Velfærd
Sammenhængskraft
på tværs af hele landet
Søjlerne, der bærer samfundet, er ved at skride.
Tilliden til politikere og medier kan ligge på et
meget lille sted. Regeringen har dog et ønske
om at skabe større tillid og sammenhængskraft i
Danmark. Men hvordan får vi vendt den kedelige
udvikling og skabt en stærkere samfundskontrakt?
Jeg ser allerede et par interessante forslag i regeringens
forståelsespapir.
For det første vil regeringen se på borgeres og virksomheders
problemer med at optage realkreditlån
i landdistrikterne. Som det er i dag, er det svært for
velfærdsleverandører som os at etablere sig uden
for de større byer. Det bliver et opgør med den
centralisering, som har hersket de senere år. Og det
er klart, at nogle meget specialiserede velfærdsområder
skal ligge centralt, men en lang række andre
kunne sagtens ligge uden for de større byer. Det
giver arbejdspladser og sammenhængskraft.
Et andet tiltag er regeringens ønske om at løfte psykiatrien,
fx ved at udvide den eksisterende ordning
for gratis psykologhjælp til at gælde for børn og
unge mellem 6-24 år. Hele psykiatriområdet er blevet
underprioriteret i mange, mange år. Patienter og
pårørende er blevet kastet rundt i systemet. Det har
ikke været kønt at se på. Børn og unges psykiske
sårbarhed er en stor samfundsmæssig udfordring,
fordi de kan få problemer med uddannelse eller på
arbejdsmarkedet senere i livet.
Hvis jeg skulle hælde lidt malurt i bægeret, må jeg jo
konstatere, at forståelsespapiret er fuldstændig
tomt for initiativer på kulturområdet. Selvfølgelig
skal pengene passe, men når regnebrættet gøres
op sidst i livet, så er det de åndelige eller kulturelle
oplevelser sammen med andre, vi mindes. Kulturlivet
ser jeg som en garant for, at der er sammenhængskraft
i Danmark. Derfor er det uforståeligt, at
dette område (igen) er usynligt i regeringens prioriteter.
P å a g e n d a e n
Vi har et ansvar
over for forbrugeren
Når varerne til aftensmaden skal købes, og
forbrugeren gerne vil træffe et klimavenligt
valg, er det vigtigt, at forbrugerne har adgang til
relevante oplysninger. Det er ikke nogen enkel
opgave, og sammen med den tidligere regering
begyndte Dagrofa og andre fra detailhandlen
et samarbejde, der skulle give forbrugeren en
række guidelines til grønnere indkøb. Vi håber,
at vi i detailhandlen og den nye regering kan
fortsætte, hvor den tidligere regering slap.
Derfor ser jeg frem til, at regeringen bliver mere
konkret omkring de forskellige mål, midler og
tidsrammer. Det er fint at have nogle helt overordnede
klimamål for 2030, men hvad med målene
på den kortere bane? Desuden bliver den
grønne omstilling formentlig dyr, og det må forventes,
at der varsles flere afgifter og ny regulering
undervejs i processen. Her er det vigtigt,
at det ikke fremmer grænsehandlen eller skubber
danske arbejdspladser ud af landet. Uagtet
hvad, der indføres af afgifter og regulering, er
det vigtigt, at der også tænkes på at mindske
detailhandlens administrative besvær.
Det er positivt, at den politiske forståelse indeholder
en indsats for cirkulær økonomi, der skal
bidrage til et ressourceeffektivt samfund og en
grøn omstilling. Dagrofa støtter tanken om en
cirkulær økonomi og ser gerne, at regeringen
afsætter flere midler til at fremme den. Derfor
er det svært at forstå, at man i denne forbindelse
overvejer en afgift på vand i flaske, da vi
netop har et velfungerende pantsystem for øl
og sodavand, som jo er et konkret eksempel på
cirkulær økonomi.
Af Bo Kristiansen,
direktør, Mariehjemmene
Af Tomas Pietrangeli,
koncernchef, Dagrofa
Detailhandel
24 Magasinet 4 ∙ 2019