fokus
offentlige skal være klar til at lave de
nødvendige investeringer i nye teknologier,
der måske koster mere nu, men
som er billigere på den lange bane.
”Ja, det er i innovationen, at besparelsen
ligger,” siger Betina Hagerup og
fortsætter:
”Vi er på vej over i et paradigmeskifte.
Vi vil have udbud, og vi vil have dialog
om de her problemstillinger. Jeg har
ikke en løsning på, hvordan modellen
skal se ud, men vi skal tænke innovation
ind.”
I den forbindelse påpeger hun, at en
øget hjemtagning har indfundet sig,
både fra regioner og kommuner - og det
er bekymrende.
Sophie Hæstorp Andersen mener ikke,
at stigningen i hjemtagning er voldsomt
stor, men medgiver, at den er nok til, at
man lige kan løfte en pegefinger.
”Det er kun, hvis ikke de private leverer
på pris og kvalitet, at vi vil hjemtage.
Vi ved godt, at vi er med til at sende
nogle signaler politisk i forhold til
hvilke opgaver, vi sender i udbud,” siger
Sophie Hæstorp Andersen.
Vi er hinandens forudsætninger
Begge har masser af eksempler på, hvornår
det har været vellykket at inddrage
private virksomheder. På Rigshospitalets
Hjerteafdeling sørger en privat virksomhed
for eksempel for al planlægning
og lagerstyring, hvor de honoreres efter
resultater, hvilket har optimeret det kliniske
flow. En anden virksomhed har
indgået et samarbejde med Bispebjerg
og Frederiksberg Hospitaler om anvendelse
af kunstig intelligens i billeddiagnostik.
”Hvis vi griber det rigtigt an, giver det
mange muligheder at inddrage det private
erhvervsliv,” siger Sophie Hæstorp
Andersen.
”Min oplevelse er, at virksomheder
gerne vil ind i maskinrummet og tænke
med. Hvis vi får et samarbejde mellem
det offentlige og private, der er baseret
på, at vi er hinandens forudsætninger i
stedet for modsætninger, så kan vi få
helt nye perspektiver og løsninger på
konkrete opgaver,” siger Betina Hagerup.
Sophie Hæstorp Andersen nævner i
den forbindelse byggeriet af det nye hospital
i Nordsjælland, hvor regionen inviterede
virksomheder ind for at prøve
løsninger af.
”Det giver helt andre perspektiver for
os, men virksomheder får også en ahaoplevelse,
når de ser, hvorfor vi gør, som
vi gør i det offentlige. Der er ting, vi ikke
bare lige kan gøre, enten på grund af patientrettigheder
eller en overenskomst,”
siger hun og understreger, at den fælles
forståelse går begge veje.
Håndslag og
forpligtende samarbejde
Sophie Hæstorp Andersen og Betina
Hagerup er enige om, at vi skal have det
som ambition at være verdens bedste til
offentlig-privat samarbejde, og at vi
ikke er i mål endnu. Så hvad skal vi
gøre? Og hvordan undgår vi, at det bliver
ved de gode intentioner og ikke sker
i praksis?
Betina Hagerup peger på, at det kræver
bedre rammevilkår og et forpligtende
samarbejde og målsætninger, og
ikke mindst mere dialog.
”Hvis vi kan give hinanden håndslag
på, at vi skal være verdens bedste, så er
det en start,” siger hun.
Sophie Hæstorp Andersen melder sig
klar til at være med.
”Jeg tror også på, at et forpligtende
samarbejde er vejen frem. Vi har nogle
store udfordringer lige nu, med klimakrisen
og det demografiske pres. Hvis vi
ikke griber dem rigtigt an, kommer vi
til at spilde milliarder på forkerte løsninger.
Jeg tror, offentligprivat
samarbejde er
løsningen på vores
udfordringer,”
siger hun.
»Hvis vi griber det
rigtigt an, giver det mange
muligheder at inddrage
det private erhvervsliv«
Regionsrådsformand i
Region Hovedstaden
Sophie Hæstorp Andersen
18 Magasinet 3 ∙ 2020