»Vi står ved en skillevej lige
nu. Jeg håber, at den danske
folkesjæl vågner. Jeg vil
gerne være med til at
vække den«
Adm. direktør i Indeks Retail
Marianne Lyngby Pedersen
Magasinet 3 ∙ 2020 43
tale dansk moms, gør, at vi er bagud
med 25 procent fra starten af,” siger
hun.
Hun sætter sin lid til, at forbrugerne
igen bliver mere opmærksomme på, hvad
de lægger i den virtuelle indkøbskurv:
”Jeg oplever allerede en spirende stillingtagen
blandt danskerne. Men det er
et langt sejt træk.”
Den danske retfærdighedssans
Det er ikke kun konkurrencen fra kinesiske
platforme som Wish, der fylder for
direktøren. Den amerikanske gigant
Amazon vokser og vokser - både i størrelse
og geografisk udbredelse. Platformen
er netop nu ved at etablere sig i
Sverige, og selvom Amazon endnu ikke
er rykket til Danmark, sniger platformen
sig ifølge tal fra Dansk Erhverv ind
i top 10 over mest benyttede hjemmesider
til e-handel i Danmark.
”Amazon er jo en mastodont, og de
har været utrolig dygtige,” siger Marianne
Lyngby Pedersen. Sammen med de
respektive ejere af Indeks Retails bog-
og legetøjsbutikker holder hun nøje øje
med selskabets færden. Her er det ikke
den ujævne konkurrence, der er i centrum,
men derimod Amazons størrelse
og strategi.
Især selskabets abonnementstjeneste,
Amazon Prime, er en stor udfordring
for andre spillere på markedet, og virksomheden
er blandt andet kendt for at
sænke prisen så meget, at den selv taber
penge samtidig med, at konkurrenterne
ikke har en chance.
Marianne Lyngby Pedersen ved godt,
hvilken konsekvens det kan få for butikkerne,
hvis Amazon ruller det tunge
skyts ud i Danmark og får succes.
”Det er skrækscenariet. Du kan være
verdens bedste boghandler, men hvis du
bor i en by, hvor den lokale handel stopper,
så er der intet at gøre,” siger hun.
Hun håber, at den danske retfærdighedssans
og ikke mindst stædighed kan
være med til at holde landets butikker i
live. Både når det kommer til, hvilken
legetøjsbil der ryger i indkøbskurven, og
hvor bøgerne købes.
”Vi står ved en skillevej lige nu. Jeg
håber, at den danske folkesjæl vågner.
Jeg vil gerne være med til at vække den,”
siger hun.
Marianne Lyngby Pedersen
er adm. direktør i Indeks
Retail, der er kædekontor
for Legekæden, Bog & Idé og
BOGhandleren. Hun ønsker et
opgør med den ulige konkurrence
fra markedsplatforme.