én gang hver 14. dag og ét bad om ugen,« forklarer
Dorte Olsen-Kludt.
»Men der er mange, der ikke kan nøjes med ét
bad om ugen eller rengøring hver 2. uge. Så de vil
gerne tilkøbe ekstra rengøring eller ekstra bad. Der
er også nogle beboere, der gerne vil have ledsagelse
til et familiebesøg eller en tur i teatret, og så tilkøber
de det. Der er rigtig mange, der køber ekstra
personlig træning med vores ergo- eller fysioterapeut,
fordi de gerne vil holde sig i god form, og
kunne så meget som muligt, så længe som muligt.
Det vil vi gerne understøtte.«
Kritikken af, at det koster penge at tilkøbe de
ekstra ydelser, og at man derfor skaber et A- og et
B-hold med etableringen af friplejehjem, har Dorte
Olsen-Kludt ikke meget tilovers for.
»Jeg hører hele tiden den myte, at det er dyrere
at bo her end på et kommunalt plejehjem. Huslejen
er den samme som en tilsvarende kommunal plejebolig,
og døgnforplejningen er ikke dyrere, for vi
skal følge den kommunale takst. Og hvorfor er det,
at du pludselig ikke må bestemme, hvad du vil
bruge dine penge på, bare fordi du flytter på et plejehjem?
Jeg har en nabo, der bruger penge på en
vinduespudser, og en anden nabo har en havemand.
Nogle vælger at bruge penge på cigaretter,
mens andre gerne vil have et glas rødvin hver aften.
Det har de valgt at prioritere. Hvorfor skal anvendelsen
14 Magasinet 4 ∙ 2019
af vores egne penge være anderledes,
når vi kommer på et plejehjem?«
De rigtige medarbejdere
For at skabe den rigtige ånd på friplejehjemmet er
det essentielt med de rigtige medarbejdere. Dorte
Olsen-Kludt pointerer, at man på GuldBoSund kun
har faglært personale, og at det ikke har været
svært at tiltrække de rigtige medarbejdere. Da man
forud for åbningen slog stillingerne op, kom der
næsten 500 ansøgere.
GuldBoSund
friplejehjem
• Åbnede i april 2017.
• 46 lejligheder med
i alt 50 beboere og
68 medarbejdere.
• 10 pladser til rehabiliteringsophold,
rekreation- og
tryghedsophold og
terminale ophold.
• Se film fra hverdagen
på GuldBoSund
på youtube.com
»Vi kan ikke tilbyde mere i løn, men det, som vi
kan tilbyde vores medarbejdere, er udsigten til, at
de kan blive udfordret og vokse i deres job. Det kan
være, at man efter en periode i en afdeling kommer
til vores rehabiliteringsafdeling eller på afdelingen
for terminale gæster. Det kan være, at man kan
komme med i et genoptræningsforløb. Dét, at der
er en palette af muligheder, er noget, som tiltrækker
folk,« siger Dorte Olsen-Kludt.
»Vi har også en stor lydhørhed over for medarbejdernes
behov, forstået på den måde at ens privatliv
også skal fungere. Har man behov for en bestemt
ugentlig fridag, fordi man fx har en
fritidsinteresse, så laver vi en vagtplan, der kan
imødekomme det. Har man et stærkt ønske om
kun at have vagt hver 3. weekend, så er det også en
mulighed. Og så handler det hele om ledelse. Jeg
lover, at der er meget kort vej til ledelsen, altså
min vicedirektør og jeg. Hver morgen klokken
06.45 møder vi begge ind sammen med dagvagten,
og drikker kaffe sammen med dem og hører overleveringen
fra nattevagten. Når aftenvagten møder
ind, så er vi der igen, og hører overleveringen fra
dagvagten. Så vi møder dagligt alle tre vagtlag. Jeg
tror, det er meget værd, at ledelsen er så tæt på. At
vi kan komme med informationer og anerkendelse
lige dér, hvor man har behov for det. Og så har jeg
da også selv taget vagter i nogle situationer, hvor
der var pludselig sygdom.«
Meget få sygedage
Hvis man kaster et blik på sygefraværet hos kommunale
plejehjem, er det ikke ualmindeligt, at personalet
har et gennemsnitligt sygefravær på over
20 dage om året. På GuldBoSund er sygefraværet
1,69 dage.
»Det handler om at stille det rigtige hold. At du
har nogle glade medarbejdere og en dagligdag, hvor
der er tid og mulighed for at løse opgaverne, og hvor
man netop kan prioritere at være sammen med beboerne
på en anden måde end med bare fuld fokus
på personlig pleje og praktisk bistand. Dér, hvor
økonomien kan begynde at skride, er, når sygefraværet
bliver for højt,« siger Dorte Olsen-Kludt.
Som friplejehjem har GuldBoSund mulighed for
selv at vælge den på ventelisten, der skal have en
ledig bolig. Og Dorte Olsen-Kludt er ikke uvant til
påstanden om, at hun sorterer de mest syge borgere
fra i processen, for derved at kunne skabe en
’mindre krævende’ beboersammensætning.
»Det er en påstand, som jeg kender. Men altså, de
gode borgere bliver også dårlige til sidst. Uanset
hvem du tager, så går det til sidst ned ad bakke, det
er de færreste, der falder om med støvlerne på. Vi
modtager dem, som kan profitere af det her sted, og
som vil være en del af fællesskabet,« slutter hun.
fokus