dels at lempe selskabsskatten til 19
procent frem mod 2024 og dels ved at
halvere energiafgifterne og nedsætte
husholdningernes elafgift med 10 øre
pr. kWh. Det vil skabe et incitament til
at reducere udledninger og samtidig
undgå virksomhedsflugt. Det er det,
fagkundskaben fra de økonomiske
vismænd til Kraka og CEPOS anbefaler
som den billigste vej i mål.
Det er nu, vi skal gennemføre den
grønne omstilling, der kan inspirere
resten af verden. Derfor har Dansk
Erhverv fokus på følgende øvrige
grønne tiltag:
Brændstofforbrug
Når den tunge transport, der flytter
varer rundt i Danmark, skal tankes op,
så blander mange virksomheder i dag
benzin og diesel med bæredygtigt
brændstof for at gøre brændstofforbruget
grønnere. Den praksis
bygger på et iblandingskrav, der
gælder frem til og med næste år.
I forbindelse med regeringens
seneste klimaudspil på transportområdet
har Dansk Erhverv advokeret for, at
man går over til et CO2-fortrængningsskrav,
hvor fokus er på mængden af
CO2, som fortrænges, og ikke hvor meget
biobrændstof der hældes i tanken.
Man kan eksempelvis få biobrændsel i
dag, som er lavet af indonesisk palmeolie,
som en indonesisk landmand har
produceret ved at afbrænde og opdyrke
en halv regnskov. Det er ikke et grønt
alternativ, fordi det jo reelt set ikke
fjerner CO2 fra atmosfæren.
Vi kigger altså ind i en fremtid, der
bliver mere datadrevet omkring de specifikke
udledninger, som værdikæder
skaber. Derfor skal virksomheder have
fokus på deres værdikæders udledninger
allerede nu, da det er en klar tendens.
Fra jord til bord
Efter nytår kommer regeringen også
med et udspil til en klimahandlingsplan
for landbruget. Her bliver det afgørende
at indtænke forbrug.
Madspild udgør 3,8 procent af Danmarks
samlede CO2-udledning, men
også før mælken bliver malket, syrner
og bliver smidt i skraldespanden, kan
der gøres noget. Regeringen bør præsentere
en måde at udregne klima-
aftrykket for de færdige produkter. Ligesom
der er én måde at opgøre økologi,
så bør der også være én måde at opgøre
klimabelastning. Så kan virksomhederne
hjælpe forbrugeren med at navigere
og foretage de klimarigtige valg.
Derudover skal landbruget også
klimaoptimeres, så landmanden ved,
hvordan han skal vande, så og gøde hver
kvadratmeter af sin mark på bedst
mulig vis. Det kræver innovation. Her
bliver digitale værktøjer, som kunstig
intelligens og automatiseringsprocesser,
en nødvendighed. Samtidig kan
eksempelvis biotekbranchen også være
med til at nedsætte klimabelastningen
fra landbruget ved at skabe innovativ
såsæd, og bedre foder til dyr samt alternativer
til kemiske pesticider. Der er en
lang række biologiske
løsninger – såkaldte bio-solutions –
som både rummer et stort klimapotentiale
og danske erhvervsmuligheder. På
den måde kan vi gøre forhindringer til
forretninger.
Konkurrencefordel
på det indre marked
I EU diskuterer man lige nu, hvordan
man skal definere grønne produkter,
services og løsninger. På nuværende
tidspunkt arbejdes der allerede på en
sådan inddeling herhjemme, hvorfor
danske virksomheder potentielt vil
opleve en konkurrencefordel i forhold
til europæiske konkurrenter på det
indre marked.
EU mangler dog – ligesom Danmark
– fortsat standarder for blandt andet
grøn transport, men dette er undervejs.
Danske virksomheder skal følge udviklingen
nøje, fordi konkurrencen vil
være stor fra resten af EU-landene.
Magasinet 3 ∙ 2020 31
Tre hurtige om
de næste ti år
Vi har ti år til at levere på regeringens
70-procentsmålsætning. Hvordan
forbereder danske virksomheder sig
bedst muligt på de krav, der kommer
til at gøre sig gældende frem mod
2030?
1. Opgør klimatrykket af produkter
og for virksomheden, fordi korrekte
klimadata i stigende grad vil blive
efterspurgt af investorer og kunder.
2. Følg den teknologiske udvikling –
den overhaler mange af de problemer,
vi står med.
3. Spejl udvikling i vores markeder,
fordi grønne virksomheder i Asien
på flere områder allerede har overhalet
virksomheder i Danmark og
EU.