”Vi sidder i et smørhul, hvor vi er løsningen
på mange virksomheders udfordringer.
Potentialet er uendeligt,” siger
han.
Med virksomheder som FUJIFILM Diosynth
Biotechnologies, der specialiserer
sig i kontraktproduktion, kan andre
life science-virksomheder fokusere på
det, de er bedst til, såsom forskning og
innovation.
Behovet for produktion af lægemidler
er enormt, og med COVID-19 som en ny
global sundhedsudfordring er efterspørgslen
på produktionskapacitet eksploderet.
Det betyder også, at Lars Petersen
på ugentlig basis må sige nej til
nye kommercielle partnerskaber. Hans
lokaler er fuldt bookede.
”Corona har sat et ekstra pres på produktionen
af lægemidler verden over,”
siger han.
Tillid er kernen til succes
Selvom kunderne er store, og ordrebøgerne
fyldt op, mener Lars Petersen ikke,
at hans forretning nødvendigvis passer
ind i den klassiske danske fortælling om
life science. Ofte forbindes branchen
med innovation og banebrydende forskning.
”Fortællingen har længe været, at det
ikke længere kan svare sig at have produktion
i Danmark, fordi vi er et videnssamfund,”
siger han og fortsætter:
”Vi er et eksempel på, at vi godt kan
have stor succes med produktion i Danmark
– især, når det er den videntunge
del.”
For Danmark har ifølge Lars Petersen
gode forudsætninger for at udmærke sig
inden for kontraktproduktion. Det er
blandt andet et område, hvor adgang til
kvalificeret arbejdskraft har stor betydning.
Danmarks rygte er også essentielt,
når kunderne skal vælge en producent,
vurderer Lars Petersen.
”Vi har en politisk stabilitet og en infrastruktur
i Danmark, der er svær at
konkurrere med,” siger han.
Kernen i at blive valgt og få succes
som kontraktproducent inden for lægemidler
er tillid.
”Du lægger ikke produktion af medicinske
produkter ud til nogen, du ikke
stoler 100 procent på,” siger han og fortæller,
at på fabrikken er det også et kald
for de ansatte at skabe produkterne.
”Vi brænder for at få medicinen ud til
patienterne, også når vi skal arbejde 24
timer i døgnet,” siger han.
Adgangen til kvalificeret arbejdskraft
er også ganske god, fortæller han. Dog
frygter han, at det ikke bliver ved med at
være muligt at rekruttere de nødvendige
talenter.
”Vi og industrien ser på udviklingen i
optag på DTU og Københavns Universitet
hvert eneste år,” siger han og fortæller,
at han rent politisk gerne vil have
mere fokus på, at unge mennesker får
vakt en interesse for videnskab og life
science i særdeleshed.
”Alle life science-virksomheder vækster
lige nu. Alle ansætter folk,” siger
han og tilføjer, at han skal bruge mere
end 300 de næste 3,5 år. Lige fra akademikere
til ufaglærte.
Væk med processer og systemer
For at tiltrække og fastholde arbejdskraft
har Lars Petersen et massivt fokus
på kulturen i virksomheden.
Hos Fujifilm i Hillerød er mantraet
”mennesker først.”
”Jeg tror, folk er trætte af at være
styret af processer og systemer. Her
prøver vi at fjerne de bureaukratiske
dele af systemerne,” siger han.
På væggen i mødelokalet hænger
en række kerneværdier, som medarbejderne
pejler efter. Nummer 1 er
”best place to work.”
”Det gennemsyrer vores hverdag.
Vi er ved at skabe noget helt unikt
her,” siger Lars Petersen og fortæller,
hvor fantastisk det var for både ham
og medarbejderne, da de eksempelvis
kunne fortælle omverdenen, at de
skulle være med til at levere COVID
19 medicin til tredjeverdenslande.
“Vi er alle sammen om det her
firma, og dét kan man mærke. Der er
en helt særlig stolthed,” siger han.
FUJIFILM Diosynth
Biotechnologies
• FUJIFILM Diosynth Biotechnologies
er et datterselskab af det japanske konglomerat
Fujifilm.
• Produktionsanlægget FUJIFILM
Diosynth Biotechnologies Denmark i
Hillerød producerer biologisk medicin.
• Det amerikanske selskab Biogen
solgte anlægget til Fujifilm i 2019 for
5,9 milliarder kroner. Fujifilm har efterfølgende
investeret 6 milliarder kroner
yderligere i at udvide faciliteterne.
• Fujifilm beskæftiger på verdensplan
77.000 medarbejdere, deraf ca. 800
medarbejdere i Hillerød.
• FUJIFILM Diosynth Biotechnologies
er en såkaldt CDMO, der specialiserer
sig i kontraktproduktion og fremstilling
af lægemidler. Udover fabrikken i Hillerød
har virksomheden også en fabrik i
England og to i USA.
Magasinet 3 ∙ 2020 33