benchmarke på tværs af vores klinikker,
for at finde ud af om noget eventuelt skal
ændres.”
Som konkret eksempel nævner Linda
Matzen kronikerområdet. Hun forklarer, at
patientdatabasen gør det muligt at følge
med i, hvor mange patienter der eksempelvis
kæmper med for højt blodtryk eller
stofskifteproblematikker. Den demografiske
spredning på klinikkerne gør det muligt
at benchmarke sundhedsdata på tværs
af kommuner og regioner. Dermed kan det
opspores, hvis der i nogle områder er brug
for særlige lokale indsatser f.eks. målrettet
kronikergrupper. Samlet set udmunder det
i et ønske hos Linda Matzen om at arbejde
systematisk med sundhedsfaglige data.
”Det er en måde at arbejde med kvalitet
på, hvor man egentlig hele tiden spørger
sig selv: Kan vi gøre det her bedre? Er der
nogle steder, hvor det ikke fungerer godt
nok? Det tør jeg godt som direktør for virkter.
I den brede offentlighed er kvalitet og
kontinuitet ofte to ord i samme sætning.
Men jeg kender ikke til evidens for, at de to
ting kan sidestilles,” siger Linda Matzen og
fortsætter:
”I min optik handler kvalitet om, at der
er en ensartethed i de behandlingstilbud,
man giver. Jeg mener, at kvalitet bl.a.
handler om tilgængelighed og lighed i
sundhed. Behandlingstilbuddet skal være
lige tilgængeligt, uanset hvor du bor, og
hvilken social gruppe du tilhører. Derudover
handler kvalitet naturligvis om, at der
er evidensbaseret behandling, at man får
de rigtige undersøgelser i rette tid, og at
personalet er uddannet og instrueret i at
gennemføre de her til tider komplekse undersøgelser.”
Hun kan desuden sagtens se en fordel i
at være patient i et lægehus, hvor der er
flere forskellige læger:
”Som læge kan du få øje på noget, som
din kollega ikke nødvendigvis har fået øje
på. Du kan vende og diskutere nogle problemstillinger
med en kollega. Samtidig er
der også læger, der fagligt er mere specialiserede
i bestemte områder end andre.
Der er en stor kvalitetsmæssig fordel i, at
patienterne bliver mødt af den rette læge -
en læge, der er superdygtig inden for
netop det område, som patienten søger
lægehjælp til.”
I den sammenhæng ser Linda Matzen
det som alfa og omega, at journalføringen
er i orden, så lægerne hurtigt kan sætte sig
ind i patienternes sygdomshistorik. Af den
grund prioriteres journalsystemet højt.
”Det gør vi rigtig meget ud af,” understreger
Linda Matzen.
Datadrevet drift af klinikker
For Linda Matzen skal den sundhedsfaglige
kvalitet sættes i centrum gennem evidensbaserede
behandlinger og en datadrevet
drift af klinikker. Derfor arbejder alles
Lægehus aktivt med dens omfattende patientdatabase
med sundhedsdata fra dens
80.000 patienter.
”Hver eneste morgen kigger jeg på vores
nøgletal for hver enkelt klinik. Hvad har
patientfremmødet været, hvor mange
hjemmebesøg har vi haft og så videre. På
den måde kan jeg tage en daglig temperaturmåling
på aktivitet og effektivitet og
Adm. direktør
Linda Matzen,
alles Lægehus
somheden her gå forrest med. Selvfølgelig
er vi ikke ufejlbarlige. Men jeg vil bare
gerne være den, der først finder ud af, hvor
det så ikke fungerer, og hvor vi kan gøre
det bedre.”
Data fra 80.000 patienter
vækker forskningsinteresse
alles Lægehus har anonymiseret data på
over 80.000 patienter, hvilket har ført til et
forskningssamarbejde med blandt andet
Københavns Universitet og virksomheden
Epital Health om digital monitorering af
KOL-patienter.
”Vi har også dialog med Syddansk Universitet
i forhold til et samarbejde om analysering
af vores data. Det er dog for tidligt
at sige noget om projektet endnu. Men jeg
synes netop, at det er interessant, at universiteter
har fået øje på, hvad sådan nogle
som os kan byde ind med,” understreger
Linda Matzen.
Magasinet 3 ∙ 2020 15