Vild med biler
Det så nemt ud, da Christoffer Knuth tog over. I
2008 toppede både konjunkturer og besøgstal
med 241.000. To år senere, i en særlig regnfuld
sommer, var der 202.000 gæster. For første gang
gav Knuthenborg Safaripark underskud. Måske
var det her, Christoffer Knuth blev så præcis
med tal og fokus. Fortiden har han som lensgreve
fået forærende. Fremtiden skal han skabe
selv. Den engelske have kunne trække 25.000 besøgende.
Safariparken som den var, vurderer
Knuth, kan højest trække 200.000 gæster. Vil du
mere, må du gøre mere. År for år skabe noget
nyt. Udvide tilbuddet, udvide målgruppen.
Da Knuthenborg havde ramt bunden i 2011,
begyndte lensgreven at bygge på. I en del af
parken indrettede han et tilløb til et klassisk
sommerland med rutsjebaner, vandlegeplads
og hvad til genren hører, alt sammen selvfølgelig
i safaridesign og navngivet som Limpopoland,
men i bund og grund er det en familieting,
som åbner markedet for også større
børn. Sidste år kom den store satsning på et
område med dinosaurer, et amerikansk koncept
tilpasset danske forhold. I USA slipper du
nemmere igennem med et stort bøh, forklarer
Knuth, mens danskerne gerne vil have viden,
ægte fossiler og et mere autentisk miljø med
cypresser og redwood træer, som kendes fra
dinosaurernes tid. Selv den visionære Eggert
Christopher Knuth havde næppe forudset, at
hans engelske park en dag ville blive indtaget
af polyesterøgler. Men nogle gange har de
stærkeste bud på fremtiden de dybeste rødder
i fortiden. Redwood træerne, Eggert Christopher
Knuth plantede i 1850’erne, er faktisk
sporet 66 millioner år tilbage i tid.
Årets satsning på luksustelte koster nogle
millioner med kloak, el og beplantning. Men
konceptet er ‘skalerbart’. Knuth smager på ordet.
»Ti telte er ikke nok, kan vi se. Tyve skal vi gerne
have til 2020. ‘Skalerbart’ er et dejligt ord. Næste
år åbner vi for, at du kan køre ind i abeskoven.
Det var et stort hit i 1970’erne, især hos aberne,
som hyggede sig med vinduesviskere, hjulkapsler
og opflåede sprinkleranlæg. Hver tiende bil
blev ødelagt, så det måtte vi opgive. Men næste
år starter vi igen. Du får aber helt tæt på. De
kravler på taget og hænger ind over vinduerne.
Men det bliver i Knuthenborgs egne biler. Ti bavianer
på en milliondyr Audi, dét orker jeg ikke«,
siger cand.jur. Christoffer Knuth.
Det 13. portræt
Løber næsehorn hurtigt? Fotografens spørgsmål
besvarer grev Knuth på stående fod.
»Meget hurtigt. Sørg for at tage billedet, før
næsehornet når hen til mig.«
»Hvis det når hen til dig, får jeg en pris.«
»Man bliver slynget virkeligt højt op i luften.«
»Jeg vil have den pris!«
Næsehornene er urolige. Det er chefzoolog
Rasmus Nielsen også.
På slottet talte vi om, at det er vigtigt at få lavet
sit portræt i tide. Og lidt om, hvad Christoffer
Knuth gerne vil huskes for, når engang også
hans efterkommere diskuterer manden på billedet.
Egentlig er det meget afdæmpet, hvad
Knuth drømmer om. Ingen grundlove, nye
havne eller 7,3 kilometer lange stengærder.
»Hvis nogen husker mig som en god far og
ægtemand, vil jeg være godt tilfreds«, siger
lensgreven, »og så håber jeg at gøre virksomheden,
jeg overtog, stærkere. Om ti år har vi
Fehmern-forbindelsen. Der er to millioner
overnatninger, der sker ingenting på Fehmern,
og der er en halv time til Knuthenborg.
Jeg håber at bygge fundamentet så solidt, at
heller ikke 14. generation af Knuth’er bliver
den sidste på Knuthenborg.«
Det ene af de hvide næsehorn er stadig vagtsomt.
Det løfter hovedet og flytter højre forben
lidt.
»I må gerne skynde jer«, siger chefzoolog
Rasmus Nielsen i et toneleje afstemt til ikke at
skræmme dyrene, kun fotografen.
Så falder næsehornet til ro. Vender sig.
Græsser. Fotosessionen er overstået. Christoffer
Knuth har fået sit portræt.
Adam Christoffer
lensgreve Knuth
• 45 år, gift med Stephanie
Knuth. Sammen har de tre
børn på hhv. syv, fem og to.
Broren Marcus Knuth er MF
for Venstre.
• Lensgreve, titlen dør med
hans generation, hans børn
bliver grever og komtesser.
Er tillige Hofjægermester og
siden 2008 leder og eneejer
af Knuthenborg Gods.
• Student fra Maribo Gymnasium.
Juridisk kandidat
fra Københavns Universitet,
Master of Laws fra
Canterbury Universitet og
Magister Juris fra University
of Oxford. Har en Executive
Master of Business Administration
fra Copenhagen
Business School. Advokat
med møderet for landsretten
ved hvad der i dag hedder
Bech-Bruun Advokatfirma
og manuduktør på Københavns
Universitet.
• Har været i Den Kongelige
Livgarde og opnåede rang
af kaptajn af reserven. Er af
Sultanen af Rey Bouba i det
nordlige Cameroun udnævnt
til Bigaula, en hæderfuld
krigertitel som lensgreven
modtog med tre spyd i hånden,
en bordeauxrød tophue
af lokalt tilsnit og et smil
gennem skægget, mens 700
afrikanere hyldede ham, ser
man af et foto i en vindueskarm
på Knuthenborg Slot.
• Har herudover været
formand for Foreningen
Business Lolland-Falster
og sidder i bestyrelserne
for bl.a. Nordea Fonden og
Dansk Erhverv.
Magasinet 4 ∙ 2019 41