Hellere rigtigt, end hurtigt
Regeringen planlægger at hæve boafgiften (også
kaldet arveafgiften) for familieejede virksomheder
fra 6 procent til 15 procent. Det kan få meget
alvorlige negative konsekvenser – ikke kun for de
familieejede virksomheder, men for os alle sammen.
I Danmark er 9 ud af 10 virksomheder familieejede,
og ca. 60 procent af alle ansatte i den private
sektor er beskæftiget i en familieejet virksomhed.
Men cirka 23.000 familieejede virksomheder skal
foretage et generationsskifte inden for de næste
fem år. Hvis de planlagte ændringer gennemføres,
vil en forhøjet arveafgift betyde, at nogle
virksomheder ikke længere kan videreføres som
familieejede.
Der skabes derfor lige nu stor utryghed i særligt
de familieejede virksomheder, der ønsker at beholde
virksomheden i familieeje. Nogle familier vil
måske forsøge at fremskynde processen, så de
kan nå det, før de planlagte ændringer gennemføres.
Det er blot sjældent optimalt at forcere en
sådan proces, da et vellykket generationsskifte
indeholder mange andre elementer end de rent
økonomiske. En forcering af en sådan proces
indebærer derfor en stor risiko for, at det kan gå
galt. Det kan medføre lavere investeringer i virksomheden
og dermed lavere produktivitet. Det
bliver vi alle fattigere af.
Selvfølgelig ville mit første råd til regeringen være
ikke at hæve arveafgiften, men hvis man skal gøre
det, så bør det indfases over en lang periode. På
den måde bliver ejerlederne ikke koldtvandschokket
og fremprovokeret til uhensigtsmæssigt hurtige
generationsskifter. For det er vel vigtigere, at
det bliver gjort på en ordentlig måde, end at det
partout skal være lige nu og her?
Af Søren V. Pedersen,
adm. direktør, Beierholm
Digitalisering er
nøglen til innovation
Hvis regeringen vil indfri sine ambitiøse målsætninger
ift. klima, grøn omstilling og velfærd, så har
telebranchen og erhvervslivet en afgørende rolle.
5G og nye digitale løsninger som IoT og kunstig intelligens
kan være med til at løse nogle af de store
udfordringer, vi står overfor.
Vi investerer tungt i fremtiden, og jeg ser gerne regeringen
komme med konkrete forslag til, hvordan
man kan styrke innovation og udvikle nye digitale
løsninger ved fx at afsætte fondsmidler eller give
andre former for økonomisk støtte, så vi kan få sat
skub i digitaliseringen i det offentlige og private.
Det er den måde, vi skaber en bæredygtig udvikling
i Danmark.
Derudover ser vi i øjeblikket en meget langsom
åbning
af energiselskabernes fibernet og koncentration
af 5G-frekvenserne. Jeg håber, at regeringen
vil fokusere på Danmarks behov for en velfungerende
konkurrence på teleområdet. Lukkede
fibernet, koncentration af frekvensbeholdninger
og monopoldannelser i enhver form bidrager ikke
til en velfungerende konkurrence og er ikke med til
at tiltrække de nødvendige investeringer – tværtimod.
Når det drejer sig om 5G-parathed, ligger Danmark
ikke forrest. Her er der brug for at speede indsatsen
op fra regeringens side. Det skal være nemmere
og billigere at rulle 5G ud – lavere mastelejepriser,
hurtigere sagsbehandling og klare
regulatoriske rammer på eksempelvis netværksdeling
– så vi får det optimale ud af de nye muligheder
med 5G.
26
Rådgivning
IT og tele
Af Jesper Hansen,
adm. direktør, Telenor
Magasinet 4 ∙ 2019
P å a g e n d a e n