Viruskrisen må
ikke løbe med al
opmærksomheden
Danmark står fortsat over for store
demografiske udfordringer. Danmarks
Statistik forventer, at antallet af borgere
over 80 år vil vokse med mere end
160.000 personer fra 2020 til 2030. Det
svarer til en stigning på næsten 60 procent.
I samme periode stiger antallet af
borgere på 18-65 år kun med 0,2 procent,
der altså skal forsørge flere.
Det er en udvikling, der vil presse de
offentlige finanser i en lang årrække.
Det er en udfordring, der umiddelbart
fremstår håndterbar. De offentlige finanser
er ifølge Finansministeriets nyeste
fremskrivning overholdbare med 1
procent af BNP, hvilket svarer til 23 milliarder
kroner årligt. Det betyder, at
skatterne enten kan sænkes med 23
milliarder kroner uden at spare på de
offentlige udgifter. Eller at man omvendt
permanent kan hæve de offentlige
udgifter med 23 milliarder kroner
årligt uden at skulle hæve skatterne tilsvarende.
Der er dog stor usikkerhed om de
langsigtede forudsætninger i beregningerne.
Den største usikkerhed knytter
sig til befolkningens arbejdsudbud, der
primært påvirkes af danskernes individuelle
arbejdstid og tilbagetrækningsalder.
Fede tider luller os i søvn
Små ændringer i forudsætningerne kan
hurtigt æde de 23 milliarder kroner op.
Beregninger fra de økonomiske vismænd
understreger, at finanspolitikken
kun lige nøjagtig vil fremstå holdbar,
hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen
stopper ved 71 år. Tilsvarende vil overholdbarheden
også forsvinde, hvis den
faldende arbejdstid fortsat følger de historiske
tendenser.
Det illustrerer, at vi på ingen måde
skal lade os lulle i søvn af fortællingen
om de overholdbare offentlige finanser.
Den finanspolitiske overholdbarhed kan
forsvinde som dug for solen, hvis forudsætningerne
skrider.
Det vil få den kedelige konsekvens, at
politikerne lige pludseligt ikke vil have
det nødvendige økonomiske råderum til
at løse kommende udfordringer. Dansk
økonomi vil blive mere sårbar over for
nye kriser, og vi vil få sværere ved at finansiere
eksempelvis 70-procentsmålsætningen
for CO2.
Sund på lang sigt
Hvis de offentlige finanser skal være
sunde på lang sigt, skal reformer, der
gør det muligt at trække sig tidligere fra
arbejdsmarkedet, minimum modsvares
af andre tiltag, der øger danskernes arbejdstid.
Det er desværre ikke tilfældet i
øjeblikket. Den nuværende regerings politik
har foreløbigt reduceret arbejdsudbuddet
med knap 11.000 personer frem
mod 2025.
Vi er altså allerede bagud på point og
har alvorligt brug for at igangsætte tiltag,
der øger velstanden og den finanspolitiske
holdbarhed.
Det er først og fremmest nødvendigt,
at politikerne holder fast i, at pensionsalderen
følger den forventede stigning i
middellevetiden på den anden side af
2035. Vi skal også gøre det mere attraktivt
for danskerne at tage en ekstra tørn
på arbejdsmarkedet. Her viser erfaringerne,
at lettelse af skatten på arbejde er
et effektivt værktøj.
Konkurrence skaber værdi
Dertil er der brug for tiltag, der isoleret
set øger produktiviteten i den offentlige
sektor. Der er brug for, at vi får klemt
mere velfærd ud af de kroner, der benyttes
af den offentlige sektor. Analyser fra
blandt andet Produktivitetskommissionen
viser, at en mere effektiv konkurrence
om offentlige opgaver vil øge produktiviteten
og give lavere priser.
Produktiviteten i samfundet næres og
holdes ved lige af øget konkurrence.
Øget konkurrence vil også være fordelagtigt
i samspillet mellem det offentlige
og de private virksomheder. Når private
kan varetage opgaver for det offentlige
på en bedre og billigere måde, vil det øge
den samlede produktivitet i den offentlige
sektor.
Øget offentlig-privat samarbejde betyder
også, at vigtig viden og erfaringer fra
den offentlige sektor overføres til private
virksomheder, som dermed har et
bedre grundlag for at udvikle nye løsninger
og produkter.
Det er derfor vigtigt, at der skabes
konkurrence om alle offentlige opgaver,
der egner sig til konkurrenceudsættelse.
Det vil øge effektiviteten i den offentlige
sektor og betyde, at vi får mere velfærd
for vores skattekroner. Dermed er et
øget offentlig-privat samarbejde også et
vigtigt skridt på vejen til at håndtere de
tiltagende demografiske udfordringer.
Coronapandemien er den største udfordring, som Danmark og
resten af verdenssamfundet har stået over for siden 2. verdenskrig.
Det er hævet over enhver tvivl, at håndteringen af pandemien må
komme før alt andet i øjeblikket. Men når det er sagt, så må
viruskrisen ikke få den konsekvens, at vi helt skrinlægger de
øvrige udfordringer, som dansk økonomi står over for.
Analyse af
Tore Stramer,
cheføkonom,
Dansk Erhverv
»Vi skal på ingen måde
lade os lulle i søvn af fortællingen
om de overholdbare
offentlige finanser«
Cheføkonom i Dansk Erhverv
Tore Stramer
Magasinet 3 ∙ 2020 19