12 Magasinet 5 ∙ 2019
håndhæve, hvad skal vi så med dem?”,
spørger Henrik Hyltoft.
Er Amazon noget for mig?
Spørgsmålet er så, om danske virksomheder -
i lyset af internetplatformenes fremmarch -
skal skynde sig at omfavne Amazon eller ebay
i bestræbelserne på at få en del af internet
kagen ud fra devisen: ’If you can’t beat
them - join them.’
Men selv om det kan virke forjættende, så
er det langt fra sikkert, at danske virksomheder
vil få succes med den manøvre,
forklarer Max Riis Christensen fra
MakesYouLocal.
”Hver enkelt virksomhed må spørge sig
selv, hvordan den vil agere i forhold til
onlinehandel. Hvad er mulighederne på en
onlineplatform som fx Amazon i forhold til
din egen webshop? De, der lykkes på Amazon,
er virksomheder, der enten i forvejen er
meget store eller har et højt dækningsbidrag,
for det er dyrt at sælge på Amazon. Du skal
betale for lager og markedsføring samt provision
for hvert salg,” siger Max Riis
Christensen, der vurderer, at man betaler 40-
50 % i omkostninger til Amazon.
”Hvis du er en detailhandler med en butik
på gaden i Roskilde, så er det altså svært at
tjene penge på de varer, du har på hylden,
hvis du vil sælge dem på Amazon. Du
kommer til at konkurrere med 1.000 andre
butikker, der sælger den samme vare til den
samme pris. Omvendt, hvis du har en byggemarkedskæde,
der producerer dine egne
varer til en lav pris, så kan du sagtens have en
forretning på Amazon,” siger Max Riis
Christensen.
mange internetplatforme lægger markedsplads
til sælgere placeret uden for EU. Det
betyder, at europæiske myndigheder har
mere end svært ved at gribe ind over for
ulovlige eller decideret farlige produkter. I de
tilfælde har platformen ikke noget ansvar for,
at produkterne lever op til reglerne, da platformen
kun fungerer som formidler.
Det viser et eksempel fra juni 2019.
Forbrugerrådet Tænk kunne afsløre Wish,
ebay og Amazon i at sælge børnelegetøj med
hormonforstyrrende ftalater, der er ulovlige i
EU.
De europæiske myndigheder har i dag
vanskeligt ved at håndhæve reglerne, når
forbrugerne selv køber direkte hos internetbutikker
i 3. lande som fx Kina eller hos
asiatiske sælgere på platformene. I sagen om
hormonforstyrrende ftalater i børnelegetøj
lovede både Wish og Amazon, at de frivilligt
ville fjerne produkterne fra deres hjemmesider.
Da testen blev offentliggjort, udtalte Wish
til TV2, at man ikke var klar over, at pro-
dukterne var ulovlige.
”Med mere end to milliarder produkter
sætter vi vores lid til, at samfundet hjælper
med at forsikre, at vores produkter lever op
til den standard, vores kunder efterspørger,”
forklarede Wish.
Forbrugerne bliver selv importører
Eksemplet åbenbarer en hel flanke af
udfordringer: Hele reguleringssiden af
internethandlen, altså kravene til pro-
dukternes sikkerhed, mærkning og regler for
indholdsstoffer, halter gevaldigt, lige så snart
man kommer uden for EU. Også her bør der
gælde lige vilkår, mener Henrik Hyltoft.
”I de danske fysiske butikker og net-
butikker er det helt entydigt butiksejeren, der
må have styr på sine leverandører.
Leverandørerne skal have styr på, hvad der
må være i produkterne. Men når forbrugerne
køber hos en udenlandsk netbutik eller platform,
som er underlagt vidt forskellige krav,
så bliver de selv importører. Der er ikke
samme mulighed for at sikre, at forbrugeren
kun får de varer, der lever op til de standarder
og krav, der gælder i Danmark og resten af
EU. Med mindre der er nogen, der begynder
at håndhæve det her. Sat på spidsen: Hvis
reglerne ikke gælder alle og er til at
”Hvis du er en
detailhandler med
en butik på gaden i
Roskilde, så er det
altså svært at tjene
penge på de varer,
du har på hylden,
hvis du vil sælge
dem på Amazon.”
- Max Riis Christensen, CEO, MakesYouLocal
fokus