Magasinet 4 ∙ 2019 35
Freja er cand.mag. i sprogpsykologi fra
Københavns Universitet og har arbejdet
med marketing og kommunikation
i blandt andre People Test Systems A/S
og Academic Books.
Daniel Poulsen er 41 år, cand.mag. i
medievidenskab fra Københavns Universitet
og digital marketing specialist
i SAS Institute, der er leverandør
af analysesoftware. Daniel Poulsens
chef, Per Hyldborg lagde, ved ansættelsen
af Daniel også vægt på, at han
ikke kun har teoretiske kompetencer i
sit fag, men også er i besiddelse af
forretningsmæssig forståelse og erfaring
fra tidligere jobs:
»Daniel forstår både det dybt faglige
og det kommercielle, og han har tilført
SAS Institute evnen til at iscenesætte
indholdet af virksomhedens
kommunikation.«
Tidligere arbejdede Daniel i forskellige
virksomheder som blandt andet
projektleder med digitalisering og
marketing, herunder hos jobportalen
Ofir.dk. Han ser gerne, at den kommercielle
dimension kommer til at
fylde noget mere i de humanistiske
uddannelser:
»Universiteterne kigger for ensidigt
på uddannelsernes rent faglige
grundlag og sætter det ikke ind i en
merkantil sammenhæng.«
Kunderne skal rammes
forskelligt
Freja befinder sig godt i IT-miljøet siden
sin ansættelse i 2016 og har fået
passion for branchen. Hun synes, det
er spændende, og føler, at hun kan
udvikle sig.
»IT Minds’ potentielle kundekreds
spænder fra nogle, der nøjagtigt ved,
hvad de har brug for, og til andre, der
ikke selv kan definere, hvilken opgave
de skal have løst. Derfor skal kunderne
som målgrupper rammes forskelligt.
Jeg finder mønstre i vores
forskellige kundetyper og lægger
grundstenene i vores IT-løsninger.
Det med at finde mønstre er nok en
metode, jeg har lært gennem min humanistiske
kandidatgrad med meget
detaljerede sproglige analyser. Det er
den erfaring, jeg trækker på, når jeg
finder mønstre i dag. Dem omsætter
jeg til forskellige målgrupper og for
sådan at åbne forskellige døre for hver
målgruppe,« fortæller hun.
Freja bidrager i høj grad til IT
Minds bundlinje:
»Hendes arbejde bidrager til at generere
leads, så salgsafdelingerne har
noget konkret at tage fat i og ikke skal
starte fra bunden af i forhold til potentielle
kunder. Hendes indsats betyder,
at vi kan ramme målgruppen bredere
og bedre, end vi kunne før,«
påpeger Kristian W. Larsen.
Daniels opgaver har ændret sig meget,
siden han kom til SAS Institute i 2015.
Kampagnerne over for potentielle kunder
var dengang primært rettet mod de
nordiske lande, og i dag spredes kampagnerne
også til den øvrige verden.
»Det skyldes den voksende internationalisering.
Vi følger med vores kunder
ud i verden, fordi de foretrækker
en samarbejdspartner, de allerede er
fortrolig med,« forklarer Per Hyldborg.
Daniels opgave går heller ikke ud på
at producere mere af det samme:
»Det er først og fremmest en transformation,
som blandt andet går ud
på at udfordre vanetænkning, der indeholder
alt for lange tilløb til kernen
IT Minds
• IT-udviklingshus, etableret i 2010, nu ejet af EGkoncernen.
• Medarbejderstaben består af cirka 70 IT-studerende
på deltid, cirka 80 IT-konsulenter og cirka 30
administrative medarbejdere.
• Virksomheden drives fra kontorer i henholdsvis
København, Aarhus, Aalborg og Oslo.
i budskabet. Uanset om det er tekst,
billeder eller lyd, skal det være kort og
skarpt,« siger han.
Umiddelbart synes Daniels opgaver
at være svære at måle håndfaste resultater
på. Men han og SAS Institutes’
øvrige medarbejdere har en
række målepunkter at leve op til henover
året, og som udløser en kontant
bonus. I Daniels tilfælde kan målepunktet
være pipeline-påvirkning, og
det vil sige, i hvilket omfang målrettet
marketingaktivitet direkte kan aflæses
på salget. Målene er dels individuelle
og dels kollektive i forhold til afdelingernes
samlede præstation.
Hvad kan cand.mag.
lære i en SMV?
Hvad lærer man af at arbejde i en SMV
som IT Minds eller SAS Institute?
»Jeg har lært at agere i en IT-virksomhed,
og hvordan IT-systemer
grundlæggende fungerer. Som eneste
marketing manager er det en fordel,
at jeg selv kan præge løsningerne på
mine arbejdsopgaver rigtig meget.
Ulempen er, at jeg kan sidde fast i min
egen boble. Men jeg kan naturligvis
altid sparre med Kristian eller andre i
virksomheden,« svarer Freja.
Hvis Daniel skal pege på det, han
sætter størst pris på ved at arbejde i
SAS Institute, så drager han en parallel
til noget af det ypperste i den professionelle
sportsverden:
»Det er som at køre Formel 1. Det er
drift og udvikling på samme tid. I Formel
1 udvikler man nye bilkomponenter
og stresstester dem i løbene. Vi udvikler
content marketing og tester det
i kampagner ude i verden. Det betyder
hurtig feedback og muligheden for
ikke blot at indarbejde erfaringerne i
nye kampagner, men også i selve organisationens
måde at operere på.«
Fra venstre mod højre:
Kristian W. Larsen, Daniel Poulsen,
Freja Graf og Per Hyldborg