Årsagen til, at vi ikke forventer en
hård økonomisk opbremsning, er
primært, at vi forventer at se en
moderat bedring i det nuværende
dystre vækstbillede i særligt Europa
over det kommende halve år. Lavere
renter, et stærkt arbejdsmarked og et
skifte i retning af en mere lempelig
finanspolitik bør i vores optik give
anledning til en moderat styrket vækst
i euroområdet. Risikoen i vores
prognose er dog primært på nedsiden.
Mange i arbejde
Beskæftigelsen er siden foråret 2013
sprunget i vejret med 240.000 personer
til et rekordhøjt niveau. De seneste tal
for lønmodtagerbeskæftigelsen i maj
og juni viser dog en mere flad udvikling.
De månedlige beskæftigelsestal
skal fortolkes varsomt, og det er endnu
for tidligt at snakke om en vending på
arbejdsmarkedet.
Ser vi fremad, så er det vores
forventning, at beskæftigelsen er ved at
have nået toppen. Med udsigt til at
BNP-væksten vil aftage til et niveau
omkring 1,25 % vil fremgangen i
beskæftigelsen forventeligt bremse op i
frem mod udgangen af 2021. I prognoseperioden
forventer vi en fortsat stigning
i beskæftigelsen i omegnen 40-
45.000 personer. Den ventede
fremgang i beskæftigelsen er afhængig
af en stigning i arbejdsstyrken.
Bidraget herfra skal komme fra tilgang
af udenlandsk arbejdskraft, en yderligere
(planlagt) tilbagetrækningsalder og integration
af flygtninge og indvandrere på
arbejdsmarkedet.
Støt fremad
Dansk økonomi er generelt godt forberedt
til at imødegå en truende global
afmatning. Det skal ses i sammenhæng
med, at der ikke er opbygget betydelige
ubalancer i dansk økonomi igennem
opsvinget. Konkurrenceevnen er stadig
stærk trods et beskedent fald over det
seneste år, og både husholdningerne og
virksomhederne fremstår økonomisk
solide. Udviklingen på boligmarkedet
har dertil samlet set været balanceret.
De offentlige finanser fremstår sam-
tidig solide, og der er et betydeligt
økonomisk råderum på 28¾ mia. kr.
frem mod 2025.
Regeringen forventer i deres seneste
Økonomisk Redegørelse fra august, at
finans- og strukturpolitikken vil dæmpe
BNP-væksten med 0,1 % i år og være nogenlunde
neutral i 2020. Ses der bort fra
effekten af strukturpolitikken, så øger
finanspolitikken isoleret set væksten i
dansk økonomi yderligere over de
kommende år.
Med baggrund i den betydelige nedadrettede
vækstrisiko kunne regeringen
med fordel allerede nu forberede en
række finanspolitiske lempelser, der
kunne iværksættes med kort varsel, hvis
afmatningen på vores eksportmarkeder
eskalerer. Da dansk økonomi befinder
sig i en situation med meget lav ledighed
og mangel på arbejdskraft i udvalgte
branchepolitikerne have fokus på tiltag,
der udover at øge væksten nu og her også
trækker i retning af at øge vækstpotentialet
i dansk økonomi på sigt. Konkret
er der brug for tiltag, der fremmer virksomhedernes
innovation og investeringer.
Derudover er der brug for tiltag, der
sikrer, at virksomhederne fortsat har
adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Endelig bør der være et løbende fokus på
at nedbringe de bureaukratiske byrder
for virksomhederne.
Magasinet 5 ∙ 2019 47