a n a l y s e
EU-posterne er fordelt
– Danmark står
stærkere nu end før
Det så ikke kønt ud i starten af juli, da EU-landenes stats- og
regeringschefer skulle få kabalen om topposterne til at gå op. Men
den relativt ukendte tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen
blev valgt som Kommissionsformand, og Vestager fik lovning på
næstformandstitlen. Set i forlængelse af EP-valget er Danmark
stærkere repræsenteret i EU end i den forrige periode.
50 Magasinet 4 ∙ 2019
Set med dansk erhvervslivs briller er
udnævnelsen
sket som en pakke, hvor
Margrethe
Vestager og Frans Timmermans
begge blev lovet poster som næstformænd
for Kommissionen, og hvor den liberale, belgiske
premierminister Charles Michel samtidig
blev udpeget til formand for Rådet.
Timmermans er hollandsk socialdemokrat
og har som første-næstformand for Kommissionen
gjort et godt stykke arbejde bl.a.
inden for dagsordenen om bedre regulering.
At have ham og Vestager under en konservativ
kommissionsformand kan meget vel
blive en god kombination for erhvervslivet i
både Danmark og EU.
Flot dansk valg til Europa-Parlamentet
Set fra Dansk Erhvervs synspunkt fik vi i
Danmark et rigtig godt Europaparlamentsvalg.
Vi fik danskere ind i samtlige af de
store partigrupper, og de danske MEP’er har
desuden formået at sprede sig godt i de forskellige
udvalg. Danmark er fint repræsenteret
i de for dansk erhvervsliv centrale udvalg
for det indre marked (IMCO), international
handel (INTA), industri, forskning og energi
(ITRE), miljø (ENVI), transport (TRAN), borgerrettigheder
(LIBE) og retsudvalget (JURI).
Det er i udvalgene, at MEP’erne udformer og
forhandler lovgivningen, og der hvor der er
Under valgkampen til Europa-Parlamentet
blev der talt meget om Spitzenkandidaten.
Og spidskandidaterne for de
tre store partigrupper, Manfred Weber
(EPP), Frans Timmermans (S&D) og
Margrethe Vestager (ALDE), blev højt
profileret som de bedste til at lede den
nye kommission. Den konservative og
kristendemokratiske gruppe (EPP) blev
størst ved valget, og dermed skulle man
tro, at vejen var banet for Manfred Weber
til at blive formand for Kommissionen.
Sådan gik det bare ikke, da medlemslandenes
statsledere i Det Europæiske Råd
skulle enes om at udpege EU’s nye ledere.
Magtdemonstration fra Rådet
I hvad der måske bedst kan beskrives
som en kombination af en magtdemonstration
og kompromisets kunst, knuste
Rådet idéen om spidskandidatprocessen
og tog kompetencen til at udpege formanden
for Kommissionen tilbage.
Ursula
von der Leyen er fra den tyske del
af EPP, men hun var på ingen måde
spidskandidat, hun var faktisk slet ikke
kandidat. Hendes udnævnelse er dermed
et hårdt slag for Europa-Parlamentet og
fortalerne for at gøre EU mere demokratisk
via spidskandidatprocessen.
Analyse af
Lasse Hamilton Heidemann,
chef for EU og International afdeling
Dansk Erhverv
bedst mulighed for at påvirke, hvilken retning
lovgivningen skal gå i.
Det er også værd at bemærke, at Danmark
valgte en særlig stor delegation til det liberale
midterparti, nu kaldet Renew Europe,
hvor Venstre og Radikale Venstre sidder
sammen. Med fem – og efter Brexit seks –
danskere i gruppen er der mulighed for indflydelse
på vigtige beslutninger i denne nye
gruppe, der kommer til at ligge som en vigtig
kongemager på midten af det politiske
spektrum i Parlamentet.
Renew Europe og De Grønne som
tungen på vægtskålen
Ser man bredere på resultatet af valget i hele
EU, så gik yderpartierne frem på bekostning
af de traditionelle midterpartier, de konservative
kristendemokrater (EPP) og socialdemokraterne
(S&D). Dette skete dog i mindre
grad end forventet, og samtidig fik både De
Grønne og de liberale (Renew Europe) også
flotte valg. Samlet set betyder det, at EPP og
S&D ikke længere alene kan danne flertal via
en »Grosse koalition« over midten, de har nu
behov for støtte fra enten de Grønne eller
Renew Europe. For dansk erhvervsliv er det
et interessant resultat, fordi det vil tvinge de
to traditionelle partier, der normalt er domineret
af store tyske og franske grupper,
til at søge bredere, mere liberale, grønnere
kompromisser end hidtil.
Stærk dansk indflydelse
Samlet set står Danmark stærkere end i sidste
periode. Kommissær Vestager er rykket
et skridt op i geledderne. Vi har dansk repræsentation
i de vigtige udvalg for dansk
erhvervsliv. Og vi har en stor dansk repræsentation
i Renew Europe, som kommer til
at blive en vigtig koalitionspartner og kongemager
i det nye Parlament.
På ægte nordjysk er det ikke så ringe
endda. I Dansk Erhverv glæder vi os til den
nye sæson, og vi ser frem til samarbejdet
med både politikerne og medlemmerne om
fortsat at fremme rammevilkårene for danske
virksomheder.
Foto: Panther Media