henvendelser, og vi
har aldrig selv taget initiativet. ’Kaffe-møderne’
endte altid hurtigt med, at
vi tog pænt afsked med hinanden.
Deres tilbud var simpelthen ikke at-traktive
nok,« fortæller CEO Jens Peter
Jensen, der selv var en af partnerne.
»Men alene det, at en virksomhed
som Accenture med over 400.000
medarbejdere globalt viste interesse
for Hjaltelin Stahl med i alt cirka 150
medarbejdere, gjorde os nysgerrige.
Vi havde naturligvis også fulgt med i
deres nye satsning med at etablere
en verdensomspændende Customer
Experience Bureaukæde, Accenture
Interactive.«
Førstehåndsindtrykket
»Vi besluttede, at jeg og et par andre
skulle tage til Cannes. Vi blev pænt
positivt overraskede over deres til-gang
og attitude. Fx havde de arrange-ret
morgenmad med et af de
bureauer, de havde købt året før, Mon-keys
fra Australien, hvor vi mødte
dem uden deltagelse af Accenture.
Her kunne vi frit spørge ind til fordele
og ulemper i ejerskabet til folk, der var
i gang i det nye netværk og selv havde
droppet deres selvstændighed. Og i
øvrigt lignede i størrelse og mindset.
Det var en transparens, vi godt kunne
lide. Vi kom derfor hjem og fortalte de
øvrige partnere, at det her nok var
værd at arbejde videre med,« fortæller
Jens Peter Jensen.
Det stod på de næste 9 måneder og
blev afsluttet med en due diligence,
inden Hjaltelin Stahl tirsdag den 5.
marts 2019 kl. 8.30 om morgenen
kunne skrive under hos advokaterne.
Herefter blev medarbejderne og of-fentligheden
i øvrigt orienteret kl.
10.00 om, at reklamebureauet var
solgt til Accenture Interactive.
Et chok for alle medarbejderne
Hvordan tog medarbejderne nyheden?
»Det var nok, som vi forventede.
Nogle syntes, det lød spændende. De
fleste, tænker jeg, ville se tiden an, og
der var få, der var alt andet end begej-strede.
Men det kom som et chok for
dem alle sammen.«
Hvilke betænkeligheder havde I med
hensyn til, om bureauet fortsat kunne
tiltrække og fastholde nøglemedarbej-dere
efter et salg?
»Det var altafgørende for vores be-slutning,
at vi solgte til den rigtige kø-ber.
Vi er overbeviste om, at Accenture
Interactive sikrer, at Hjaltelin Stahl
også i mange år fremover er det vin-dende
hold. Derudover erfarede vi un-dervejs,
at Accenture Interactive
ønskede, at ledelsen, kulturen og må-den,
vi gør tingene på, skulle fort-sætte.
Et nyt ejerskab måtte ikke
skræmme medarbejderne væk. Det er
jo selve værdien i en virksomhed som
vores.«
Vi kommer ikke til at gå
rundt i jakkesæt
I hvilket omfang har eventuelle kultur-forskelle
mellem Accenture og Hjaltelin
Stahl haft indflydelse på jeres beslut-ning?
»Hjaltelin Stahl hører nu til Accen-ture
Interactive, der er verdens største
digitale og førende customer experi-ence
bureau og den hippe del af
Accenture. Vi bliver ikke marionet-dukker,
og vi kommer ikke til at gå
rundt i jakkesæt. Vi bliver på den
samme adresse, og vi beholder navnet
– bortset fra, at vi har fået tilføjelsen
»A part of Accenture Interactive«.«
Hvad afgjorde så, at det blev Accen-ture?
»Hjaltelin Stahl blev solgt på
Accenture Interactives visioner om
at udvikle verdens bedste kundeoplevelser
i teams på tværs af Accen-tures
øvrige kompetencer, viden og
ressourcer. Vi solgte også på grund
af Accentures ordholdenhed, ordent-lighed
og ydmyghed. Den nye ejer
kan naturligvis gøre, hvad den vil.
Men Accenture kunne ikke selv op-bygge
de kompetencer, vi har. Hvis
en ny ejer går for hurtigt ind og vil
præge en kreativ virksomhed, så kan
den virksomhed hurtigt falde fra
hinanden. Deres CEO udtrykker det
kort og præcist: »We buy them to be
them – not us«.«
Magasinet 3 ∙ 2019 07
Et af Danmarks største reklamebureauer, Hjaltelin Stahl, har
solgt sig selv til den globale koncern Accenture. Bureauets
CEO, Jens Peter Jensen, fortæller her om sin og de øvrige 10
partneres bevæggrunde for beslutningen om at sælge.
Hjaltelin Stahl
• Reklamebureau stiftet 2003 af
Steffen Hjaltelin og Dennis Pedersen.
• Nicolai Stahl og nuværende
CEO Jens Peter Jensen kom til i 2005.
• Blev solgt til den globale Accenture
Interactive i marts 2019.
• Kåret som Danmarks bedste reklamebureau,
målt på image blandt annoncørerne,
i både 2016, 2017, 2018 og 2019.