arbejder med virksomheder lokalt. Det er
også noget, jeg er opmærksom på, når jeg
kommer i Dansk Erhverv. Det er også en
super god business case, hver gang vi kan
rykke ét ungt menneske fra en livsbane på
overførselsindkomst til en livsbane i
beskæftigelse.”
Utålmodig prins
Ser du andre muligheder for samarbejde med
virksomhederne?
”I høj grad. Vi har to meget store dagsordener,
som kommer til at trække store
investeringer i den almene sektor. Dels
klimadagsordenen, dels behovet for boliger
ældre kan blive i. Med en femtedel af
landets boliger bliver vi automatisk en del
af de dagsordener. Det er klart, at det i sig
selv er et stort marked, når vi systematisk
44 Magasinet 5 ∙ 2019
renoverer vores boligmasse. Da vi i
1960erne og 1970erne byggede
mange boligblokke, udviklede det
elementbyggeriet herhjemme. Det
samme ser jeg mulighed for nu
inden for eksempelvis klima-
løsninger. Det ligger lige for at
tænke i at kombinere behovet for
nye løsninger med opbygningen af
erhvervsmæssige styrkepositioner.
Mellem mine ansættelser i Finansministeriet
og BL arbejdede jeg
også med erhvervspolitik i
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.”
Hvad var din titel?
”Bare økonom. Der var én direktør, resten
var økonomer. Det var før titelinflationen.”
Du kender godt den der med, at når med-
arbejderne beder om mere i løn, stikker
direktøren dem i stedet bare en finere, lidt
uigennemskuelig titel, gerne på engelsk?
”Ja, det har jeg da hørt om – andre steder.”
Ok, tilbage til klima- og ældredagsordenen.
Hvorfor bygge styrkepositioner her?
”Fordi den omstilling, vi står overfor, ser jeg
i hele Europa. Vi kan opdele vores ejendomme
i bestemte typer og byggestile og udvikle standardiserede
løsninger, der passer til dem. De
og de energiløsninger; de og de løsninger for
ældre i form af bredere døre, elevatorer, svalegange
etc. I resten af Europa er problemerne
de samme. Pointen er bare, at vi i Danmark er
de eneste, som har pengene til at gå i gang.
Vi kan udvikle de nye løsninger først, og så
eksportere dem bagefter.”
Vi har pengene - sådan sagde du aldrig, dengang
du sad i Finansministeriet.
”Vi har Landsbyggefonden. Det er den
særlige danske boligmodel, som gør, at folk
fra hele verden kommer flyvende hertil. Hvert
år har vi omkring 30 delegationer fra udlandet.
De studerer den særlige foreningsmodel
med beboerdemokrati, og så er de optaget af
vores måde at finansiere almene boliger. Over
huslejen betaler beboerne afdragene på
lånene, og når det sidste lån er betalt ud, så
fortsætter huslejen på det niveau, den var, da
den sidste termin blev betalt. Det giver penge
til Landsbyggefonden. På den måde kan vi
renovere byggerierne uden at hæve huslejen
tilsvarende. Den model er der mange, som
misunder os. Selvom Prince Charles, da han
besøgte os, spurgte, om ikke vi havde en
model, som virkede, før der var gået 40 år. Det
har vi ikke, men vi har været i gang i hundrede
år, og i Landsbyggefonden sparer lejerne op til
renoveringer.”
Hvad venter vi på?
”Politikerne. Vi kan ikke udvikle de nye
løsninger med erhvervslivet, før vi har politikerne
med. Der skal forhandles boligforlig,
som fastlægger, hvordan vi må bruge af
Landsbyggefondens økonomi til renoveringer
de kommende år. Med den ambitiøse klimadagsorden,
som politikerne har sat, må de jo
også være optaget af at anvise midlerne.
Det bliver nok efter jul.”
m e d l e m s p o r t r æ t
Bent Madsen
• Cand.polit Bent Madsen
har en fortid som fuldmægtig
i Finansministeriet og
økonom i Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, AE.
I 2001 blev han hentet ind
som cheføkonom i Boligselskabernes
Landsorganisation,
BL, hvor han siden
2010 har været direktør.
• Han er formand for den
nordiske sammenslutning
af almene og kooperative
boligorganisationer, NBO,
og sidder i bestyrelsen
for Housing Europe, der
er sammenslutningen af
offentlige, kooperative,
sociale og almene boligselskaber
i Europa. Desuden
sidder han i AE’s råd samt
i bestyrelserne for Det
Sociale Netværk og Hjem til
Alle.
• Bent Madsens far var portør,
moderen hjemmegående
husmor. Han voksede
op i en 59 kvadratmeter
stor stuelejlighed. I dag bor
han 750 meter derfra i en
murermestervilla med røde
sten og markise i Hvidovre.
Hustruen er pædagog, og
parret har to voksne sønner.
• BL organiserer 530 almene
boligforeninger med
580.000 boliger og en
million beboere. Organisationen
blev stiftet i 1919,
oprindeligt under navnet
Fællesorganisationen af
almennyttige danske Boligselskaber.