venstre side. Vi skal have det fixet.«syede Courteney Boots på. Og dem kan han
løbe i, forklarede greven undervejs i Støvbold,
da han viste parken frem. Desværre er grevinden
ikke udelt tilfreds med designet af safaristøvlen,
som Christoffer Knuth medgiver er
‘andefodsformet’. Faktisk har hun nedlagt forbud
mod, at gemalen viser sig sammen med
hende iført bemeldte fodtøj, og derfor bærer
han nu disse bikerboots og er sig pinagtigt bevidst,
hvad den én centimeter høje hæl betyder
for løbehastigheden under en eventuel
flugt fra et par jagende næsehorn.
Hands on
Faktisk er Christoffer Knuth en ok løber. Om
morgenen løber han langs den 7,3 kilometer
lange kampestensmur, som hans tiptipoldefars
bror, Eggert Christopher lensgreve Knuth, satte
300 mand til at bygge i tre-fire år, da han i 1867
anlagde Nordeuropas største parkanlæg i engelsk
Magasinet 4 ∙ 2019
39
stil. 7,3 kilometer, Christoffer Knuth kender
længden præcist, for han har selv fået målt
muren efter. Tidligere sagde man bare, at
muren var 7,5 kilometer, men sådan noget
skal jo være nøjagtigt – og ikke kun for at
kende løbetiderne. Det kan godt være, at
manden klæder sig, som kun kunstnere og
lensgrever gør, men bag hipsterskægget bor
en analytisk skolet mand.
Da vi et par timer tidligere startede i
Støvbold, testede jeg hans føling med forretningen
ved at spørge, hvor mange der
var i parken.
»584«, svarede Knuth. »Jeg tjekkede tallet,
mens du ventede. Det er så salget ved indgangen.
Online-salget kender jeg først om
aftenen. Det irriterer mig lidt. Men det er
et fint besøgstal sådan en hverdag før ferien.
Det betyder, at vi har 800 besøgende i
dag, og så kommer der 3.000 i hver af
weekenddagene.«
Lidt senere, da Knuth havde trukket fotografen
rundt mellem dinosaurerne, søgte
han ind i en bod fuld af dinosaurusbamser
og andre nødvendigheder. »649!« sagde
Knuth tilfreds efter ved kassen at have klikket
et skærmbillede frem.
– Plejer du at tjekke besøgstallet, når du er i
en af boderne?
»Altid«, svarede Knuth og rettede så opmærksomheden
mod en ung kvinde bag disken.
Først snakkede de løst og rundt om,
hvor livagtige dinosaurerne er. Faktisk,
fortalte medarbejderen, er de så livagtige,
at når hun går mellem dem alene om aftenen,
så taler hun med dem. Det bekymrede
Knuth lidt, men det sagde han ikke. Efter
den nødvendige bløde indgang, nåede greven
i stedet frem til det, han ville:
»T-Rexens mund hænger lidt i venstre
side. Vi skal have det fixet.«