Hvad er fremtidens
velfærdssamfund?
Den velfærd, vi kan tilbyde hinanden i fremtiden, er afhængig af
Danmarks velstand. For velstanden afgør, om vi som samfund har
råd til de mest innovative og bedste behandlinger på sygehuse og
en værdig ældrepleje – det fordrer et styrket samarbejde på tværs
af det offentlige og private.
O R D : B E T I N A H A G E R U P , D I R E K T Ø R , D A N S K E R H V E R V
F O T O : U L R I K J A N T Z E N
Da corona-pandemien kom til København,
ramte den socialt udsatte
hjemløse og stofbrugere på Indre
Vesterbro. Derfor indgik private,
offentlige og civilsamfundsorganisationer
på området i samarbejder, der ellers
havde krævet uendeligt mange møder
at få skabt. De trodsede bureaukrati og
årelangt tovtrækkeri for at gå sammen
og fandt løsninger til gavn for dem, det
jo egentlig handlede om: De udsatte
borgere på Vesterbros gader.
Eksemplet fra Vesterbro viser det potentiale,
der er for velfærden, hvis vi tør
nedbryde klassiske skel mellem faggrænser
og mellem offentlige og ikkeoffentlige
leverandører.
Samarbejdet mellem det offentlige og
private så vi også, da virksomheder stod
klar til at hjælpe med testkapaciteter og
anskaffelse af værnemidler. Vi så eksempelvis,
hvordan en lang række virksomheder
med kort varsel omstillede
deres produktion til værnemidler og
håndsprit. Derfor skal vi ikke se hinanden
08 Magasinet 3 ∙ 2020
som modsætninger, men finde konkrete
løsninger til gavn for vores børn,
vores ældre, mennesker med handicap,
udsatte borgere og vores syge. For den
tilgang – hvor borgeren er i centrum, og
hvor vi så designer løsningerne derudfra
– har virkelig vist sit værd.
Velfærd under pres
Når vi forhåbentlig snart er ovre den
nuværende krise, står vi over for en ny
og ikke mindre overvældende opgave:
Det demografiske pres.
Store årgange fra efterkrigstiden har
nået folkepensionsalderen eller gør det
snart. Derfor vil Danmark i de kommende
år opleve, at en stigende andel af
befolkningen bliver ældre og forlader
arbejdsmarkedet.
I dag er der cirka 11 personer i arbejdsstyrken
per dansker over 79 år. I
2040 vil der kun være seks. Den ændrede
befolkningssammensætning
koster knap 30 milliarder
kroner i 2030, hvilket svarer
til det samlede offentlige
forbrug på forskning
i dag.
Samtidig kan
vi konstatere, at
antallet af personer
i den arbejdsdygtige
alder ikke kan følge med.
Dermed udfordrer det demografiske
pres finansieringen
af velfærden i fremtiden.
Derfor er det også vigtigt, at vi sammen
udvikler nye innovative løsninger
inden for eksempelvis sundhed, som
kan udvikle vores sundhedsbehandling.
Det kan være brug af mere kunstig intelligens,
sundhedsdata, flere innovative
lægemidler, mere hjemmemonitorering
og nye teknologier.
Samtidig skal vi bruge det offentlige
forbrug på 380 milliarder kroner til at
løfte den forskning og udvikling. Med
den løftestang kan vi skabe nye og innovative
sundhedsløsninger til gavn for
både danske patienter og de virksomheder,
der skal levere fremtidens innovative
løsninger og produkter.
Færre skal forsørge flere,
og udgifterne bliver større.
Men vi kan løse problemet
ved at gøre fremtidens velfærd
innovativ.
Fortidens erfaringer
I Dansk Erhverv tror vi på, at
et tæt samarbejde mellem
erhvervslivet og det øvrige
samfund kan fremtidssikre
velstanden og velfærden.
Vi ved fra
historien, at erhvervslivets
fokus
»I dag er der cirka 11
personer i arbejdsstyrken
per dansker over 79 år.
I 2040 vil der kun være
seks«
Direktør i Dansk Erhverv
Betina Hagerup