P å a g e n d a e n
Retfærdig
retning
for Danmark?
Danmark har fået ny regering. Efter at have forhandlet i omegnen af
tyve dage landede S, SF, RV og EL en politisk forståelse, der har fået
titlen »Retfærdig retning for Danmark«, som skal sætte en ny retning
for vores land. Set med erhvervslivets øjne er der både gode og mindre
gode takter. Klima og velfærd var de helt store
vindere i valgkampen – og det gælder
også på papiret. Men ambitionerne koster
penge, og det er partierne da også
klar over. Derfor vil de øge det økonomiske
råderum, så der er råd til det,
man gerne vil opnå – men det er magtpåliggende
for Dansk Erhverv, at det
ikke bliver med skattestigninger. Det
økonomiske råderum skal skabes gennem
initiativer, der får flere i arbejde
og dermed letter belastningen på offentlige
udgifter.
Sætter vi det lange lys på, skal iværksættere,
forskning og uddannelse løfte
regeringens klima- og velfærdsambitioner.
Derfor er den nye regerings ambition
om, at Danmark skal blive et grønt
iværksætterland særdeles velkommen.
Det har vi længe ønsket og kæmpet for i
Dansk Erhverv. For hvad skal vi leve af i
fremtiden? Et godt bud er, at Danmark
har alle forudsætninger for at blive et
land, som udvikler og leverer bæredygtige
løsninger og produkter til en verden,
hvor efterspørgslen på netop disse
ting bare vil vokse og vokse.
Men uanset om Danmark skal satse
på bæredygtig innovation eller ej, så er
det vigtigt, at regeringen har fokus på
et sundt investeringsklima, der skaber
produktivitetsvækst og løfter underskoven
af iværksættere i Danmark.
Forskning må og skal være en prioritet.
Derfor bør regeringen lave et nyt
vækstteam med fokus på kommercialisering
af ny forskning og viden.
Der er også nogle elementer, som går
i den forkerte retning. For eksempel
står der decideret, at topskatten ikke
skal sænkes. Det er ærgerligt. Blandt
andet fordi det kunne være med til at
få en del danskere til at arbejde mere.
Netop det regeringen ønsker. Men nuvel
– i stedet kunne regeringen lette
skatten på kapital og selskaber for at
øge incitamentet til at investere i nye
idéer og kapitalapparatet, dvs. nye maskiner,
bygninger og redskaber. Dét vil
give øget dansk velstand.
Det er heller ikke klogt, når man vil
skære voldsomt på det offentliges
brug af konsulenter. De bidrager med
værdi, fordi de har viden og kompetencer,
som betyder, at det offentlige
kan arbejde bedre og smartere. Vi skal
i stedet have mere offentlig-privat
samarbejde, så vi sikrer innovation og
får mest muligt ud af skattekronerne.
Ja, der er meget at tage fat på for den
nye regering og partierne omkring
den. Dansk erhvervsliv står klar til at
tage ansvar og hjælpe den på rette vej,
så vi kan få skabt både vækst og velfærd
i Danmark.
Af Brian Mikkelsen,
adm. direktør, Dansk Erhverv
Danmark har fået ny
regering. Efter at have
forhandlet i omegnen
af tyve dage landede S,
SF, RV og EL en politisk
forståelse, der har
fået titlen »Retfærdig
retning for Danmark«,
som skal sætte en ny
retning for vores land.
Set med erhvervslivets
øjne er der både gode
og mindre gode takter.
22 Magasinet 4 ∙ 2019